Selvom 1960ernes borgerrettighedskampe skulle have udvisket de ulige vilkår for sorte og hvide borgere i det amerikanske samfund, er den racebaserede økonomiske ulighed i dag større, end den var for tre årtier siden. Det viser en undersøgelse udgivet af den uafhængige amerikanske organisation Pew Charitable Trusts i samarbejde med tænketanken the Brookings Institution.
Mens både sorte og hvide familiers hustandsindkomster i det store hele er steget igennem de seneste 30 år, er den økonomiske kløft imellem de to grupper vokset, og sorte amerikanere er i dag længere fra at indhente deres hvide landsmænd på indkomstfronten, end de var for 30 år siden siden. Mens den typiske sorte familie i 1974 tjente 63 procent af det, som den typiske hvide familie tjente, var det tilsvarende tal i 2004 faldet til 58 procent, og sorte amerikanere har ifølge undersøgelsen dårligere vilkår for at udleve den centrale del af den amerikanske drøm, der handler om, at børn skal klare sig bedre end deres forældre.
Blandt årsagerne til den voksende ulighed er, at sorte mænds gennemsnitlige indkomst justeret for inflationssvingninger ligefrem er faldet igennem de seneste tre årtier, og at deres negative kurve kun udjævnes af en stigning i sorte kvinders gennemsnitlige indkomst. Hvide mænd har derimod oplevet en nogenlunde uforandret gennemsnitsindkomst, mens hvide kvinder som følge af deres indtog på arbejdspladserne i dag tjener mere end fem gange mere, end de gjorde for 30 år siden.
I det store hele er indkomsterne steget. Men ikke alle børn nyder lige stor gavn af den amerikanske drøm, siger Julia Isaacs, der er forsker ved the Brookings Institution og undersøgelsens hovedforfatter, til nyhedsbureauet AP.
Undersøgelsen fra Pew Charitable Trusts viser, at den positive sociale arvs mekanismer er svage i den sorte befolkningsgruppe, hvor det ofte hårdt tilkæmpede middelklasseliv er af en skrøbelig natur. Mens to ud af tre hvide middelklassebørn i deres voksenliv tjener mere, end deres forældre gjorde, gælder det samme kun for én ud af tre sorte middelklassebørn, der har en langt større risiko for glide ned i fattigdom som voksne.
Den vedvarende økonomiske ulighed mellem sorte og hvide skyldes ifølge Marc Morial, der er direktør for interesseorganisationen National Urban League, at den offentlige politik på området har været ujævn og mangelfuld gennem de seneste 30 år. Han peger på problemer med dårlige skoler i sorte nabolag, racebaseret diskrimination på arbejdspladserne samt på det forhold, at mange sorte familier kun har én forælder. Sorte og hvide amerikanere er som fingre på en hånd, siger han til AP.
Vi er på den samme hånd, men vi er separate fingre, konstaterer han.
Undersøgelsen fra Pew Charitable Trusts er baseret på en serie af rapporter, der følger 2367 amerikanske familier og deres hustandsindkomster igennem 30 år. Den er del af et større projekt, der i samarbejde med både liberale og konservative tænketanke har til formål at granske den sociale mobilitet i det amerikanske samfund.