Ungarns udenrigsminister: Vi er de solidariske

At stoppe tilstrømningen af flygtninge til Europa er både ansvarsfuldt, solidarisk og forudsætningen for en løsning på flygtningekrisen, mener Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó. Hans land har fået drøje hug af andre EU-lande for at lukke migranter ude med pigtråd

"Retten til et sikkert liv er en fundamental menneskerettighed, som skal respekteres. Men man har ikke ret til at krænke vores grænser, blot fordi man selv vil vælge, hvor man vil bo,” siger den ungarske udenrigsminister Péter Szijjártó, som tirsdag var i København for blandt andet at mødes med sin danske kollega Kristian Jensen (V) i Udenrigsministeriet.
"Retten til et sikkert liv er en fundamental menneskerettighed, som skal respekteres. Men man har ikke ret til at krænke vores grænser, blot fordi man selv vil vælge, hvor man vil bo,” siger den ungarske udenrigsminister Péter Szijjártó, som tirsdag var i København for blandt andet at mødes med sin danske kollega Kristian Jensen (V) i Udenrigsministeriet. . Foto: Scanpix.

Da Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó, ankommer til Danmark for at mødes med sin kollega, Kristian Jensen (V), og holde foredrag på CBS, Handelshøjskolen i København, er det uden barberskum i håndtasken.

Beholderen er nemlig blevet konfiskeret af lufthavnspersonalet, da den indeholdt mere end de tilladte 100 milliliter væske.

Episoden fra lufthavnen bruger ministeren fra det nationalkonservative regeringsparti, Fidesz, til at understrege, at han finder det hyklerisk, når EU på den ene side har en omfattende lufthavnskontrol, men på den anden side dagligt har ladet tusindvis af flygtninge vandre op gennem Europa uden nogen form for kontrol.

”Vi ved ikke, hvem de er, hvor de kommer fra, eller hvilke intentioner de kommer med. Det er ikke ensbetydende med, at alle migranter er terrorister, men når der kommer 8000 om dagen uden kontrol, mon så ikke det øger risikoen for terror?”, spørger Péter Szijjártó retorisk.

Det er dog ikke alene frygten for terror, som den 13. juli sidste år fik Ungarn til at påbegynde opførelsen af et 175 kilometer langt hegn ved grænsen til Serbien for at forhindre tilstrømningen til landet. Det handler også om den økonomiske byrde, integrationsproblemer og en svækkelse af kristendommen, som en øget tilstrømning vil medføre, fortæller Peter Szijjártó.

Alle disse udfordringer, som flygtningekrisen resulterer i, får udenrigsministeren til at kalde krisen ”den største udfordring i unionens historie”. Men det er en fejl, når folk kalder det en flygtningekrise, mener Peter Szijjártó, for der er nærmere tale om en migrantkrise.

”Hvordan kan man antage, at en person er flygtning, når personen vandrer gennem flere sikre lande, fordi vedkommende gerne vil bo i Tyskland eller Sverige? Retten til et sikkert liv er en fundamental menneskerettighed, som skal respekteres. Men man har ikke ret til at krænke vores grænser, blot fordi man selv vil vælge, hvor man vil bo,” siger han og fremhæver dem, der flygtede til Ungarn under krigen i Jugoslavien i 1990’erne som virkelige krigsflygtninge.

Ungarns håndtering af flygtninge er blevet mødt af fordømmelse fra flere ledder og kanter gennem det seneste år.

Det gælder for eksempel fraden tidligere amerikanske præsident Bill Clinton og den nu forhenværende østrigske kansler Werner Faymann. Sidstnævnte gik så langt i sin kritik, at han i det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel i efteråret sammenlignede Ungarns flygtningepolitik med noget, som vækker mindelser om nazisternes deportationer under Anden Verdenskrig, og det gør da trods alt indtryk, erkender Péter Szijjártó.

