Ultraortodokse kvinder skaber røre med nyt parti i Israel

En gruppe jødiske kvinder vil gøre op med det mandsdominerede ultraortodokse samfund og stifter Israels første ultraortodokse kvindeparti

Traditionelt holder den ultraortodokse jødiske kvinde sig i baggrunden. Her ses en ultraortodoks jødisk familie i Mea Shearim-kvarteret i Jerusalem.
Traditionelt holder den ultraortodokse jødiske kvinde sig i baggrunden. Her ses en ultraortodoks jødisk familie i Mea Shearim-kvarteret i Jerusalem.

Israels voksende gruppe af ultraortodokse kvinder har nu taget konsekvensen af, at landets religiøse partier forsøger at holde dem ude af politik.

De jødiske, ultraortodokse partier forbyder kategorisk kvinder på deres valglister. Det efterlader store dele af Israels religiøse kvinder uden nogen til at tale deres sag, mener Ruth Colian, en 33-årig ultraortodoks kvinde fra Jerusalem. Derfor har hun nu sammen med otte andre kvinder stiftet Israels første ultraortodokse parti for kvinder, B'Zhutan.

”Ultraortodokse kvinder er den eneste store gruppe i samfundet, som ingen repræsenterer i Knesset. Vores stemme bliver aldrig hørt. Vi er på bunden af samfundet,” siger Ruth Colian.

Ultraortodokse jøder udgør godt 10 procent af Israels otte millioner mennesker store befolkning og er i dag repræsenteret ved partierne Shas og Forenet Torajødedom i Knesset. De sidder på 18 ud af Knessets 120 pladser. Men ingen af de 18 politikere har den fjerneste interesse i kvinders rettigheder, mener Ruth Colian.

”I vores ultraortodokse samfund har vi et motto, der hedder, at kvinder er ærbare, når de er tækkelige og befinder sig inden døre. Så snart man kommer til at stikke ud fra de strenge regler, bliver man stemplet som værende på afveje. Ultraortodokse kvinder er den nemmeste gruppe at udnytte,” siger hun.

Ruth Colian blev motiveret til at stifte partiet, efterhånden som hun hørte stadig flere historier om undertrykte kvinder i det religiøse miljø. Kvinderne kender ikke deres rettigheder og har ikke udsigt til, at nogen vil hjælpe dem.

Kvindernes liv er dikteret af de strenge regler for anstændighed og ærbarhed, som det ultraortodokse samfund hviler på. Her værner man om en striks, religiøs livsstil. Kvinder går klædt i tøj, der dækker arme og ben, mens gifte kvinder dækker deres hår. I de ultraortodokse bydele er det offentlige rum i vid udstrækning kønsopdelt, så kvinder og mænd sidder i hver deres ende af bussen, og på nogle veje også går på hver deres side af fortovet.

Det er en mandsdomineret kultur, og derfor er det også en kontroversiel sag, at en kvinde forsøger at sætte sig op imod den etablerede orden. Ruth Colian fortæller, at hun jævnligt bliver truet eller bliver mødt af folk ved sin hoveddør, der insisterende fortæller hende, at hun er på afveje.

En af de store udfordringer for det nye parti er, hvad Ruth Colian beskriver som at trænge ind i den osteklokke, de ultraortodokse kvinder lever i. Her ser man ikke tv, har ikke internet og læser kun ultraortodokse aviser. Og de aviser nægter at bringe Ruth Colians partis annoncer og omtaler konsekvent ikke partiet, ligesom de aldrig viser billeder af andre kvinder eller citerer kvindelige politikere.

Indtil videre har ingen meningsmålinger vist, at partiet B'Zhutan vil komme over spærregrænsen på 3,25 procent ved det kommende valg i marts. Alligevel er det nystiftede parti interessant, da det illustrerer en udvikling i det ultraortodokse samfund. Her er der over den seneste årrække sket en markant ændring i mænds og kvinders roller, forklarer Menachem Friedman, professor emeritus i sociologi ved det israelske Bar-Ilan-universitet.

”Den store forskel er, at de ultraortodokses økonomi i dag hviler på kvinder,” siger han til det amerikanske magasin Bloomberg Business.

Mens det tidligere var mændene, der forsørgede familien, er billedet i dag vendt.

Godt 70 procent af ultraortodokse kvinder har arbejde, mens det kun gælder lidt under halvdelen af mændene. I stedet helliger mændene sig religiøse studier. Det betyder, at kvinderne både tjener penge til husholdningen og samtidig står for at passe de ofte meget børnerige hjem. At kvinder både tjener pengene og samtidig er sat helt uden for medindflydelse i det religiøse samfund, er en situation, der ikke vil kunne holde i længden, forudsiger Friedman.

”Det er ikke en gratis omgang for mændene. Hvis man skaber et samfund, hvor mændene studerer, og kvinder arbejder, så er dette prisen,” siger han med henvisning til de ultraortodokse kvinder, som kræver at blive repræsenteret politisk.

Den politiske kvindebevægelse har fået endog særdeles hårde ord med på vejen i de ultraortodokse medier af blandt andre rabbineren Mordechai Blau, en lokal leder for det ultraortodokse samfund for partiet Forenet Torajødedom.

Til den ultraortodokse nyhedsside Behadrey Haredim siger han, at alle, der stemmer på andet end de to eta-blerede ultraortodokse partier, vil blive fuldstændig ekskluderet af det religiøse fællesskab. Deres børn vil blive smidt ud af skolerne, og det vil ikke være muligt for dem at handle ind i de lokale supermarkeder.