Ukrainerne ønsker fornyelse, men får kun en ny stil

Skuespilleren Volodimir Zelenskij er vælgernes favorit ved anden runde af det ukrainske præsidentvalg i morgen, men han ligner en ny brik i oligarkernes spil om magten

Sejrer Zelenskij i morgen, vil han ikke være den første politiske debutant, der vinder på at være ubesmittet af politik og rundet af det gode. Men bag skuespilleren står solid politisk erfaring.
Sejrer Zelenskij i morgen, vil han ikke være den første politiske debutant, der vinder på at være ubesmittet af politik og rundet af det gode. Men bag skuespilleren står solid politisk erfaring. Foto: Sergeri Supinsky/Ritzau Scanpix.

Den 3. april lagde præsidentkandidaten Volodimir Zelenskij en video op på nettjenesten YouTube, hvor han i stramt jakkesæt på Kijevs olympiske stadion udfordrede præsident Petro Porosjenko til det, han kaldte ”Den Store Debat”. Han ønskede, at de to skulle mødes på et fyldt stadion til et møde med folket inden den afgørende valgrunde i morgen.

Både Porosjenko og Zelenskij kan kalde sig ukrainske præsidenter. Porosjenko er den folkevalgte, Zelenskij spiller præsident i en populær tv-serie, ”Folkets tjener”, om en helt almindelig historielærer, der netop via sociale medier uventet ender som ukrainsk præsident – den historie er han nu ved at gentage i det virkelige liv.

Til den store debat stillede Zelenskij en række betingelser, blandt andet at begge kandidater forinden skulle testes for narko og alkohol. Porosjenko gik med til både debat og blodprøve, selvom det sidste blot var en stikpille til Ukraines politiske klasse. For Zelenskijs kampagne er båret af sociale medier og elementer fra reality-tv og renset for traditionelle valgkampaktiviteter med møder og debatter rundt i landet.

Det har appelleret til ukrainerne, der i det ubeskrevne blad kan spejle egne drømme og håbe på det bedste efter valget. Zelenskij fik i første valgrunde over 30 procent af stemmerne og fører stort i meningsmålingerne. Politiske analytikere i Kijev tror ikke, at Porosjenko kan hente forspringet. Præsidenten, som er vant til at bevæge sig på de bonede gulve i Berlin og Bruxelles, fik 16 procent af stemmerne i første runde.

I søndags stod Porosjenko så alene på det olympiske stadion. Zelenskij dukkede ikke op, og Porosjenko talte om sin rivals ”stumfilms”-kampagne, hvor han ikke tør møde folket. Porosjenko selv har i den seneste tid kørt en valgplakat, hvor han står ansigt til ansigt med Ruslands præsident, Vladimir Putin, under overskriften ”det resolutte valg”. Underforstået er det en anklage mod Zelenskij om at være Putins kandidat.

Porosjenko slår på, at modkandidaten mangler enhver politisk erfaring, men modsvaret fra Zelenskijs lejr er, at det at være en god præsident ikke kræver, at man er politisk erfaren, men at man er et godt menneske – og den drøm køber mange ukrainere i disse dage. Mens Porosjenko var efterladt alene, var Zelenskij i Paris hos Emmanuel Macron – for at spejle sig i en anden ung europæisk præsident, der er ophavsmand til ”en stor debat”, og for at vise, at han trods sin manglende erfaring har adgang til en af Europas vigtigste statsledere. Og i aftes efter redaktionens deadline skulle de to kandidater så alligevel tørne sammen i en debat på stadion.

Sejrer Zelenskij i morgen, vil han ikke være den første politiske debutant, der vinder på at være ubesmittet af politik og rundet af det gode. Men bag skuespilleren står solid politisk erfaring.

Zelenskijs valgkamp er finansieret af oligarken Ihor Kolomoyskij, der også ejer den tv-station, hvor Zelenskijs tv-serie blev sendt. Kolomoyskij har industri- interesser i det østlige Ukraine, har været guvernør i Dnipropetrovsk-regionen og har været i konflikt med Poro-sjenko i årevis. En konflikt, der sidst toppede i 2016, hvor Kolomoyskijs bank, PrivatBank, blev nationaliseret efter to års undersøgelser.

Nu tyder meget på, at Kolomoyskij får et politisk comeback via Zelenskij og Porosjenko et nederlag – det er politik, som det plejer i Ukraine.

Der vil komme en politisk fornyelse i stil, men om Zelenskij evner og ønsker at sætte sit eget aftryk, må ukrainerne vente at se. For os andre kan et skifte på præsidentposten indebære en ny ukrainsk politik over for Rusland – både Zelenskij og Kolomoyskij har talt for, at krigen i Østukraine skal løses ved forhandlingsbordet, og at Ukraine må vente længe på at få Krim tilbage. Det vil i givet fald kalde på kompromiser fra begge sider – og også i den vestlige sanktionspolitik over for Rusland.

Vinder Zelenskij, er det kun det første valg, han skal vinde. Om et halvt år er der valg til parlamentet, og magtfordelingen mellem præsident, regering og parlament er sådan, at har præsidenten ikke en solid blok bag sig i parlamentet, ender det med en politisk skyttegravskrig mellem parlament og præsident.

I tiden frem til parlamentsvalget vil Zelenskijs modstandere gøre alt for at besmitte hans rene ry, og det plejer at lykkes i ukrainsk politik. Den bedste forhåbning er, at Zelenskij kan være en overgangsfigur for et tiltrængt generationsskifte i ukrainsk politik.

Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han analyserer international sikkerhedspolitik samt russisk politik og dens følger i Kristeligt Dagblad.