En opskrift på katastrofe. Sådan beskriver Josh Cohen, tidligere medarbejder i det amerikanske udenrigsministeriums udviklingsorganisation, USAID, med ansvar for reformprojekter i den tidligere Sovjetunion, den chok-terapi, som Den Internationale Valutafond, IMF, med Vestens støtte indfører i Ukraine for tiden.
”Ukraine befinder sig i øjeblikket i økonomisk frit fald. Det har i første omgang at gøre med krigen samt de problemer, som Janukovitj-styret og 25 års elendig regeringsførelse har efterladt. Landet står til at miste omkring 10 procent af bruttonationalproduktet i 2014. Det er mere end dobbelt så meget som oprindeligt forudset af IMF,” siger Cohen, der som kender af situationen i Ukraine jævnligt bidrager til publikationer som Moscow Times og Foreign Policy.
”Ukraine gennemlever en alvorlig økonomisk depres-sion. Så melder IMF sig på banen og ordinerer medicin, der kun gør tingene værre, i form af omfattende nedskæringer på sociale ydelser og udfasning af støtten til husholdningers energiforbrug. En sådan politik er muligvis nødvendig på længere sigt, men at indføre et gennemgribende nedskæringsprogram midt i et økonomisk kollaps vil kun forværre situationen. Det kommer til at blive smertefuldt, især for de ukrainere, som i forvejen befinder sig på samfundets rand,” siger han.
Regeringen i Kijev har allerede forhøjet en række afgifter og skatter samt skåret i de allerede lave pensioner og lønninger til offentlige ansatte. Derudover er minimumslønnen blevet fastfrosset. Gassubsidier til forbrugere bliver fuldstændig afviklet over de næste to år. De omfattende sociale nedskæringer, som IMF kræver, og som det nye vestligt orienterede styre i Kijev forpligter sig til, udløste i april en toårig lånepakke fra valutafonden på 91 milliarder kroner.
Josh Cohen sammenligner ukrainernes situation med den, russerne var i efter Sovjetunionens sammenbrud.
”Lige efter at Sovjetunionen brød sammen i 1991, indledte IMF et program i Rusland, der minder meget om det, ukrainerne nu gennemlever. Det var også baseret på chokterapi og involverede en ophævelse af priskontrol og store nedskæringer på offentlige udgifter. Det var en komplet katastrofe for russerne. De endte med at miste cirka 40 procent af bruttonationalproduktet og oplevede inflationsrater på 20 procent om måneden. Millioner blev skubbet ud i armod,” siger han og peger på, at den førte økonomiske politik dengang fik dramatiske konsekvenser:
”Da fattigdomsraten nåede op på 55 procent af befolkningen, mødte de økonomiske stramninger bred modstand. Den blev ledet af daværende vicepræsident Aleksandr Rutskoj, som kaldte reformerne for 'folkemord' og stod i spidsen for et mislykket forsøg på at vælte den russiske præsident Boris Jeltsin i 1993.”
Det fejlslagne opgør med Jeltsin kostede hundredvis af russere livet, da præsidenten gav ordre til at bombe bygningen i Moskva, hvor Rutskoj og det demokratisk valgte parlament opholdt sig. Vesten og IMF støttede Jeltsin, hvis aktion var tæt på at kaste Rusland ud i en borgerkrig.
”På samme måde i Ukraine: Eftersom en USAID-meningsmåling fastslår, at de fleste ukrainerne allerede er modstandere af højere priser og tariffer på energi, kan de politiske konsekvenser af nedskæringerne og de forværrede levevilkår, som de medfører, vise sig at blive eksplosive,” siger Cohen.
Nogle iagttagere peger på, at grunden til, at den nuværende russiske præsident, Vladimir Putin, har fået opbakning blandt mange russere til sin autoritære ledelsesstil, er behovet for orden og tryghed, der opstod efter det kaos, som Jeltsin og IMF - med USA's og EU's støtte - forårsagede i 1990'erne.
I det perspektiv kan resultatet af IMF's chokterapi dengang også ses som en del af årsagen til den nuværende konfrontation mellem Rusland på den ene side og USA og EU på den anden. Vestlige regeringer formåede ikke at spille en konstruktiv rolle over for taberen af den kolde krig, hvis samfund gik til grunde.
”Selvfølgelig er der forskelle på Ukraines aktuelle politiske krise og Rusland i 1990'erne. Men Kijevs beslutning om at indføre lignende smertefulde nedskæringer under de voldsomme uroligheder i landet er dømt til at mislykkes på samme måde,” siger Cohen.
”Situationen er ekstremt svær. Ukraine befinder sig som en lus mellem to negle. På den ene side er landet truet af Ruslands militære intervention. På den anden side har vi Vesten, der gennem IMF ordinerer en meget skrap økonomisk politik. Man kan sige, at Vesten udnytter det faktum, at ukrainerne ikke har noget valg. Der er, som det ser ud nu, ikke noget alternativ til IMF's program. Hvis de ikke indfører det, går staten fallit,” siger Cohen.
I begyndelsen af december foretog Ukraines præsident Petro Porosjenko en rokade i sin regering. Ny finansminister blev amerikaneren Natalie Jaresko. Litaueren Aivaras Abromavicius blev indsat på posten som økonomiminister. Begge blev tildelt ukrainsk statsborgerskab, umiddelbart inden de begyndte deres nye arbejde.
Udnævnelserne kommer, efter at ukraineren Valerija Gontareva fik posten som nationalbankdirektør i juni. Alle tre har en baggrund i finansverdenen, hvor de har beskæftiget sig med at forvalte forskellige kapitalfonde.
”Regeringen i Kijev er meget dedikeret til at følge IMF's anvisninger. De nye ministre er indstillede på at gøre alt i deres magt for at implementere programmet,” vurderer Cohen.
Sideløbende med IMF's aktiviteter ulmer krigen i Østukraine videre. Det betyder ifølge Cohen, at spørgsmålet om, hvordan Ukraine skal indrettes økonomisk ikke fylder så i befolkningens bevidsthed. Indbyggerne har i stedet travlt med at organisere nødhjælp, finde husly til flygtninge, koordinere kampene mod de russiskstøttede separatister og begrave de døde.
”Landet er gået gennem et meget dramatisk år præget af krig og politisk tumult. Alle fokuserer på, hvad der sker i Donbass. De færreste ukrainere er makroøkonomiske eksperter. De har ikke mulighed eller forudsætninger for at sætte sig ind i konsekvenserne af IMF's engagement i deres land. Det gør det lettere for regeringen at indføre chokterapien,” siger han.
I efteråret 2014 erkendte IMF, at den første lånepakke ikke er nok, og at Ukraine sandsynligvis kommer til at skulle bruge yderligere lån i størrelsesordnen 114 milliarder kroner. Ifølge det britiske magasin The Economist er yderligere gældslettelse af Ukraine kun et spørgsmål om tid.