”Selvfølgelig bryder vi os ikke om de kommentarer. De er ikke alene hårde; de er også uretfærdige. Eksempelvis blev vores politi i efteråret angrebet af flygtninge, som kastede sten. Efter to timer begyndte politiet at bruge tåregas og vandkanoner, og så bliver det i internationale medier fremstillet, som om politiet angreb uskyldige flygtninge. Vi anerkender enhver saglig kritik, men vi kan ikke acceptere at blive sammenlignet med diktaturstater,” siger han.

En anden gennemgående kritik af det centraleuropæiske lands flygtningepolitik har været, at Ungarn sammen med de tre andre Visegrad-lande, Tjekkiet, Polen og Slovakiet, ikke har været villig til dele byrden, som har fulgt med flygtningestrømmen. Tidligere på måneden afviste landene eksempelvis EU-Kommissionens forslag om en obligatorisk omfordeling af flygtninge og bøder for at afvise at tage imod flygtninge.

Men det er helt misforstået at sige, at Ungarn ikke tager et kollektivt ansvar, mener ministeren. Faktisk forholder det sig stik modsat.

”Ansvar og solidaritet betyder ikke, at man sender illegale migranter fra den ene grænse til den anden, men at man overholder sine forpligtelser og retter sig efter internationale forordninger og dermed stopper tilstrømningen af illegal indvandring. Der er lande, som simpelthen ikke tager del i det kollektive ansvar. Det sker endda, uden at de bliver mødt af kritik. Det fatter jeg ikke,” siger Péter Szijjártó, der ikke mener, at Ungarn udelukkende drager fordel af EU-samarbejdet uden at bidrage.

”Da vi blev medlem af EU i 2004, drog vi selvfølgelig nytte af det, men det er gensidigt. Vi åbnede vores marked for store vesteuropæiske virksomheder, som profiterede på vores medlemskab. Vores fremtid er i EU, og vi vil arbejde for et stærkt Ungarn i et stærkt EU.”

Første skridt på vejen mod et stærkt EU er at finde en løsning på flygtningekrisen, mener Péter Szijjártó, der flere gange pointerer, at forudsætningen for en løsning først og fremmest er at beskytte grænserne. Når det er tilfældet, bør EU lave aftaler med nabolandene til Syrien, som man har set det med Tyrkiet. Det gælder blandt andet Jordan, Libanon og den kurdiske region i Irak, som ministeren erkender i forvejen bærer en enorm byrde. Derfor er det enorm vigtigt, at de får nok finansiel støtte fra EU, for hvis de lande bliver ustabile, risikerer vi en ny strøm af migranter:

”Men det er meget komplekst, og løsningen kan ikke refereres på 180 tegn, som det helst skal være tilfældet i medierne nu til dags. Når vi bygger et hegn ved grænsen, er det simpelthen så spektakulært, at vi ikke får muligheden og tiden til at forklare, hvad der ellers er nødvendigt at gøre.”

Siden Ungarn sidste år byggede grænsehegnet til Serbien, har en række europæiske lande genindført grænsekontrol. Et land som Østrig har selv bygget et fire kilometer langt hegn, som den østrigske ekskansler Werner Faymann kaldte ”en port med lange vinger”. Det blev dog for politisk korrekt for Ungarns premierminister, Viktor Orbán, der senere gjorde grin med udtalelsen i en tale.

Når en række lande alligevel går i Ungarns fodspor, viser det, at mange politikere har undervurderet flygtningekrisen, mener Péter Szijjártó.

”Vi blev beskyldt for at overdrive den her trussel, men nu må vi bare indrømme, at vi lavede den rigtige vurdering,” siger ministeren, der ikke forventer, at Europas ledere vil erkende, at Ungarn fik ret:

”Flere og flere europæiske lande og regeringer står for de samme holdninger, som vi har repræsenteret de sidste år, men jeg forventer ikke en erkendelse fra dem. I international politik høster du aldrig ros for at sige sandheden.”