Hvorfor beskyldes Ungarn for diskrimination mod lgbtqi+-personer?
Den ungarske regeringsleder, Viktor Orbán, har selv defineret sin styreform som ”illiberalt demokrati” og hævdet at repræsentere et nationalistisk og konservativt alternativ til de vesteuropæiske demokratier. Nu har en lovændring om beskyttelse af unge imod pornografi, som blev vedtaget med overvældende flertal af parlamentet i Budapest i sidste uge, fået det anspændte forhold med EU op i et hidtil uset gear. Danmark har sammen med 13 andre EU-lande sendt en appel til EU-Kommissionen om at gribe ind mod det østeuropæiske medlemsland, der ifølge appellen ”diskriminerer lgbtqi+-personer og overtræder ytringsfriheden under påskud af beskyttelse af børn”.
Og i et ualmindeligt skarpt angreb kaldte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i går den ungarske lov for ”en skændsel”, der er i strid med EU’s grundlæggende værdier. Ifølge lovteksten skal den ”beskytte unge under 18 mod pornografi og indhold, der promoverer afvigelse fra kønsidentitet eller reklamerer for kønsskifte og homoseksualitet”. Konkret indskrænkes retten til at omtale for eksempel homoseksualitet, hvis mindreårige kan blive konfronteret med oplysningerne for eksempel i undervisningen. Forbuddet gælder bøger, film og andre medier som aviser, radio og tv. Orbán har afvist, at tiltaget er rettet imod seksuelle minoriteter og siger, at det skal sikre en skærpet indsats imod pædofili.
Hvad kan EU-Kommissionen konkret gøre?
Ursula von der Leyen har bedt sin stab om at sende et brev til den ungarske regering med EU’s juridiske indsigelser. Det er første skridt til en sag ved EU-Domstolen for traktatbrud, der i givet fald kan udløse økonomiske sanktioner. I første omgang vil Ungarn have to måneder til at svare på kritikken.
”Denne lov diskriminerer klart mennesker på grundlag af deres seksuelle orientering, og det er imod Den Europæiske Unions grundlæggende værdier. Dette handler om menneskelig værdighed og om grundlæggende menneskerettigheder. Vi kan ikke gå på kompromis med disse principper,” sagde kommissionsformanden på pressemødet i går.
Dermed citerede hun næsten ordret paragraf 2 i EU-traktaten, hvor alle medlemslande forpligter sig til blandt andet ”respekt for menneskelig værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstaten og respekt for menneskerettigheder, herunder for mindretal”. EU’s strukturfonde har trukket sin støtte til flere polske byer, som har erklæret sig som såkaldte lgbtq-fri zoner.
Hvilke andre sager verserer mod Ungarn og Polen?
Optrapningen af konflikten kommer samtidig med, at EU’s Europa-ministre ved et rådsmøde i tirsdags talte dunder til Polen og Ungarn i de såkaldte paragraf 7-sager, som i teorien kan føre til, at de to medlemslande kan miste stemmeretten i Rådet. De beskyldes for at undergrave pressefriheden og mediernes pluralisme og desuden underminere magtens tredeling ved at indføre politiske udnævnelser af dommere. Polen har oplevet protester på grund af regeringens ønske om at sænke pensionsalderen for dommere i blandt andet højesteret for at kunne sende den gamle generation af dommere fra kommunist-tiden på pension. Reglerne for sammensætningen af det nationale retsråd, som udpeger højesterets- og andre dommere, er blevet ændret, så over halvdelen af medlemmerne vælges af det polske parlament. EU-Domstolens generaladvokat har allerede erklæret det i strid med EU-retten, at den polske justitsminister midlertidigt har fået mulighed for at udnævne dommere til højere domstole. I Ungarn har regeringen også fået øget adgang til at udpege landets dommere.
Begge lande peger på, at politiske udnævnelser af dommere benyttes i mange lande både i Europa og i USA. Hvorfor så klandre de to lande?
”Problemet er ikke i sig selv politisk udnævnelse af dommerne,” forklarer professor Frederik Waage fra juridisk institut ved Syddansk Universitet.
”Det afgørende er, om retssystemerne har indbygget sikkerhedsventiler, der sikrer, at dommerne er uafhængige i deres afgørelser. For eksempel at de er beskyttet imod afskedigelse, med mindre de begår kriminalitet. Retssystemerne skal garantere det armslængdeprincip, som beskytter mod politisk indblanding i domsafsigelserne,” siger han.
Det var i alt 13 retsreformer, der udløste paragraf 7-sagen mod Polen. Polen har indført et disciplinærkammer, som har myndighed til at suspendere dommere blandt andet på grund af udfaldet af bestemte domme eller for kritik af retsreformerne, hvilket er sket i tre tilfælde. Regeringen har desuden fået ret til at pålægge højesteret at genåbne sager op til flere år efter, at sagerne er endeligt afgjort.
I Ungarn har regeringen indskrænket forfatningsdomstolens adgang til at kontrollere, om nye love er forfatningsstridige. Og nye administrative domstole med deres egen højesteret har overtaget alle sager om korruption, offentlige indkøb og respekt for valgloven. Ungarn er desuden blev dømt ved EU-Domstolen på grund af kontrol med ngo’er og indgreb mod et privat universitet finansieret af Viktor Orbáns ideologiske modstander George Soros.