Ulykken der ændrede alt

Ny bog: Da Almaz som otte-årig mistede begge ben i en ulykke i det fattige Etiopien, så hendes fremtid dyster ud. Skæbnen villle, at hun endte i Danmark. For to år siden søgte Almaz Næsborg-Andersen tilbage til sine afrikanske rødder. Det har hun nu skrevet en bog om

Som otteårig blev Almaz kørt over af en lastbil og fik amputeret begge ben. Som 10-årig kom hun til Danmark og hun har nu skrevet en bog om sit liv. -- Foto: -- Forlaget Documentas.
Som otteårig blev Almaz kørt over af en lastbil og fik amputeret begge ben. Som 10-årig kom hun til Danmark og hun har nu skrevet en bog om sit liv. -- Foto: -- Forlaget Documentas.

– Jeg tog et par skridt, og så hørte jeg lastbilen, mærkede den, lugtede den. Den udsendte en varme, som ramte mine kinder og dens os stak i min næse. Så følte jeg en kæmpemæssig smerte gennem hele kroppen. Jeg skreg af mine lungers fulde kraft. Og pludselig blev alt sort.

Sådan indleder Almaz Næsborg-Andersen sin egen historie.

En historie om den otte-årige etiopiske pige Almaz Mengesha, der efter en mislykket tur ind til det nærmeste marked efter sæbe tog en skæbnesvanger beslutning om at gå hjem ad den store landevej. Og galt endte turen hjem langs landevejen da også. Hun blev kørt over af en lastbil og fik efterfølgende amputeret begge sine ben på det nærliggende landsbyhospital.

En sort skæbne ventede den lille otteårige pige, der nu kunne se frem til at skulle klare sig uden ben i et af verdens fattigste lande.

Men skæbnen ville det anderledes. Lille Almaz blev to år senere adopteret af en dansk familie, efter at familens far havde fået kontakt til hende gennem sit arbejde som ekspert i benproteser.

Og da situationen i Etiopien blev for usikker for den danske familie, var Almaz pludselig på vej i flyet til en ny tilværelse i Danmark langt væk fra sult, nød, fattigdom og borgerkrig.

Overgangen fra det fattige etiopiske land og dens kultur til det en dansk hverdag for den 11-årige pige, der nu hedder Almaz Mengesha Næsborg-Andersen, blev på mange måder en omvæltning for din lille handicappede pige. Men Almaz klarede sig, faldt til og mødte også kærligheden i kæresten Allan, med hvem hun i dag har tre børn.

Almaz etiopiske fortid gled længere og længere bort i hendes bevidsthed, indtil hun efter tyve år i Danmark selv fik sit første barn.

– Jeg havde aldrig rigtig savnet min biologiske mor før. Jeg havde jo min adoptivmor Felekesh, siger Almaz Næsborg-Andersen.

Men med fødslen af hendes eget barn rejste der sig pludselig en masse spørgsmål inde i den nu næsten 30-årige kvinde om hende selv og om den mor, hun aldrig havde kendt.

– Jeg tænkte over, hvorfor hun forsvandt, og om det var fordi jeg var et dårligt og besværligt barn. Jeg frygtede, at jeg ligesom hende skulle stikke af fra mine egne børn, hvis de blev for besværlige, siger hun.

Almaz Næsborg-Andersen tilføjer, at hun altid har drømt om at vende tilbage til fødeland.

– Da jeg rejste første gang, måtte vi tage af sted uden, at jeg havde mulighed for at sige ordentligt farvel den familie og de venner, jeg havde. Jeg har altid haft lyst til at vende tilbage og sige ordentligt farvel.

Almaz besluttede sig for at sætte en eftersøgning i gang, og hun fandt til sidst sin biologiske mor 25 år efter, at moderen forlod hende.

Rejsen tilbage for den voksne Almaz Næsborg-Andersen, der 18 år forinden var taget den anden vej som Almaz Mengesha, blev et bevæget møde med hendes biologiske mor. En rejse tilbage der har sat sine spor.

