Prøv avisen

Unge japanere lever i årevis bag lukkede døre

Op mod en million unge japanere lever i årevis bag lukkede døre uden fysisk kontakt til andre mennesker. De unge opdrages ikke til at udtrykke følelser og har meget lidt kontakt til deres forældre. Siden årtusindskiftet er problemet kommet på den japanske dagsorden, og den nye forældregeneration er mere bevidst om at være i kontakt med sine børn. Foto: James Whitlow Delano.

selv-fængsling: Op mod en million unge japanere lever i isolation i op til flere år. De unge opdrages til at undertrykke deres følelser, og når mobning og hårde faglige krav i skolerne trænger sig på, vender de frustrationerne indad, lyder forklaringen

Han bor hos sine forældre, men de har stort set ikke set ham i tre år. Før i tiden var han en glad teenager uden tegn på nogen form for psykisk lidelse. Men han blev mere og mere ked af at gå i skole og begyndte at pjække. En dag gik han ind i familiens køkken, lukkede døren efter sig, og siden har han nægtet at forlade køkkenet.

Familien har siden bygget et nyt køkken, og tre gange om dagen stiller hans mor en bakke med mad til ham uden for hans dør. Han vil ikke have, at nogen kommer ind til ham. Hans navn er ikke kendt, for hans forældre vil ikke fortælle, hvad han hedder, af frygt for, at naboerne i kvarteret vil opdage familiens hemmelighed.

Eksemplet er beskrevet af den engelske nyhedsstation BBC og svarer til virkeligheden for tusindvis af unge japanere.

Den unge dreng lider af det, japanerne kalder for hikikomori. Direkte oversat betyder det selv-indelukning eller selv-fængsling. Der er uenighed om, hvor stort omfanget af hikikomori er, og spørger man den japanske regering, er det noget i retning af 50.000 unge, der har diagnosen.

Men den udbredte opfattelse blandt hikikomori-forskere er, at Japan har op mod en million unge, som i årevis lever bag lukkede døre og nedrullede gardiner stort set uden fysisk kontakt til andre mennesker.

Hikikomori er ikke en bestemt psykisk lidelse, men snarere en bred betegnelse for de japanere, som vælger at forsvinde bag en lukket dør i mere end et halvt år.

Unge mænd udgør op mod 90 procent af tilfældene. De fleste begynder at isolere sig i teenageårene, nogle allerede fra 11-årsalderen.

Anemone Platz er lektor ved Østasiatisk Afdeling, Aarhus Universitet, med speciale i japansk samfund og kultur. Hun mener, at hikikomori skal ses på baggrund af den mobning, som bredte sig i de japanske skoler i 1980"erne. Den gængse holdning i Japan er, at man sætter sig i offerrollen og derfor selv er ude om at blive mobbet.

I kølvandet på mobningen blev hikikomori udbredt, og fænomenet fik massiv omtale i de japanske medier sidst i 1990'erne.

- Mobning kom meget tidligt på dagsordenen i Japan i forhold til i Danmark, og når bægeret flyder over, ender de unge med at isolere sig. Hikikomori er en ubevidst flugt for dem, der ikke ved, hvordan de skal udtrykke deres frustration, og at man overhovedet ikke vil forlade sit værelse er udtryk for, at man ikke kan tackle hverdagen og mobningen i skolen, siger Anemone Platz og understreger, at også det høje, faglige niveau på de japanske uddannelserne får mange til at falde fra og vælge isolationen.

En anden årsag til, at unge japanere lukker sig inde på deres værelser, er, at japansk kultur ikke har tradition for at lade følelser spille nogen større rolle udadtil. Følelser får kun frit løb i særligt fastlagte situationer.

Det er for eksempel i orden, at en skandaleramt forretningsmand græder højlydt for at vise anger, og det er i orden, at vinderholdet ved en sportsbegivenhed udtrykker glæde og begejstring. Men japanske børn bliver ikke opdraget til at udtrykke følelser og slet ikke i ord. Det fortæller Lisbeth Clausen, professor ved Handelshøjskolen i København (CBS) med speciale i politiske, sociale og økonomiske forhold i Japan.

- De unge har især ikke lært at udtrykke vrede, og derfor vendes vreden indad, og de unge bliver selvdestruktive. Og hvis man først er deprimeret og indelukket, skaber det en ond cirkel, siger hun.

At unge japanere hverken lærer at sætte ord på følelserne eller fortrække en mine, når de personlige frustrationer spidser til, hænger sammen med, at der er meget lidt kontakt mellem japanske fædre og deres børn.

- Unge japanere i tyverne og trediverne har manglet en faderfigur. I den generation har faderen arbejdet og været væk fra tidlig morgen til sen aften, og børnene er i skole hele dagen. Det anses som helt normalt, at teenagere og særligt drengene ikke taler med deres forældre, siger Anemone Platz.

Ifølge Lisbeth Clausen er det den traditionelle rollefordeling mellem japanske mødre og fædre, som hindrer fædrene i at være sammen med børnene.

