Prøv avisen
Serie: Folkets Europa

Ungarsk teolog undrer sig over vesteuropæisk kritik: ”Orbán er ingen diktator, men visionær”

Ungarns nationalkonservative premierminister, Viktor Orbán, bliver her hængt ud på en ungarsk protestplakat foran Europa-Parlamentet i Bruxelles med ordene: ”Først ville han bare tage vores penge, nu sætter han Europas sammenhold på spil”. – Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix

Ungarn er på mange måder et splittet land, og fortællingen om Viktor Orbán er mere nuanceret end den fordømmende dækning, den omstridte nationalkonservative premierminister får i vesteuropæiske medier. Teologen István Kapin fra Debrecen mener, at resten af EU kan lære af Ungarn

”Selvom vi er overbevist om, at vi er på den rigtige side, både faktuelt og moralsk, og selvom vi repræsenterer Europas interesser, så er der formentlig ingen premierminister og intet land i Europa, der har et så dårligt omdømme, som jeg og Ungarn har i dag.”

Ordene kom fra Viktor Orbán, da han for nylig talte på en konference om migration, som den ungarske premierminister og hans nationalkonservative regeringsparti Fidesz havde arrangeret i Budapest. På trods af tre overbevisende valgsejre i 2010, 2014 og 2018 – eller måske netop på grund af disse – har Viktor Orbán gennem et årti måttet lægge ryg til gedigen kritik fra Bruxelles og særligt fra EU’s vestlige medlemslande. Læser man kun disse landes medier, støder man oftest på negative historier om Ungarns gøren og laden. Som for eksempel at landet, som det første nogensinde, har fået EU-apparatet til at iværksætte den såkaldte Artikel 7-procedure for at straffe Ungarn for Orbán-regeringens angivelige brud på menneskerettighederne, pressefriheden og indgreb i domstolenes uafhængighed. En sag, der dog endnu ikke har fået nævneværdige konsekvenser. Senest var der historien om Det Europæiske Folkeparti, EPP’s, forsøg på at smide Fidesz ud af den kristen-konservative partifamilie i Europa-Parlamentet. En sag, der på trods af stor polemik endte med, at EPP nøjedes med at suspendere Fidesz frem til efter europa-parlamentsvalget.

Sager som disse fylder meget i de vestlige medier, men oftest går de i sig selv igen, samtidig med at opbakningen til Viktor Orbán og hans nationalkonservative projekt ikke just ser ud til at falde – hverken blandt ungarerne eller rundt om i Europa.

I Ungarn er det især uden for metropolen Budapest, at mange har svært ved at forstå Vestens fordømmende fortælling om Orbáns Ungarn. I provinsen bor otte af landets knap 10 millioner indbyggere, og én af dem er den 49-årige István Kapin. Han er uddannet teolog, har tidligere arbejdet som præst og er i dag administrativ leder af en græsk-katolsk kirke i Debrecen – den største provinsby i det østlige Ungarn og hjemsted for godt 200.000 ungarere.

”Jeg ser mig selv som værende åbensindet, selvom mange vil sige, at jeg som ungarer må være det modsatte,” siger István Kapin som noget af det første, da Kristeligt Dagblad møder ham i hans hjem.

I et hus med Jesus-malerier på væggen og trommesæt i kælderen bor han med sin kone og deres fire børn. Forårssolen skinner ned på græsplænen i baghaven, hvor hængekøjen under halvtaget vidner om familiens tro på, at det varme vejr vil vare ved.

Som de fleste ungarere er István Kapin tilbageholdende med at tale åbent om politik, men han tager en dyb indånding og siger så:

”Jeg bakker op om Viktor Orbáns regering, fordi den har en forfriskende, nytænkende tilgang til den europæiske idé. Men jeg er kritisk over for regeringens værktøjer, heriblandt måden, den spiller forskellige menneskers holdninger ud mod hinanden og skaber polariserede grupper i samfundet på. Og så skammer jeg mig over, at der i Ungarn først skabes sammenhold, når småligheden og frygten for det fremmede sættes i spil,” forklarer han.

”Vi ungarere er faktisk mere gæstfri, end vi har været i stand til at kommunikere til omverdenen. Alligevel er det nødvendigt, at vi sætter foden ned over for migration, og nogen er nødt til at bryde med Vestens hykleri.”

Ungarn er et komplekst land, og for en vesterlænding er det ikke altid ligetil at forstå ungarernes holdninger, når de først tør give dem til kende. For eksempel bakker fire ud af fem ungarere op om det omstridte grænsehegn, som Orbán-regeringen byggede i 2015 for at sætte en stopper for flygtningestrømmen under det store rykind fra især Syrien. Samtidig er Ungarn et dybt splittet samfund – ifølge en ny rapport fra Milanos universitet faktisk det mest politisk polariserede land i EU. Halvdelen af befolkningen stemmer på Viktor Orbán, mens den anden halvdel er voldsomt imod ham, og kløften imellem dem er bred og dyb som Donau-floden, der gennemløber det centraleuropæiske land.

