Prøv avisen

Ukrainsk uro fortsætter trods aftale

CORRECTION : DATE IN CAPTION Pro-Russian protesters hold a placard reading as they take part in a pro-Russian rally in the eastern Ukrainian city of Kharkiv on April 13, 2014. Ukraine's acting president accused Russia of waging war in his country's eastern belt as fresh clashes left at least two dead and led the United Nations Security Council to announce emergency talks late on April 13. The heavily Russified region has been riven by unrest since pro-Western leaders rose to power in February on the back of bloody protests against the old regime's decision to reject an EU alliance and turn towards Moscow. AFP PHOTO/ SERGEY BOBOK Foto: SERGEY BOBOK/ Denmark

Bevæbnede prorussiske grupper i Østukraine nægter at rette sig efter aftale mellem EU, USA, Rusland og Ukraine.

Optimismen torsdag aften i Genève i Schweiz, hvor det lykkedes Ukraine, EU, USA og Rusland at finde en løsning på situationen i det østlige Ukraine, varede ikke længe. Allerede natten til i går var der kampe mellem de ukrainske militærenheder og separatisterne ved byen Krematorsk, hvor mindst en person døde. I løbet af i går meddelte så separatisterne i Donetsk-regionen, at de fortsat ønsker at afholde en folkeafstemning om regionens status den 11. maj, og at de ingen planer har om at forlade de besatte bygninger.

Separatisterne meddelte, at de ikke vil forlade de besatte områder, så længe den ukrainske regering og præsident, samt demonstranterne på Uafhængighedspladsen i Kijev ikke gør det samme. Derudover forlanger de, at der bliver udskrevet en folkeafstemning om Ukraines fremtidige status.

En af de vigtigste punkter i Genève-aftalen handler netop om, at alle bevæbnede grupper skal nedlægge deres våben og rømme de besatte bygninger mod at få amnesti. Aftalen gælder både de pro-russiske separatister i Østukraine, og de nationalistiske grupperinger i resten af landet, og ifølge separatisternes fortolkning altså også den ukrainske regering og præsident, som de betragter som illegitime.

LÆS OGSÅ: Lektor: Rusland får svært ved at styre separatister

At rømme besatte bygninger skal alle, også Jatsenjuk (den ukrainske ministerpræsident Arsenij Jatsenjuk) og Turtjinov (præsident Oleksander Turtjinov), siger Denis Putsjilin, en selvbestaltet guvernør i den selvudråbte Donetsk Republik til de ukrainske medier.

En anden af de østukrainske separatistledere, Sergej Ciplakov, betinger sig ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax, at den højreradikale proukrainske organisation Højre Sektor også skal nedlægge våbnene, hvis hans folk skal overholde Genève-aftalen.

Desuden kræver han, at der bliver udskrevet en folkeafstemning om Ukraines status.

LÆS OGSÅ:Ukraine rækker hånd til separatiser

Meldinger om at fortsætte besættelsen af offentlige bygninger kommer ligeledes fra separatisterne i andre byer i regionen, og der meldes om flere nye sammenstød mellem regeringsstyrkerne og separatisterne.

Blandt andet fra Krematorsk, hvor det lykkedes ukrainske styrker at gen-erobre et tv-tårn, samt fra Kharkiv, hvor der i løbet af i går også foregik kampe mellem regeringsstyrkerne og en gruppe separatister om byens tv-tårn.

Den ukrainske regering meddelte i går, at den er i fuld gang med at udarbejde en lov, som garanterer amnesti til alle de bevæbnede grupper, som vælger at nedlægge deres våben.

Amnestien er en del af Genève-aftalen, som garanterer alle frit lejde undtagen personer med alvorlige forbrydelser på deres samvittighed.

LÆS OGSÅ:Separatistleder går imod Genève-aftale

Ukraines premierminister Arsenij Jatsenjuk meddelte i går formiddag, at loven bliver vedtaget en af de nærmeste dage.

Den ukrainske regering meddelte også, at man ønsker, at Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) hurtigst muligt bliver inddraget i processen. Det er nemlig observatører fra OSCE, der ifølge Genève-aftalen skal overvåge, at aftalen bliver ført ud i livet.