Prøv avisen

Ulande: Rige lande leverer stadig ikke nok

Tidligere New York-borgmester, milliardæren Michael Bloomberg, taler med Fijis premierminister, Frank Bainimarama, som leder forhandlingerne på FN's klimamøde i Bonn, COP23. Bloomberg har søsat en kampagne, "America's Pledge", der samler delstater, byer, universiteter og virksomheder i USA til klimakamp som modvægt mod Trump-regeringens afvisning af Paris-aftalen fra 2015. Foto: /ritzau/AP/Ap Photo/martin Meissner

Ulandene mener ikke, at de rige lande gør nok for at støtte dem med klimatilpasning og hjælp efter orkaner og oversvømmelser. EU er imod nye forpligtelser.

Hvor meget skal verdens lande gøre for at skære i energiforbrug og CO2-udslip frem mod 2020, hvor klimaaftalen fra Paris træder i kraft?

Den såkaldte Præ2020-diskussion er et af de varmeste emner på FN's klimamøde i Bonn, COP23. Ulandene beskylder den rige del af verden for at smyge sig uden om sit ansvar for at bremse klimaforandringerne.

Dermed ligger en varm kartoffel og venter på verdens miljø- og klimaministre, som tirsdag begyndte at ankomme til Bonn, heriblandt Lars Chr. Lilleholt.

Der er i EU nervøsitet for, at Præ2020-spørgsmålet bliver ophøjet til selvstændigt punkt på dagsordenen, inden mødet slutter fredag.

- EU har modvilje mod at udvide vores arbejdsprogram. Vi har mere end nok på bordet, og EU og andre har allerede leveret meget, siger en forhandler til Ritzau.

Det bliver også bemærket i Bonn, at EU endnu ikke har ratificeret (tiltrådt) aftalen om at forlænge klimaaftalen fra Kyoto med en ny periode for 2013-2020.

Det skyldes indædt modstand fra ét enkelt medlemsland, nemlig det kulglade Polen - som tilmed skal være formand for næste års klimamøde, COP24 i Katowice.

EU var drivende kraft i tilblivelsen af Kyoto-protokollen, verdens første klimaaftale fra 1997. Unionens klimakommissær, Miguel Arias Cañete, var da også tydeligt irriteret, da han på et pressemøde blev spurgt til den manglende ratifikation. EU lever op til alle sine løfter, både CO2-reduktioner og klimastøtte til ulandene, lod kommissæren forstå.

- Vi kan allerede nu se, at vi overopfylder vores mål om at skære CO2-udslippet 20 procent i 2020. Vi har opfyldt alle Kyoto-mål, og sidste år gav EU-Kommissionen og medlemslandene 20,2 milliarder dollar i klimafinansiering, sagde Cañete.

Han tilføjede, at der ikke er uenighed om, at det er nødvendigt at holde dampen oppe med CO2-reduktioner indtil Paris-aftalens ikrafttræden i 2020.

- Men vi må også bevare balancen i aftalen, sagde EU's klimakommissær.

Danske ngo'er opfordrer Danmark og EU til at skrue ambitionerne i vejret.

- Jo mindre ilandene gør inden 2020, jo mere skal vi alle gøre efter 2020. Der er i ulandene generelt svag tillid til, at ilandene leverer, siger Jens Mattias Clausen, leder af Greenpeaces delegation i Bonn.

COP-dokumenterne har det som sædvanlig med at svulme op på grund af forbehold og særinteresser. Et temmelig afgørende papir, som skal strømline regler for, hvordan det enkelte lands klimabidrag gøres op og rapporteres, fylder allerede 180 sider.

Det er uvist, hvordan det skal blive klar til vedtagelse på næste års COP i Polen. Et andet dokument om "gennemsigtighed" er på 45 sider.

Også spørgsmålet om "tab og skader" (loss and damage) skiller ilande og ulande. Mange sårbare ulande har de seneste år lidt enorme tab som følge af ødelæggende orkaner, tørke og oversvømmelser. De vil have den rige verden, som er hovedskyldig i klimaforandringerne, til at hjælpe med at reparere skaderne.

Og, medgav EU's klimakommissær, det er en meget vigtig sag for ulandene.

- Vi deler deres bekymring, og vi må finde en aftale, der imødekommer de små østater, lød det fra Miguel Arias Cañete.

/ritzau/