Prøv avisen
Portræt

Ukraines valg står mellem komikeren, moder Ukraine og chokolade-kongen

Julia Timosjenko har i denne valgkamp profileret sig på blandt andet en antikorruptions- og social retfærdighedsdagsorden med løfter om en halvering af gaspriserne og en tredobling ad pensionen. Ligger sidst blandt de første tre, men meget tæt på Porosjenko i meningsmålingerne. Foto: Sergei Chuzavkov/Ritzau Scanpix

Kandidatlisten er alenlang, men kun tre kandidater kan vinde søndagens ukrainske præsidentvalg. Kristeligt Dagblad præsenterer dem her

I morgen går 35 millioner ukrainere til årets første valg, hvor de skal vælge en ny præsident, inden de til efteråret skal sammensætte et nyt parlament. Hermed får de mulighed for at gøre status efter fem års uløst konflikt med Rusland, et fortsat korruptionsplaget samfund og en økonomi, der efterlader store befolkningsgrupper i social armod.

Ifølge en Gallup-rundspørge har ukrainerne mindre tillid til deres regering end noget andet land i verden. 91 procent mener, at den er korrupt, skriver magasinet The Economist. I 2014 valgte Ukraine en kurs mod EU og Europa, der har betydet få, men vigtige fremskridt som eksempelvis visafri adgang, men intet tyder på, at den nuværende præsident, Petro Porosjenkos, ansøgning om EU-medlemskab i 2024 har nogen gang på jord.

Kandidatlisten ved præsidentvalg er alenlang, og meningsmålingerne notorisk usikre, men reelt står ukrainerne med tre valg for det politiske lederskab de næste fem år:

Petro Porosjenko. Ukraines nuværende præsident, der efterfulgte Viktor Janukovitj, da denne blev væltet under Euromaidan-revolutionen for fem år siden, tilhører den politiske oligarkelite, ejer selv blandt andet et konfekture- og chokoladeimperium, Roshen, og en landsdækkende tv-kanal. Har med mellemrum haft flere ministerposter siden 2005 og blandt været udenrigsminister under en anden præsidentkandidat, Julia Timosjenko, da hun var premierminister.

Har profileret sig som nationens stabschef og beskytter og søgt at placere sig som den eneste kandidat, der kan beskytte Ukraine – mod Rusland. Men han har også brugt krigen i det østlige Ukraine som undskyldning for ikke få gennemført de nødvendige reformer, som Vesten kræver. Ligger nummer to i meningsmålingerne tæt fulgt af Julia Timosjenko. Han er sat tilbage af korruptionsskandaler under valgkampen og er medansvarlig for, at en del af den økonomiske støtte, Ukraine har fået fra Vesten, har været med til at opretholde et korrupt system frem for at forandre det.

Julia Timosjenko. Dronningen af Orange-revolutionen i 2004, hvor hendes markante fremtoning gjorde hende til et af symbolerne på revolutionen, der væltede den pro-russiske præsident Viktor Janukovitj første gang. Har ad to omgange været premier-minister og stillede op til præsidentvalget i både 2010 og 2014. I 2010 tabte hun til Janukovitj efter en smædekampagne orkestreret af Paul Manafort, der nu er dømt i forbindelse med Mueller-undersøgelsen i USA. Samme smædekampagne resulterede efterfølgende i en politisk motiveret fængselsstraf. Blev benådet efter Euromaidan- revolutionen i 2014, hvor hun igen var præsidentkandidat og igen blev to’er – denne gang efter Petro Porosjenko. Har i denne valgkamp profileret sig på blandt andet en antikorruptions- og social retfærdighedsdagsorden med løfter om en halvering af gaspriserne og en tredobling af pensionen. Ligger i meningsmålingerne sidst blandt de første tre, men dog meget tæt på Porosjenko.

Volodomir Selenskij. Komiker, der er en populær hovedperson i tv-komedieserien ”Folkets tjener” om en historielærer, der ved en tilfældig viral kampagne vinder et præsidentvalg på en anti-korruptionskampagne. Hans parti har nu samme navn som tv-serien. Støttet af en anden politisk magtfuld oligark, Ihor Kolomojskij. Har ført en populistisk, men ikke nationalistisk kampagne, der handler om, at han grundlæggende kun vil det gode for Ukraine. Har et vist politisk teflon-gen og fører i meningsmålingerne, men kommen-tatorer vurderer, at han også har de mindst loyale vælgere. Forventes at tage både pro-vestlige og pro-russiske stemmer og har blandt andet sagt, at han tror, at dialog kan løse konflikten i Østukraine. Er Moskvas valg, hvis Moskva kunne vælge.

Alt tegner til et tæt og helt uforudsigeligt valgresultat, men sikkert er, at to af de tre nævnte skal ud i en anden valgrunde den 21. april, da ingen kandidater ventes at få mere end 50 procent af stemmerne i morgen.