– Førhen gjorde jeg meget for, at alle skulle kunne lide mig, og jeg ville bare passe ind i mængden. I dag tør jeg stå alene og stå fast, hvis jeg er uenig med folk.

Mødet med Almaz' biologiske mor og sit fødeland har givet hende fastere rødder i hendes eget liv, mener Almaz Næsborg-Andersen i dag, Hun har dog aldrig været i tvivl om, hvor hendes identitet ligger.

– Det er meget svært at få to så forskellige verdener til at hænge sammen i en person. Jeg kan ikke rumme både at være etiopier og dansker på en gang. Jeg føler mig som dansker, jeg taler dansk, har danske værdier, og det har jeg været siden første færd i Danmark, siger hun.

Almaz har dog efter sin rejse taget kontakt til etiopiske kredse i Danmark, og hun forsøger nu at lære det etiopiske sprog igen, som gennem årene er gået tabt.

Men efter det første besøg i sit fødeland har hun ingen planer om at vende tilbage til Etiopien endnu en gang.

– Jeg blev simpelthen så ked af al den elendighed og fattigdom, og det gjorde for ondt i hjertet at se. Men samtidig følte jeg også, at jeg med rejsen fik lov til at sige det farvel, jeg ikke fik for så mange år siden, siger Almaz Næsborg-Andersen.

Selvom hun ikke længere har lyst til at vende hjem, har hun dog beholdt kontakten til sin biologiske mor, som hun ofte skriver sammen med. Almaz har siden besøget sat penge ind på sin mors konto hver måned, og det har givet moderen mulighed for at flytte i murstenshus, hyre arbejdere til hendes lille kaffeplantage og dermed givet Almaz mange søskende mulighed for at gå i skole.

– Det er jo en måde at sige tak på, fordi hun har født mig. Jeg føler, at jeg gennem mit liv har været utrolig privilegeret og er utrolig taknemmelig over alt det, der er overgået mig. Og det er det, jeg også håber at kunne fortælle med min nye bog om min egen historie, siger Almaz Næsborg-Andersen og fortsætter:

– Derfor er det også underligt for mig at opleve, at nogle, der har læst min bog, fortæller mig hvor meget, min historie har rørt dem, og hvor synd det er for mig. Jeg har forsøgt at vise, at jeg på mange måder har haft en lykkelig historie. Det er også derfor, at jeg genfortæller nogle af de mest komiske situationer, hvor jeg blandt andet taber mine ben på de mest mærkelige måder. Det sidste, jeg ønsker, er, at folk skal have ondt af mig, for sådan har jeg aldrig selv haft det.

revsbech@kristeligt-dagblad.dk

Almaz' historie

Almaz Mengeshe blev født i 1974 i et Etiopien, der var præget af social uro, oprør og hungersnød. Faderen forlod moderen, efter at moderen afslog hans tilbud om ægteskab.

Moderen og den treårige Almaz flyttede efterfølgende ind hos landsbyens stærke kvinde, hotelejeren Felekech, der straks fik følelser for den lille pige. Hun overtog efterhånden ansvaret for Almaz opvækst, mens moderen arbejdede i hendes restaurant. Moderen måtte forlade den knap femårige Almaz, da hun mødte en ny mand. Hotelejeren Felekech adopterede den da femårige Almaz.

Som otteårig blev Almaz kørt over af en lastbil og fik amputeret begge ben på det lokale hospital.

Året efter blev Almaz forflyttet til et hospital i hovedstaden Addis Abeba, hvor hun tabte kontakten med Felekech.

Almaz blev som 10-årig adopteret af en dansk familie, der arbejdede i Etiopien. Året efter flyttede familien til Haderslev.

Almaz voksede op i Danmark og mødte sin danske kæreste, Allan, med hvem hun har tre børn. I 2003 vendte hun tilbage til Etiopien for at finde sin biologiske mor, som hun så for første gang siden hun var fem år. Almaz Næsborg-Andersens har nu udgivet en bog: "Hyæner i natten" (Forlaget Documentas) om sin egen historie.