Ved det israelske valg i tirsdags lykkedes det Den Fælles Arabiske Liste at få 14 mandater i det nye parlament. Listen ledes af den 40-årige advokat Ayman Odeh, som trods premierminister Benjamin Netanyahus sejr kan glæde sig over, at Den Fælles Arabiske Liste blev valgets tredjestørste parti.
Den Fælles Arabiske Liste vil formentligt bruge sine 14 repræsentanter i Knesset til fortsat at lægge pres på den israelske regering og dens forpligtelse til at varetage samtlige israelske statsborgeres interesser, men derudover stiller arabernes valgresultat dem ikke noget nyt sted, forklarer Jørgen Bæk Simonsen, professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Han forsker blandt andet i arabisk og islamisk historie.
”De har meget klart meldt ud, at de ikke agter at deltage i et regeringssamarbejde. Der er grænser for, hvad de kan opnå, for hvis man følger Benjamin Netanyahus retorik, så er det helt tydeligt, at han har været fortaler for, at Israel skal omdannes til en jødisk stat i enhver henseende. Det er en brutal tilsidesættelse af det tidligere hyldede princip om, at statsborgere ideelt set skal behandles lige, hvilket har fået den israelske venstrefløj på dupperne, for de har fået nok af jødisk fundamentalisme,” siger Jørgen Bæk Simonsen.
Hans vurdering er, at Den Fælles Arabiske Listes status som det tredjestørste parti ikke vil ændre noget for landets kristne befolkning.
”Der har været en bevægelse blandt kristne i Israel til at søge ud, fordi de kristne føler, at de er under dobbelt pres. De er under pres fra ortodokse fundamentalistiske militante jødiske grupperinger, for hvem kun det at være sand jøde er rigtigt, og så oplever de kristne palæstinensere også et pres på deres identitet og mulighed for at ytre sig i form af den offentlige islamisering.”
Heller ikke Jakob Egholm Feldt, lektor på Institut for Kultur og Identitet ved Roskilde Universitet, vurderer, at Den Fælles Arabiske Liste kan bruge de 14 mandater til meget.
”Men man skal bide mærke i, at det er vanskeligt at danne et politisk grundlag udelukkende på baggrund af etnicitet. I den arabiske gruppe er der kommunister, traditionelle konservative og islamister, og de mener noget vidt forskelligt om alting. Derfor har de fleste israelske kommentatorer forventet, at den gruppe vil gå i opløsning i det øjeblik, den kommer ind i Knesset.”
Spørger man Mellemøstekspert David Jano, hvad araberne kan bruge valgresultatet til, er svaret enkelt.
”Ingenting. For de vil ikke alliere sig med nogen, og det har vist sig, at Benjamin Netanyahus sejr er så stor, at de ikke kan bruge deres eget valgresultat til noget. De er et stort parti, men de kommer ikke til at være med i nogen beslutninger. Desuden har Benjamin Netanyahu haft nogle uheldige udtalelser, hvor han har kritiseret, at det var farligt, at arabere fandtes i så store tal, og folk skulle skynde sig at stemme for ellers ville de få en venstreorienteret regering. Spørgsmålet er nu, hvordan han vil samle landet igen, om han overhovedet kan samle det igen, når han har været ude med sådanne meldinger om araberne. Det er meget dårligt modtaget, ikke bare hos araberne, men også hos mange israelere,” siger David Jano.
Leila Stockmarr, ph.d.-studerende ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet, er enig, men mener dog. at det kan få symbolsk betydning, at partiet har fået 14 sæder, påpeger hun.
”Man kan tolke det som et udtryk for, at palæstinensiske arabere i Israel ønsker at spille en mere markant rolle i intern israelsk politik. Man ser en arabisk repræsentation, der bevæger sig længere ind på den israelske arena, og man vil i den offentlige debat se spørgsmålet om palæstinensere i Israels svære økonomiske og sociale vilkår blive adresseret mere, end man har set tidligere. De får mulighed for at forme debatten og især mediediskursen,” siger Leila Stockmarr.