Ukrainske sejre skaber nye trusler

Putins annektering af det sydøstlige Ukraine er blevet mødt med ukrainsk modoffensiv. Vesten må nu troværdigt afskrække Putin for at undgå brugen af taktiske atomvåben i Ukraine

TOPSHOT - A photograph taken on September 27, 2022, shows Ukrainian flag waves on a street of the recently liberated village of Vysokopillya, Kherson region, amid the Russian invasion of Ukraine. (Photo by Genya SAVILOV / AFP)
TOPSHOT - A photograph taken on September 27, 2022, shows Ukrainian flag waves on a street of the recently liberated village of Vysokopillya, Kherson region, amid the Russian invasion of Ukraine. (Photo by Genya SAVILOV / AFP). Foto: Genya Savilov/AFP/Ritzau Scanpix.

Den russiske politiske elite sad alle i Kreml, mens Putin ved den formelle annektering af ukrainsk territorium holdt en anti-vestlig tale og beseglede Ruslands særlige historiske mission: At bekæmpe ur-fjenden USA og dets allierede.

Afsnit for afsnit sagde han ikke udsagn, vi eller de i Kreml i fredags ikke har hørt før – men kompositionen var usædvanlig og tonen dystopisk. Det er allerede en historisk tale - vi ved blot ikke endnu, hvad talen historisk bliver et monument over.

På indstuderede tidspunkter klappede salen taktfast såvel som da den var ovre. På første række sad sekretæren for Ruslands Nationale Sikkerhedsråd, Nikolaj Patrusjev, der også er tidligere FSB-chef. Blandt dem, han sad sammen med, var han den første, der holdt op med at klappe.

Det kunne være fordi, han fik efterretninger fra Lyman i Donetsk-regionen, som ved ceremonien i Kreml blev optaget i den russiske føderation sammen med Luhansk, Zaporizjzja og Kherson regionerne.

I weekenden indtog den ukrainske hær Lyman, som den russiske hær måtte rømme i hast og samtidig efterlade meget nyttigt militært grej, som nu er i ukrainsk besiddelse.

Erobringen stiller Ukraine gunstigt. Lyman var for den russiske hær et logistisk center, der skulle bruges til at indtage mere territorium i Donetsk og Luhansk, hvor den russiske hær led et sammenligneligt nederlag i sidste uge, hvor man flygtede fra Izium.

Den russiske hærs mulighed lige nu for at gøre territoriale fremskridt ad konventionel vej i Østukraine, er antageligt et sted mellem stærkt begrænset og helt umulig. Det indebærer også, at Ukraines position til at bede Vesten om mere støtte militært, økonomisk og politisk er livsforlænget, hvilket er helt afgørende, da vedholdende vestlig støtte og ukrainske sejre kan slide den russiske hær og de russiske soldaters moral op. Og både russiske soldater og de reservister, der nu hverves, både kan og vil følge de russiske nederlag i detaljen hos russiske militærbloggere, der kun ønsker russisk sejr, som dækker slagene nidkært og akkurat på blandt andet den krypterede app, Telegram. Her kan de nyindkaldte med gru studere, hvad der kunne vente dem ved fronten. 

Både Lyman og Izium var kirurgisk afgrænsede og strategisk vigtige aktioner, og Ukraine vil muligvis gøre lignende fremskridt mod syd den kommende tid. Det forbereder den russiske hær sig på.

De ukrainske sejre og den formelle russiske annektering skaber nye typer dilemmaer, hvilket blandt andet direktøren for atomkraftværket i Zaporizjzja, Europas største atomkraftværk, måtte sande. Han er blevet tilbageholdt, mens Putin underskrev tiltrædelsen for de fire regioner i Kreml i fredags, fordi Rusland vil overgive ejerskabet af atomkraftværket til den statslige styrelse, Rosatom. Og sådan vil ukrainsk offentlig forvaltning og ejendom de kommende dage blive underlagt russisk lov – det er én af de væsentligste forskelle på besættelse og annektering. En anden er, at ukrainske styrker i de fire regioner nu – ifølge Kreml – befinder sig på russisk territorium og dermed i en angrebskrig. Mod Rusland. Det i sig selv er en voldsom eskalering.

Trods ukrainske fremskridt på slagmarken, så er de seneste to uger med russisk mobilisering og annektering den største optrapning og eskalering af krigen siden den 24. februar 2022, hvor de russiske styrker invaderede Ukraine.

Putin nyder at botanisere i historien og sammensætte historiske fragmenter i buketter, der er uden indre sammenhæng – udover for ham selv og hans russiske publikum. Da USA kastede de første to atombomber over Hiroshima og Nagasaki i Japan i 1945, var det ifølge Putin uden militær begrundelse, altså unødvendigt, Japan var ikke længere en militær trussel mod USA. Den reelle hensigt var at skræmme Sovjet. Og med den begrundelse koblet på annekteringen, så fortæller han os faktisk, at der kan opstå en situation i Ukraine, der retfærdiggør brug af atomvåben. Hvis Rusland er militært truet.

Den sprogbrug skal tages alvorligt. Der er ingen trussel om langdistancemissiler, der sendes mod Berlin og Washington, men om taktiske (mindre) atomvåben, der bruges på et geografisk afgrænset område i Ukraine. Der er akut brug for en troværdig afskrækkelse for at undgå det scenarie, og den skal kommunikeres af et samlet Vesten. Putin skal vide, hvad der følger, hvis Rusland gør alvor af hans trussel. 

Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group.