Aldrig tidligere har verdens borgere i alderen mellem 24 og 39 år været så desillusionerede i forhold til demokratiet, som de er nu.
Det viser en omfattende undersøgelse blandt over fire millioner personer i 154 demokratiske lande over hele verden, foretaget af universitetet i Cambridge.
”Over hele kloden er demokratiet i et stadie af utilfredshed. Vi kan se, at utilfredsheden med demokratiet er vokset over tid og nu er på det højeste niveau globalt nogensinde,” siger Dr. Roberto Foa, der er hovedforfatter til undersøgelsen, i en pressemeddelelse.
Tilbage i 2005 erklærede 38,7 procent, at de var utilfredse med, hvordan demokratiet virkede i deres land. Nu er hele 57,7 procent af samme opfattelse.
Tendensen er særligt udtalt i de klassiske angelsaksiske lande som Storbritannien, USA og Australien, men også i store dele af Afrika, Latinamerika og det sydlige Europa samt Japan er folk utilfredse med demokratiet.
Statskundskabsprofessor Lars Tønder fra Københavns Universitet er som sådan ikke overrasket.
”Det bekræfter noget, som vi har set de seneste år, at støtten til demokratiet er faldende særligt blandt yngre. De ældre generationer har en anden historik, og særligt de, der husker Anden Verdenskrig samt den kolde krig, identificerer sig stærkere med demokratiet,” siger Lars Tønder, der kalder den omfattende undersøgelse fra universitet i Cambridge for solid.
”Den større forklaring er, at de demokratiske institutioner er blevet udhulet gennem de seneste årtier. I USA taler vi nu om et minoritetsstyre, hvor det er muligt at vinde valg uden af have et flertal, men ved at vinde bestemte steder. Og så har demokratiet ikke samme appel, fordi der er andre spilleregler end at lade flertallet bestemme.”
Lars Tønder fremhæver Spanien som er et af de andre lande, hvor de unge er mest utilfredse, fordi landet har økonomiske problemer, er ramt af beskyldninger om korruption, og fordi partierne har svært ved at danne stabile regeringer. Det til trods for, at Spanien først blev et moderne demokrati i årene efter diktatoren general Francos død i 1975.
Men midt i den demokratiske tristesse flyder, hvad Roberto Foa kalder en øgruppe af tilfredshed i hjertet af Europa. Her befinder Danmark sig i selskab med blandt andre Schweiz, Norge og Holland.
”Vi har fundet denne lille udvalgte gruppe af lande, som kun udgør to procent af borgerne i verden, der bor i demokratiske lande, og hvor mindre end en fjerdedel udtrykker utilfredshed med deres politiske system,” fremhæver Roberto Foa.
Men det betyder ifølge Lars Tønder ikke, at den hellige grav er velforvaret i Danmark.
”Vi har ikke i Danmark set den udhuling af troen på demokratiet. Men det kan komme eksempelvis som følge af klimadebatten, hvis politikerne ikke kan levere varen, hvorfor afstanden mellem borger og civilsamfundet bliver større,” forklarer Lars Tønder og peger på den internationale anarkistiske klimabevægelse Extinction Rebellion, der laver aktioner i protest mod, hvad den ser som politikernes svigt.
Direkte protester er kun en del af reaktionen i selv veletablerede demokratier. En anden reaktion er at ty til en såkaldt stærk mand, som det er set i eksempelvis USA og Brasilien.
Rapporten fra universitetet i Cambridge kommer blot nogle uger efter, at den amerikanske statsfinansierede forskningsinstitution Freedom House kom med en dyster rapport, som udpeger 80 lande, hvor borgernes frihedsrettigheder er gået tilbage.
Det gælder ikke mindst i lande med undertrykkende og autoritære regeringer som Kina og Cambodja. Årsagen er blandt andet de strenge restriktioner, som de fleste af verdens lande har indført som følge af coronapandemien.
”Hvad der begyndte som en verdensomspændende sundhedskrise, er blevet del af en global krise for demokratiet. Regeringer i alle dele af verden har misbrugt deres magt i sundhedens navn og har grebet muligheden for at underminere demokratiet og menneskerettighederne,” siger formanden for Freedom House, Michael J. Abramowitz til nyhedsstationen CNN.