Uligheden stiger i Kina: Tigerens år bliver en kæmpe udfordring for landets magtfulde leder

Dalende økonomisk vækst i 2022 kan gøre det svært for præsident Xi Jinping at leve op til løftet om øget velstand til alle kinesere. Og det kan føre til social uro, som han for alt i verden vil undgå

Den kinesiske præsident Xi Jinping har lovet kineserne mere velstand. Men lige nu stiger uligheden.
Den kinesiske præsident Xi Jinping har lovet kineserne mere velstand. Men lige nu stiger uligheden. . Illustration: Rasmus Juul.

Om to uger fejrer kineserne nytår og går ind i Tigerens år. Det vil givetvis blive markeret med masser af festivitas, og for Kinas præsident, Xi Jinping, er 2022 da også et jubelår. For ved partikongressen til efteråret ventes det endeligt vedtaget, at han som den første siden Mao Zedong kan fortsætte i en tredje periode som det kinesiske folks store rorgænger.

Men samtidig tegner 2022 til at blive hans hidtil sværeste som leder af verdens mest folkerige land. Efter flere årtier med konstant økonomisk vækst ser det ud til, at Kina lidt har tabt pusten fra tocifrede vækstrater til maksimalt 5 procent i år, hvilket er usædvanligt lavt. Og derfor er han i første omgang nødt til at prioritere de indenrigspolitiske problemer frem for de udenrigspolitiske, mener Willy Lam, der er professor ved centret for Kina-studier på Chinese University i Hongkong.

”Vi ser allerede nu konsekvenser af en svagere økonomi, både arbejdsløsheden og inflationen er stigende. Og selvom vi nærmest ikke hører om det i pressen, er der altså ganske store demonstrationer i Kina, hvor folk er rasende over at have mistet deres job og ligeledes over de stigende leveomkostninger. Protesterne er endnu ikke så omfattende, at de udgør en trussel mod Xis position som leder. Men hvis den økonomiske situation bliver meget værre, så vil legitimiteten af kommunistpartiet og hans styre kunne blive udfordret på en langt mere alvorlig måde,” siger Willy Lam.

Øget ulighed

Når man går rundt i kinesiske storbyer, kan man heller ikke undgå at se, hvordan arbejdsløsheden begynder at sætte sine spor. For første gang i nyere tid kan man se folk, der sover på gaden – og det er ganske usædvanligt i et land som Kina, hvor politiet hurtigt plejer at få hjemløse gennet væk eller bragt hen til et herberg.

Arbejdsløshedstallene er ganske vist officielt kun på omkring 5 procent, men mange af dem, der har mistet deres regulære job, er nu henvist til løsarbejde som indsamling af pap og flasker. En af dem er Zhang Suning, der kom til Beijing fra den fattige Anhui-provins for over 20 år siden. I den periode er Kinas økonomi vokset tifold, men for ham er livet ikke blevet nemmere.

”Min indkomst er godt nok fordoblet, men leveomkostningerne er vokset endnu mere, så jeg har ingen forhåbninger om, at mit liv kan blive bedre. Jeg håber dog, at det kan lykkes for min 30-årige søn, men han er stadig single og arbejdsløs,” fortæller Zhang til avisen South China Morning Post.

Han har ligesom millioner af andre ude fra Kinas fattige landområder været beskæftiget i byggebranchen, der også har været den store vækstmotor i landets økonomi. Men da Kinas næststørste ejendomsudvikler Evergrande for nylig var på randen af konkurs, stod det klart, at det store byggeboom var ved at være slut. I alt for mange år havde ejendomsudviklerne kunnet bygge løs og fået det ene lån efter det andet. Til sidst havde Evergrande opbygget en trecifret milliardgæld, som man ikke kunne betale tilbage, og i dag har hovedparten af firmaets 200.000 ansatte mistet deres job.

Har lovet kineserne velstand

Det er den slags problemer, Xi Jinping er nødt til at tage hånd om for at undgå social uro.

