At tjene penge og at blive til noget er det vigtigste for unge østafrikanere. Og hvis vejen til målet kræver, at de bestikker nogen, selv tager imod bestikkelse eller snyder i skat, så er de klar til at gøre det.
På samme måde finder mange af de unge det underordnet, om deres rige afrikanske idoler er kommet ærligt eller uærligt til deres formuer – når blot idolerne ikke er blevet fængslet for deres eventuelle lovovertrædelser.
Over halvdelen af de unge er til gengæld alvorligt bekymret over arbejdsløsheden i deres hjemlande.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i en undersøgelse fordelt på fire østafrikanske lande, som 7100 personer i alderen 18 til 35 år har deltaget i. Undersøgelsens sidste etape, blandt tanzaniske unge, er for nylig blevet offentliggjort af The East African Institute ved Aga Khan University i Dar es Salaam. Tilsvarende undersøgelser er blevet gennemført i henholdsvis Uganda, Kenya og Rwanda.
Bortset fra, at de rwandiske unge er væsentligt mindre modtagelige for korruption end de unge i de tre andre lande, kniber det gevaldigt med moralen hos flertallet af unge østafrikanere, og det er ”meget bekymrende”, lyder det fra direktør for The East African Institute, Alex Awiti.
”De unge opfatter korruption som noget, der betaler sig. 6 ud af 10 unge mener ikke, at skatteunddragelse er forkert og bekymrer sig ikke om, hvordan de tjener deres penge, når blot de ikke ender i fængsel,” siger han.
Årsagen er manglen på gode forbilleder i samfundets top, vurderer Alex Awiti.
”Mange af de unge har talrige gange oplevet, hvordan politikere er sluppet godt fra at have været involveret i korruption, uden at det har fået nogen konsekvenser for dem. Det sender et budskab til de unge om, at det er nemt og acceptabelt at involvere sig i korruption. Det er en indstilling, der kan underminere udviklingen fremover,” siger han.
Det er ikke ligegyldigt, hvad de unge mener. 8 ud af 10 østafrikanere er i dag under 35 år, og det er deres værdier, moral og samfundssyn, der kommer til at dominere de østafrikanske lande i de kommende årtier, forklarer Alex Awiti.
Østafrikanske unge er ikke ene om at kæmpe med etikken. I Sydafrika viser forskning fra Center for Social Udvikling ved Johannesburg Universitet, at korruption også spiller en væsentlig rolle i unge sydafrikaneres verdensbillede, om end ikke i lige så høj grad som for østafrikanske unge, vurderer forsker ved centret, Zoheb Khan.
Han peger på, at eksempelvis unge sydafrikanere fra fattige kår ofte møder korruption i forbindelse med jobsøgning.
”De bliver bedt om at betale bestikkelse til forretningsmænd for at kunne få et job eller for blot at få deres ansøgning taget i betragtning til et job. De fleste betaler, men angiver samtidig, at de mener, korruption er forkert. Det støtter en teori om, at unge sydafrikanere ikke nødvendigvis betaler bestikkelse, fordi de finder det moralsk forsvarligt, men fordi de er bange for, at det vil have negative følger for dem, hvis de ikke betaler,” siger Zoheb Khan.
Undersøgelsen af de østafrikanske unges holdninger og fremtidsønsker rummer dog også godt nyt, påpeger Alex Awiti. De unge er interesserede i politik, har en betydelig iværksætterånd og er generelt optimistiske, når det gælder fremtiden.
”De unge østafrikanere har heller aldrig været så godt uddannet, som de er i dag, men regeringerne skal i gang med at udnytte deres potentiale og skabe jobs til dem. Hvis den bedst uddannede bliver skuffet, risikerer vi en stor samfundskrise. De unge har brug for arbejde,” siger han.
Skal unge afrikanere ændre syn på korruption, forudsætter det, at den anti-korruptionslovgivning, der i mange tilfælde allerede eksisterer, ophører med blot at være til skue og i stedet bliver omsat til handling, understreger Zoheb Khan.
”Det skal til at have konsekvenser for de personer, der udøver korruption. Så vil de sociale normer langsomt begynde at ændre sig,” siger han.