Landsbyboere med blomster i hånden ventede ved vejen til den sydukrainske by Kherson og kyssede de ukrainske soldater, da de i lørdags rykkede ind for at sikre kontrollen med byen efter den russiske hærs tilbagetog.
"Vi er blevet 20 år yngre i løbet af de seneste to dage," sagde 61-årige Valentyna Buhailova ifølge den amerikanske tv-kanal CNBC, inden en ukrainsk soldat sprang ud af en lastbil og omfavnede hende og hendes ledsager i en landsby nær storbyens centrum.
Kherson by er den eneste regionale hovedstad i Ukraine, som Rusland har formået at indtage siden invasionen den 24. februar, og i sin tale til nationen fredag kaldte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, befrielsen for en “historisk dag".
Ifølge Jakob Tolstrup, lektor ved Aarhus Universitet med speciale i den politiske udvikling i de postsovjetiske stater, er der heller ingen tvivl om, at udviklingen er en fiasko for Vladimir Putin.
“Det er et stort militært nederlag for Rusland,” siger han.
Ukampdygtige russiske styrker
Den politiske skade for Ruslands præsident, Vladimir Putin, forværres af, at han for kun halvanden måned siden erklærede fire ukrainske regioner i Rusland, herunder Kherson, annekteret “for evigt”.
“Den ukrainske hær begynder at nærme sig Krimhalvøen, og Krim vil blive forsvaret med alle midler, så længe Putin sidder ved magten,” siger lektor Jakob Tolstrup.
Rusland beordrede onsdag sine tropper til at trække sig tilbage fra den vestlige bred af Dnepr-floden. Nyheden fulgte efter flere ugers ukrainsk fremrykning mod byen og Ruslands forsøg på at evakuere titusindvis af byens indbyggere. Tilbagetrækningen kan markere et potentielt vendepunkt i krigen, vurderer Pavel K. Baev, som er forskningsprofessor ved det internationale fredsforskningsinstitut i Oslo, Prio, med ekspertise i Rusland.
“De nedbrudte og demoraliserede russiske bataljoner har brug for flere måneder, før de kan genopbygges til egentlig kampstyrke,” siger han.
“I øjeblikket har ukrainerne fået en ny fordel i de højintensive kampe i (den østukrainske region) Donbass og kan planlægge et nyt fremstød,“ siger Pavel K. Baev.
Før tilbagetrækningen ødelagde russiske styrker vigtig infrastruktur i Kherson, herunder mobilnet, vand, varme og elektricitet, sagde Ukraines præsident Zelenskyj i sin seneste tale. Den humanitære situation er alvorlig på grund af mangel på vand, medicin og brød. Zelenskyj fortalte desuden, at militæret har fjernet næsten 2000 miner, snubletråde og ikke-eksploderede granater efterladt af de russiske tropper. Og han beskylder russiske soldater for at have begået mindst 400 tilfælde af krigsforbrydelser mod civile og soldater i Kherson.
Angreb er ikke forbi
“Jeg er glad, men også bekymret langt ind i sjælen,” siger Arkadiy Dovzhenko, en 29-årig biolog, som i juni flygtede fra Kherson, efter at han havde arrangeret demonstrationer med 15.000 deltagere mod den russiske besættelse og var blevet fængslet og tævet af russerne.
Hans bedsteforældre og mange venner befinder sig stadig i Kherson, men ødelæggelserne gør, at han ikke kan komme i kontakt med dem.
“Det første, jeg vil gøre, er at finde mine venner og mine bedsteforældre. Jeg håber, de stadig er i live. Og jeg vil se, om mit hjem, som jeg selv har bygget, og som er en del af min sjæl, stadig står. Mit hjerte siger ja til, at jeg skal rejse hjem nu, men det er stadig for farligt,” siger han og frygter gentagende russiske bombardementer af byen som med andre befriede byer:
“Krigen er ikke forbi. Måske er vi midt i krigen, måske kun ved begyndelsen.”
Ukrainske embedsmænd advarer også om, at "krigen ikke er slut" efter Ruslands tilbagetrækning fra Kherson. Yuriy Sak, en rådgiver for den ukrainske forsvarsminister, siger til britiske BBC, at det er "for tidligt at slappe af".
“Vi er overbeviste om, at russerne nu begynder at indse, at de aldrig vil være i stand til at vinde denne krig. Selvfølgelig er dette et meget vigtigt øjeblik, men denne krig er langt fra slut,” siger han.
Rusland har efter eget udsagn trukket sig tilbage for at kunne frigive tropper til indsatsen i østukrainske Donbass. Krigen vil spidse til her, og Rusland vil formentlig intensivere sine angreb i håb om en militær sejr, som kan fremvises for hjemmepublikummet, vurderer lektor Jakob Tolstrup.
“Rusland lader til at gøre noget nyt, nemlig at vende sig mod en mere moderne krigsførelse, hvor man rykker frem der, hvor det ud fra rationelle kalkuler er opportunt, frem for at rykke frem uanset omkostningerne. Denne moderne krigsførelse har været ukrainernes under hele krigen. For Rusland er det også en måde at imødegå den interne russiske kritik af, at Rusland bruger sine soldater som kanonføde og ofrer alt for mange liv,” siger Jakob Tolstrup og tilføjer, at kulde og sne gør det vanskeligt at lave store troppefremrykninger.
“Vi kan derfor også regne med mere fastlåste fronter i det østlige Ukraine, når vi når længere hen på vinteren,” siger han.