”Han har også lovet befolkningen ’fælles velstand’ – at goderne skal fordeles mere ligeligt. Og derfor har han i første omgang indledt en klapjagt på Kinas rigeste mænd, der ejer nogle af landets mest succesfulde private virksomheder. De er simpelthen blevet for store og kunne komme til at udgøre en trussel for hans magtposition. Budskabet til dem var, at de skulle betale tilbage til samfundet, og det gør de nu i stor stil for ikke at falde i unåde,” forklarer Willy Lam om det kinesiske svar på de russiske oligarker.

Professoren tilføjer, at den slags tiltag måske nok falder i god jord hos befolkningen, men samtidig har Xi også på den måde stækket de private firmaer, der er utroligt vigtige for landets økonomi.

I sin nytårstale til det kinesiske folk lagde præsidenten da heller ikke skjul på, at der er mange bump på vejen hen imod målet om velstand for alle, men at ingen forhindringer er for store for Kinas Kommunistiske Parti.

”Jeg lytter altid til folks bekymringer og gør mit yderste for at leve op til folks forventninger. Jeg har selv arbejdet ude på landet og ved, hvad fattigdom er. For at sikre alle et bedre liv, må vi aldrig bare lade os nøje med det, vi allerede har opnået. Der er stadig lang vej at gå,” lød det fra Xi på årets sidste dag.

Trods landets åbenlyse økonomiske problemer, og det faktum at knap halvdelen af befolkningen – 600 millioner – må leve af en indkomst på under 1000 kroner om måneden, så nyder Xi Jinping stadig stor popularitet blandt kineserne. Det skyldes ikke mindst hans meget håndfaste nul covid-strategi med hårde coronanedlukninger og stramme karantæneregler, der har vist sig at være en succes i den forstand, at Kina i modsætning til eksempelvis USA stort set er lykkedes med at holde pandemien fra døren.

Uenighed i partiet

Denne folkelige opbakning har Xi Jinping hårdt brug for, da det ikke er alle i partitoppen, der bryder sig om hans autoritære stil.

For nylig skrev et højtstående medlem af centralkomitéen, Qu Qingshan, en ganske opsigtsvækkende kommentar i partiavisen, Folkets Dagblad.

Her lovpriste han Kinas tidligere leder Deng Xiaoping for hans reformpolitik, der i slutningen af 1970’erne tillod etableringen af private firmaer og dermed lagde grundstenen til Kinas vækstmirakel. Han fremhævede også Xis to forgængere på posten, Jiang Zemin og Hu Jintao, som dem, der fulgte i Dengs fodspor og gjorde Kina til verdens næststørste økonomi. Ikke en eneste gang nævnte han den nuværende leder. Det tolkes af flere analytikere som en kritik af Xi Jinping, der ligesom Mao hylder en centralistisk politik, hvor staten har kontrol med det hele – også de store private virksomheder.

”Der er helt klart nogle interne problemer i partiet, som vi kun sjældent hører om. Men der er en opposition til Xi og hans politik, herunder ændringen i partiets love, der betyder, at han i princippet kan blive siddende på sin post resten af livet. Det er der noget murren i krogene over,” siger Willy Lam.

”Men erfaringer viser, at man ikke åbenlyst skal fremkomme med den slags kritik, fordi det kan bringe folk i meget vanskelige situationer,” siger han og tilføjer, at Xi naturligvis også har en udenrigspolitisk agenda, men den på det seneste er trådt lidt i baggrunden, fordi der er så store udfordringer på hjemmefronten.

Der er dog ingen tvivl om, at Kina har ambitioner om en stærk position på den globale scene. Som Xi også nævnte i sin nytårstale, er genforeningen med Taiwan et nøglepunkt, som skal ske på hans vagt. Endelig er der rivaliseringen med USA, som, tror flere iagttagere dog, vil blive præget af en knap så krigerisk retorik i det nye år, fordi de to stormagter er så afhængige af hinanden rent handelsmæssigt.

Men fremfor alt handler det for den magtfulde kinesiske leder om stabilitet på hjemmefronten – både økonomisk og socialt. Så han får nok at se til i Tigerens år.