Galia har rødder i Rusland, men har boet det meste af sit liv i den ukrainske hovedstad Kyiv. Hun og hendes voksne datter taler flydende ukrainsk, og datteren har gennemført sine universitetsstudier på ukrainsk. Fra deres lejlighed i Kyiv-regionen oplevede familien de hårdeste kampe i Ruslands forsøg på at indtage hovedstaden efter invasionen den 24. februar. De er begge begejstrede, men ikke for den ukrainske hærs modstandsevne. Nej, de er begejstrede for Ruslands præsident, Vladimir Putin, de ser russisk stats-tv på en internetforbindelse, der undgår den ukrainske censur, og for få uger siden pakkede de deres ejendele og kørte til Rusland via Polen og Belarus for at påbegynde et nyt liv.
Beretningen stammer fra BBC’s Ukraine-podcast og kaster lys over en tendens i krigen, som ikke har fået megen opmærksomhed: Mens Ruslands invasion i Ukraine har ført til de største flygtningestrømme i Europa siden Anden Verdenskrig, er der også et mindretal af ukrainere, som støtter Putins krig og frivilligt flytter til Rusland. Det er et almindeligt fænomen, siger Vitaly Shevchenko, journalist og vært på BBC's podcast.
“Der er folk i Ukraine, som ønsker, at Rusland skal komme, og som er meget imødekommende over for Rusland, uanset hvad landet gør,” siger han.
Heller ikke alle ukrainere er begejstrede for den russiske hærs tilbagetog efter den ukrainske hærs succesfulde modoffensiv i den nordøstlige Kharkiv-region den seneste tid. Midt i september rapporterede medier om køer ved den russiske grænse, da ukrainere anklaget for at have samarbejdet med de russiske styrker var på flugt fra den fremrykkende ukrainske hær.
Betydeligt mindretal støtter Putins fortælling
Man kan få et hint om, hvor mange ukrainere der støtter Putins invasion, hvis man ser på, hvor mange der støtter Ruslands fortælling om invasionen. Det siger ukrainske Volodymyr Ishchenko, som er ph.d. i sociologi fra Det nationale universitet i Kyiv og forsker ved Institut for østeuropæiske studier, Det frie universitet i Berlin. Ifølge det ukrainske meningsmålingsinstitut KIIS mente op til 10 procent af ukrainerne i maj, at den ukrainske regering var “nazistisk”, og at Vesten bevidst skubbede Ukraine i krig med Rusland ved at “pumpe” landet med våben. Det reelle antal er sandsynligvis højere, vurderer Volodymyr Ishchenko og tilføjer, at de “kan være et mindretal af ukrainerne, men de er ikke et ubetydeligt mindretal”.
“Selv hvis ukrainerne ikke støtter invasionen, har de en tendens til ikke kun at give Rusland skylden for krigen,” siger han og henviser til en undersøgelse for avisen Wall Street Journal fra juni 2022, hvor 85 procent af ukrainerne gav Rusland skylden for "den igangværende konflikt". Imidlertid mente 9 procent, at Rusland "slet ikke havde noget ansvar", og de fleste ukrainere gav også USA (58 procent), NATO (55 procent) og den ukrainske regering (70 procent) skylden.
Ifølge FN har Rusland modtaget det største antal ukrainske flygtninge i hele verden, 2,4 millioner mennesker. USA beskylder Rusland for at have tvangsdeporteret op mod 1,6 millioner ukrainere, mens Rusland taler om humanitære evakueringer af krigsofre. I en rapport for nylig dokumenterede menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch tvangsoverførsler af ukrainere til Rusland og skrev, at myndigheder har udsat tusindvis af ukrainere for en afstraffende og krænkende sikkerhedsscreening kaldet "filtrering". Det overvældende flertal flygtede dog frivilligt til Rusland, mener Volodymyr Ishchenko.
“Tvangsdeportation er en undtagelse og var, så vidt jeg kan vurdere, kun mere typisk i Mariupol,” siger han og henviser til den sydøstlige havneby, som i foråret skrev sig ind blandt verdenshistoriens totalt destruerede byer.
Rusland-støtte handler om at overleve
Årsagen er ifølge Ishchenko den, at Ruslands invasion ikke er en udryddelseskrig eller en koloniseringskrig, hvor Rusland vil have et område, men ikke dets indbyggere. Tværtimod har Putin brug for ukrainerne i Ukraine, og hans idé er at "genopdrage" dem i overensstemmelse med hans "ét folk"-forestilling.
Mange ukrainere har allerede slægtninge i Rusland, og mange arbejdede i Rusland før invasionen og gør det stadig, siger forskeren. Mange af dem har aldrig betragtet “russisk” og “ukrainsk” som et modsætningsforhold. Selv efter annekteringen af Krim og krigen i Donbass sagde 26 procent af ukrainerne i 2016, at ukrainere og russere er "ét folk".
Men den ukrainske støtte til Rusland handler snarere om en pragmatisk beslutning om at støtte dem, der på et givent tidspunkt ser ud til at stå stærkest i krigen, vurderer ukrainskfødte Mikhail Alexseev, professor i statskundskab ved amerikanske San Diego State Universitet.
“I alle krige vælger og skifter folk side. Meget tyder på, at folk træffer disse valg på baggrund af forventningen om, hvem der vinder,” siger han.
I den del af Ukraine, som i dag er under Kyivs kontrol, sagde omkring 96 procent i slutningen af juni og begyndelsen af juli, at de troede, at Ukraine ville vinde, viser en undersøgelse gennemført af Mikhail Alexseev offentliggjort i Washington Post.
“Det efterlader os med omkring fire procent – stadig mange mennesker – som måske vil gøre det, som folk i BBC-historien gjorde, men samlet set vil det være en marginal gruppe,” siger han.
Hovedformålet blandt et flertal af dem, der støtter de russiske besættelsesstyrker, er at tilpasse sig og overleve, vurderer Mikhail Alexseev.
“Men det er ikke let. Den politiske orden, som den russiske besættelse bringer med sig, er i bund og grund Ruslands kleptokratiske autokrati. De personer, der kan drage fordel af dette styre, vil være blandt de stærkeste tilhængere, og resten vil stille, men udadtil støttende, tilpasse sig,” siger professoren.