Ugandas gæstfrihed omfatter snart én million sydsudanere på flugt

FN forventer, at antallet af sydsudanere, der er flygtet til Uganda, vil runde en million i de kommende uger. Uganda – et af verdens fattigste lande – holder stadig døren åben

Imvepi-lejren er den seneste i en række af nyåbnede lejre i Uganda for de tæt på én million flygtninge fra Sydsudan.
Imvepi-lejren er den seneste i en række af nyåbnede lejre i Uganda for de tæt på én million flygtninge fra Sydsudan. . Foto: Ben Curtis/AP/ritzau.

18-årige Emmanuels flugt bragte ham for nylig til flygtningelejren Imvepi i det nordlige Uganda. Emmanuel er flygtet fra den blodige borgerkrig, der på fjerde år hærger hans hjemland, Sydsudan, og som brød ud i 2013 som følge af en magtkamp mellem landets præsident, Salva Kiir, og den daværende vicepræsident, Riek Machar.

Undervejs på sin flugt blev Emmanuel gang på gang konfronteret med krigens brutalitet.

”Overalt, hvor jeg gik, så jeg knogler og blev mødt af stanken af lig i forrådnelse. I hver eneste landsby, jeg passerede igennem, lå der skeletter og kranier i gaderne,” fortæller han til den britiske nyhedsstation ITV.

Emmanuel drømmer om at læse til ingeniør. En drøm, som svandt ind, i takt med at de kæmpende oprørsgrupper rykkede tættere på hans landsby, og stadig flere af områdets unge mænd blev presset til at slutte sig til oprørerne.

Til sidst besluttede Emmanuel at flygte til nabolandet Uganda. Dermed blev han en ud af knap én million sydsudanere, som er flygtet den samme vej i løbet af de seneste fire år.

Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariet, UNHCR, er det et spørgsmål om få uger, før antallet overstiger én million. Imvepi er blot den seneste i rækken af nyåbnede lejre i Uganda.

Allerede sidste år modtog det østafrikanske land flere flygtninge, i alt 489.000 mennesker, end der samlet set flygtede over Middelhavet til Europa, nemlig 362.000, ifølge en opgørelse fra UNHCR.

Men Uganda fastholder sin åbne flygtningepolitik ifølge korrespondent for Folkekirkens Nødhjælp, Mathilde Berg Utzon. Hun bor i Ugandas hovedstad, Kampala, og følger udviklingen i landet tæt.

”De ugandiske myndigheder har udtrykt bekymring omkring det enorme antal flygtninge, men der hersker generel politisk enighed om, at Uganda skal fortsætte med at modtage flygtninge,” siger hun.

Mange ugandere i den nordlige del af landet, hvor flygtningene krydser grænsen fra Sydsudan, har samme etniske tilhørsforhold som de sydsudanske flygtninge, og generelt byder uganderne stadig naboerne fra Sydsudan velkommen, fortæller Mathilde Berg Utzon.

”De har selv prøvet at være flygtninge i det tidligere Sudan, det nuværende Sydsudan. De finder det naturligt at gengælde hjælpen,” siger hun.

Alt imens Uganda giver flygtningene bevægelsesfrihed og jord at dyrke, er det fattige østafrikanske land dog ikke i stand til at betale for mad, rent vand og medicin til flygtningene.

Derfor vækker det bekymring hos FN og de mange internationale hjælpeorganisationer i Uganda, at donorlandene indtil nu kun har bidraget med mindre end en femtedel af de 1,8 milliard kroner, FN vurderer, det kræver at dække flygtningenes basale behov i 2017.

I juni konkluderede en rapport fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, at ”manglen på donormidler” betød, at mange flygtninge, hvor 9 ud af 10 er kvinder eller børn, ikke fik rent vand, mad og tag over hovedet.

Ifølge Mathilde Berg Utzon er madrationerne til de syd-sudanere, som flygtede til Uganda før juli sidste år, allerede blevet skåret ned.

”En af de barskeste måder, vi ser, at flygtningene nu forsøger at overleve på, er, at kvinder sælger sex ekstremt billigt. Vi ser helt unge teenagere sælge sex for, hvad der svarer til to kroner,” siger hun.

Ugandas gæstfrihed har fået mange rosende ord med på vejen af udenlandske politikere og internationale organisationer. Måske for mange vurderer de to belgiske forskere ved universiteter i henholdsvis Gent og Antwerpen, Julie Schiltz og Kristof Titeca, der begge har udført feltarbejde i det nordlige Uganda.

I en lang kommentar på den arabiske nyhedsstation Al Jazeeras hjemmeside peger de på, at mødet mellem sydsudanerne og uganderne er knap så rosenrødt, som medierne fremstiller det, og fremhæver eksempler på overfald af flygtninge og på, at uganderne har fratvunget flygtningene deres tildelte jord, inklusive høstudbyttet.

”Den nordlige del af Uganda, hvor de fleste flygtningelejre for sydsudanske flygtninge ligger, er karakteriseret af strukturel underudvikling og fattigdom. Som et resultat medfører flygtningenes tilstedeværelse og den medfølgende humanitære hjælp alvorlige spændinger i en række områder,” fastslår de i deres kommentar.