István Kapin mener, at kritikerne i Vesten bør kigge indad, før de lægger Orbán og Ungarn for had. Han påpeger, at ”misforståelserne” omkring Viktor Orbán paradoksalt nok er størst i de lande, hvor folk udmærket forstår, hvad Orbán vil, og hvilken vej han ønsker for Europa.

”Etablissementet i disse lande – for eksempel i Tyskland, Frankrig eller Sverige – er bare ikke fulgt med virkeligheden og ønsker at fortsætte, som om intet var hændt. Viktor Orbán tør tale om problemerne uden at lægge fingre imellem, og derfor bliver kritikken af ham så højrøstet,” siger István Kapin.

Han har selv flere gange stemt på Fidesz og mener, at premierministeren bliver misforstået.

”Viktor Orbán er ikke en diktator. Han er derimod visionær – i modsætning til mange andre politiske ledere i dag. Han tror på, at verden ikke bare tilhører os, men at vi skal værne om den, så vores børnebørn og oldebørn også kan få glæde af den. Alt, hvad han foretager sig, gør han med fremtiden for øje, og han er ikke bange for at se længere frem end sin egen levetid,” forklarer István Kapin.

Han henviser til Fidesz-regeringens familiepolitik, der giver tilskud til familier, som får flere end to børn – et slags demografipolitisk modsvar til den migration, som mange i Vesten ser som nødvendig for at opretholde levestandarden i Europa.

Står det til István Kapin, er Europas fundament nødt til at være den kristne kultur – også i fremtiden.

”Ikke nødvendigvis spirituelt, men som tankegods skal Europa være kristent,” siger han og uddyber:

”For mig at se er det hykleri, når EU vil tage imod arabere og afrikanere, men ikke vil respektere os ungarere. I alt fra mainstream-medier til Hollywood-film portrætteres ungarere som dekadente eller umoralske væsener som følge af de kampe, vi har turdet tage for os selv og for Europa.”

Og for ham er det kampen værd, også selvom det koster ungarerne omdømmet i Europa.

”Det er simpelthen vores pligt. I sidste ende handler det hverken om EU eller europa-parlamentsvalget, men om at undgå, at Ungarn bliver styret af naive venstreorienterede eller af folk, der kommer udefra. Derfor er der behov for at tale i hårde vendinger,” mener István Kapin.

István Kapin: Europa og mig

Føler du dig som europæer?

Jeg bryder mig ikke om mærkater, men grundlæggende opfatter jeg mig selv som kristen, ungarsk og europæisk. I den rækkefølge. Den europæiske tænkemåde er særdeles vigtig, og det er vigtigt at tale om, hvad det vil sige at være europæisk. Ethvert tænkende menneske ved, at selv den europæiske tankegang er under konstant udvikling.

Hvad er det bedste ved EU?

Det bedste er de åbne interne grænser og økonomiens og arbejdskraftens frie bevægelighed. Jeg bakker op om et EU, hvor der er respekt for den nationale selvbestemmelse, men ikke om et føderalt EU. Efter min mening er verdens vugge netop den europæiske tænkemåde. Den er baseret på den kristne, den romerske og den græske kultur, og det bør den fortsætte med at være.

Hvad er det værste ved EU?

Uniformiteten og den manglende respekt for forskellighed. Jeg blev født 100 kilometer herfra i en lille landsby, og selvom Ungarn er et lille land, må jeg leve med, at der i alle aspekter af livet er forskelle mellem min egen hjemstavns mentalitet og mentaliteten her i Debrecen. Så hvordan i alverden skulle en ungarsk borger være i stand til at føle tilknytning til en mentalitet defineret af et EU, hvis verdenssyn er centraliseret langt væk i Bruxelles? Det giver god mening at have ens færdselsregler på de europæiske veje, og at størrelsen på paller er den samme i hele EU. Men det er ikke i orden at fortælle os, hvordan vi skal leve vores liv, hvem vi skal tro på, eller hvad vi skal lære vores børn.

Hvilken forskel gør EU i din dagligdag?

For at være ærlig tænker jeg ikke meget over det, men jeg er for eksempel glad for, at EU-støtten har bidraget til at restaurere gamle bygninger og kirker samt skænke os nye veje, så vi kan komme lettere fra A til B.

Hvad er EU’s vigtigste opgave?

At nedbryde dets nuværende strukturer og omdanne sig selv til en mere simpel institution, der respekterer forskellene mellem medlemslandene. EU skal lade hver enkelt nation gøre, hvad den selv ønsker inden for områder som indvandring, demografi, religion og uddannelse.

Hvorfor stemmer du ved dette valg?

Fordi vi befinder os i en vigtig tid i historien, og det er nødvendigt at forstå de problemer, vi står over for med hensyn til migration. Rundt i Europa er selv folk på venstrefløjen ved at vågne op, men det er vigtigt at bidrage til forandringen af EU.

Som tankegods skal Europa være kristent, mener teologen István Kapin fra ungarske Debrecen Foto: Lasse Skytt
István Kapin er daglig leder af en græsk-katolsk kirke i den østungarske provinsby Debrecen. Foto: Lasse Skytt