Krigen i Ukraine får Danmark til at fokusere på Østasien

Det store flertal i det globale syd følger ikke slavisk den vestlige sanktionspolitik over for Rusland, og derfor er det afgørende for Danmark at udvikle tætte relationer til regionens toneangivende lande

Kronprinsparret, der her strør rosenblade ved et mindesmærke for Mahatma Ghandi i New Delhi, besøgte for nylig Indien sammen med en talstærk erhvervsdelegation. Besøget var med til at udvikle Danmarks relation til Indien, der ligesom de øvrige toneangivende lande i det globale syd spiller en voksende rolle i dansk udenrigspolitik.
Kronprinsparret, der her strør rosenblade ved et mindesmærke for Mahatma Ghandi i New Delhi, besøgte for nylig Indien sammen med en talstærk erhvervsdelegation. Besøget var med til at udvikle Danmarks relation til Indien, der ligesom de øvrige toneangivende lande i det globale syd spiller en voksende rolle i dansk udenrigspolitik. . Foto: Money Sharma/AFP/Ritzau Scanpix.

Mens krigen raser i Ukraine, fortsætter de geopolitiske tektoniske plader med at rykke længere østpå. Den erkendelse er også kommet til beslutningstagere i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvilket tydeligøres af Udenrigspolitisk Nævns besøg i Indonesien i denne uge.

Danmark indgik i 2021 et grønt strategisk partnerskab med Indonesien, som på sigt omfatter teknologisk samarbejde om sikkerhed og forsvar. Logikken er, at Danmark med sit eksempel kan inspirere andre EU-lande til partnerskaber med de asiatiske lande, der indtager et balanceret og relativt neutralt standpunkt i konfrontationen mellem Kina og USA om de uløste territoriale konflikter i det Sydkinesiske Hav.

Balancen rykkes: Mere tilstedeværelse i Indonesien, klodens mest befolkningsrige muslimske land, betyder relativt mindre vægt på samarbejdet med Kina. Et skifte, der matcher den voksende Kina-skepsis i Bruxelles, men ikke medfører afkobling fra økonomiske og klimapolitiske engagementer i Kina.

Her spiller krigen i Ukraine ind: Fordi det store flertal i det globale syd ikke slavisk følger den vestlige sanktionspolitik over for Rusland, er det afgørende, at Danmark har tætte relationer til de toneangivende lande i syd – det vil sige Indien og Indonesien – men selvfølgelig også Kina. Danske grønne partnerskaber i Asien omfatter også Sydkorea, Japan og Vietnam.

I horisonten spøger det uafklarede spørgsmål om, hvornår udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) senere i år rejser til Kina for at forhandle videreførelsen af den strategiske partnerskabsaftale, som den danske regering tiltrådte i 2008. Aftalen har været sat i stå på grund af covid-19, men efter Kinas genåbning tegner der sig nu muligheden for en fortsættelse.

Udenrigsministeren har gjort det klart, at han i Beijing vil forhandle et nyt flerårigt arbejdsprogram med afsæt i den gamle aftale. Argumentet er, Danmark ikke kan afkoble 1,4 milliarder mennesker, der står for 30 procent af det globale CO2 -udslip.

Dermed er der skabt enighed i Nævnet om de store linjer i dansk Asien-politik, hvilket er et fravalg af den linje, som blandt andre tidligere statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen har anbefalet: At den partnerskabsaftale med Kina, som han selv indgik i 2008, skal skrottes, og at danske virksomheder skal trække sig ud, fordi afhængigheden af kinesisk økonomisk udvikling skal mindskes.

Kronprinsparrets nylige besøg i Indien med deltagelse af en talstærk erhvervsdelegation er resultatet af et langvarigt dansk pres for at få afklaret det retslige efterspil om udleveringen af Niels Holck, der i 1995 var involveret i nedkastningen af våben til oprørere i Vestbengalen. Indien kræver stadig Holck udleveret til retsforfølgelse, og sagen afventer nu behandling på
højesteretsniveau i både Indien og Danmark. I sidste ende er det en dansk afgørelse, om Holck kan udleveres, men sagen forhindrer ikke længere besøg på ministerniveau, som det var tilfældet i mange år.

Indiens befolkningstal overhaler i år Kina og når de 1,4 milliarder. Landet forventes at blive klodens tredjestørste økonomi i 2030. Alligevel er Indien kun Danmarks 18. største eksportmarked, mens Kina er det femtestørste.

Mange politiske udfordringer i Østasien er stadig bekymrende – med få eller slet ingen udsigt til forbedringer: I Myanmar er militærstyrets undertrykkelse af oppositionelle kræfter massiv og har de seneste måneder antaget karakter af en regulær borgerkrig.

Samtlige EU-lande hjemkaldte deres ambassadører efter militærkuppet i februar i fjor. Heller ikke i regionens ældste demokratier, Thailand og Filippinerne, er der bevægelser i retning af øget tolerance af civilsamfund, mens Indonesien fremstår som landet med sund udvikling inden for grøn omstilling, demokrati og retsstatslig udvikling.

Flemming Ytzen er journalist og skriver artikler og analyser om udenrigspolitik og asiatiske forhold.