- I hjemmet er det legitimt, at moderen hakker på faderen. Han er ikke vigtig, når han er hjemme, men kun, når han er på arbejde, og derfor bruger mændene ofte hele dagen på deres arbejdsplads, siger Lisbeth Clausen.

Trods problemets omfang er hikikomori stadig ikke særlig synligt i det japanske samfund. Skam spiller en langt større rolle for japanerne end for eksempelvis danskerne. Og hikikomori betragtes netop som en skamplet " et tegn på, at samfundet og ikke mindst familien ikke har været i stand til at håndtere opdragelsen af de unge. Meget få familier tør derfor stå frem med problemet. Af samme grund kan de unge få lov til at sidde isoleret på deres værelser uden krav fra forældrene.

- Det ville være skamfuldt for forældrene at tvinge børnene ud, uanset hvor gamle de er. Det ligger traditionelt til den japanske kultur, at de unge forsørger deres forældre, og omvendt har familien " og ikke det offentlige som i Danmark " ansvar for sine børn og pligt til at støtte børnene, indtil de får et job eller giftes. Hvis det ikke sker, bliver de boende hjemme, siger Lisbeth Clausen.

Modsat forældrene gør skolerne en stor indsats for at få de isolerede unge tilbage på skolebænken, blandt andet ved at ringe til forældrene og lade lærerne besøge eleverne i deres hjem.

- Det kan virke angstprovokerende på en hikikomori, at læreren kommer forbi i hjemmet, men lærerne har ofte mere autoritet og kender eleverne bedre, end forældrene gør, fordi skolen fylder så meget i de unges hverdag, og lærerne får derfor mange unge tilbage i skole, siger Marie Roesgaard, som er lektor i japansk på Asien-afdelingen, Københavns Universitet.

Det betragtes som ekstremt traumatisk for elever at gå et klassetrin om, og derfor forsøger man at få eks-hikikomori til at hænge i blandt jævnaldrende.

Men skolerne har ikke resurser til for eksempel at prioritere specialundervisning. Og det betyder, at mange enten opsøger andre typer af skoler eller falder tilbage i isolationen, hvis de i forvejen hårde, faglige krav virker uoverkommelige.

- Hvis skolen har meget dårlige erfaringer med at lokke en hikikomori frem, vil det jo desværre ofte ske, at man, såre menneskeligt, opgiver og lader dem være efter et par forsøg, siger Marie Roes-gaard.

Siden årtusindskiftet er emnet dog for alvor kommet på den japanske dagsorden. Forskere og læger har sat fokus på det problematiske ved, at japanere ikke er gode til at sætte ord på følelser. Skolerne diskuterer en mere aktiv politik om mobning. Og flere radiostationer er begyndt at lave programmer, hvor de unge kan ringe og stille spørgsmål til kendte mennesker, som selv har haft hikikomori inde på livet.

De seneste år er der desuden etableret selvhjælpsgrupper, hvor forældre til hikikomori mødes med psykologer og eks-hikikomori for at blive klogere på, hvordan problemet tackles.

De traditionelle familiemønstre er også lige så stille i opbrud. Blandt andet er de yngre fædre mere opmærksomme på at være sammen med familien og tale med deres børn.

- Den nye forældregeneration er bedre til at erkende, at den lever i kernefamilier og ikke i storfamilier, hvor bedstemor passer børnene, og at de faktisk ikke ved, hvordan de skal opdrage deres børn. Det er et sundhedstegn, siger Marie Roesgaard.

Den gryende forandring vil fremover gavne ikke bare Japans unge, men også landets økonomi, mener Lisbeth Clausen.

- Danske virksomheder i Japan lukrerer på de unge nye fædre, som prioriterer familien. De er mere fleksible og tænker i modsætning til ældre generationer ikke på livstidsansættelse. Selvom fædrene traditionelt sidder på arbejde i 10 timer, er de ikke mere effektive end dem, der også prioriterer familien, siger hun.

Hikikomori-problemet vil dog ikke være løst inden for den nærmeste fremtid, og det store antal af unge, som ikke arbejder eller betaler skat, vil på et tidspunkt kunne mærkes på den japanske økonomi.

- Hikikomori kan blive kimen til vanskeligheder for det japanske samfund mange år frem. Det giver virksomhederne problemer med at rekruttere unge, når så mange ikke er aktive i erhvervslivet. Og hvis de ikke gifter sig, får de heller ikke børn. Derfor kan det også blive svært at få fødselstallet op igen, siger Marie Roesgaard.

FAKTA
Hikikomori er betegnelsen for japanere, som lever i isolation i minimum et halvt år. Forskere skønner, at op mod en million unge japanere lever i selv-fængsling i deres hjem. Mobning, høje faglige krav på uddannelserne og japanernes tradition for ikke at udtrykke følelser anses som årsager til hikikomori. De japanske medier satte fokus på problemet midt i 1990'erne. Siden årtusindskiftet er det japanske samfund begyndt at diskutere problemet mere indgående.