Unge marokkanske mænd gør livet surt for tysk politi

Det var især nordafrikanske asylsøgere, som stod bag sexovergreb i tyske byer. Politi og myndigheder har svært ved at stoppe migranternes kriminalitet

Politiet i en række tyske storbyer har de seneste år i stigende grad måttet kæmpe imod kriminelle bander fra Nordafrika. Her ses betjente i Leipzig.
Politiet i en række tyske storbyer har de seneste år i stigende grad måttet kæmpe imod kriminelle bander fra Nordafrika. Her ses betjente i Leipzig. Foto: AFP / TOBIAS SCHWARZ.

Forargelsen har været stor i Tyskland, lige siden det blev kendt, at flere hundrede kvinder i en række tyske byer har været udsat for sexovergreb nytårsaften. For mange tyskere er det en uudholdelig tanke, at netop syriske flygtninge, som landet gæstfrit har åbnet grænserne for, skulle vise deres taknemmelighed ved at misbruge, udplyndre og skræmme hjælpeløse tyske kvinder.

Nu er der dog meget, der tyder på, at det er de forkerte flygtninge, der i første omgang blev gjort til syndebukke og udsat for hævnangreb.

Ifølge anklagemyndigheden i Köln, hvor de fleste overgreb fandt sted, er der nu sat navn på 13 mistænkte, hvoraf de fem er varetægtsfængslet. Statsadvokat Benedikt Korz har foreløbig modtaget 581 politianmeldelser om overgreb, vold og røverier.

Han oplyste i går til Focus Online, at alle mistænkte kommer fra Marokko, Tunesien og Algeriet. Og indenrigsminister Thomas de Maizière oplyste i går ifølge Bild sine CDU-partifæller i Forbundsdagen om, at der var flere afviste asylsøgere blandt de mistænkte.

For mange politifolk er det ingen overraskelse. Politiet i en række tyske storbyer har de seneste år i stigende grad måttet kæmpe imod kriminelle bander fra Nordafrika. Ifølge en opgørelse lavet af Kölns politi begår 40 procent af migranterne fra Nordafrika kriminalitet på et år, og marokkanerne udgør som enkeltgruppe endda 50 procent, mens det samme kun er tilfældet for 0,5 procent af syrerne i byen.

De fleste flygtninge fra Marokko og Nordafrika er meget unge mænd, der er kommet til landet uden familie, og flere af dem forlader efter et stykke tid asylcentrene for at søge imod storbyerne, hvor adskillige af dem lever som gadebørn eller hjemløse.

Begivenhederne nytårs-aften er det seneste, men mest opsigtsvækkende eksempel på, hvor svært det er for politiet at retsforfølge de nordafrikanske kriminelle. Både politi og socialarbejdere klager ifølge flere tyske medier over, at der blandt flygtningene hersker en uskreven regel om, at man ikke sladrer om hinanden.

I mange tilfælde kan det kun bevises, at de har begået tyverier eller andre mindre forbrydelser, og derfor slipper de unge tit med enten slet ingen straf eller højst en uges ungdomsfængsel. Af samme grund er det meget svært at udvise dem, fordi asylsøgere først mister retten til asyl, når de idømmes mindst tre års fængsel. Forbundsregeringen besluttede i går at stramme straffeloven, så kriminelle udlændinge, der idømmes fængselsstraf, bliver udvist, uanset om der er tale om en betinget dom.

Men ofte har politiet svært ved at identificere de personer, der bliver anholdt, fordi de unge enten har ugyldige pas eller slet ingen papirer på sig. Og som en ny Spiegel TV-reportage afslører, er mange af de kriminelle nordafrikanere uanfægtede af at blive taget med på stationen. Flere af de mistænkte for nytårsovergrebene siger således smilende til kameraet efter at have været til forhør hos politiet, at de ikke kender noget til nogen sexovergreb eller stjålne mobiltelefoner. Ifølge tv-reportagen ser det ud, som om politiet i nogle tilfælde allerede har tabt kampen imod de nordafrikanske bander. Blandt andet skildrer udsendelsen det såkaldte Maghreb-kvarter i Düsseldorf som et lovløst rum, hvor disse bander regerer.

Over for Spiegel TV fortæller flere butiksindehavere - mange af dem har selv indvandrerbaggrund - at de mister kunder, og at især kvinder ikke længere køber ind hos dem, fordi de chikaneres af bander ved butikkerne.

Nordrhein-Westfalens indenrigsminister, socialdemokraten Ralf Jäger, har over for avisen Süddeutsche Zeitung forklaret, at unge fra Marokko og andre nordafrikanske lande særligt er i fare for at havne i kriminelle strukturer, fordi deres familier har indgået aftaler med menneskesmuglerne om, at de unge selv skal betale rejsen, når de er ankommet til Tyskland. Så de unge føler, at de er tvunget til at betale pengene så hurtigt som muligt.

Ifølge Samy Charchira, der er socialpædagog og sidder i ledelsen af en social velgørenhedsorganisation, udnytter nogle nordafrikanere de store flygtningestrømme til at komme illegalt til Tyskland.

”Adskillige af dem kommer ikke direkte fra Marokko eller Algeriet, men har opholdt sig et stykke tid i Spanien eller Italien, hvor de har overlevet så godt, som de nu kunne ved for eksempel at begå kriminalitet,” siger han til avisen Süddeutsche Zeitung.

Bremens politichef, Lutz Müller, anfører også, at mange nordafrikanske flygtninge ikke blot er kriminelle, men også afhængige af stoffer eller alkohol. Han siger til Radio Bremen, at mange af dem er nødt til at begå kriminalitet alene for at kunne dække udgifterne til deres misbrug.

De fleste nordafrikanere får afslag på asyl i Tyskland, og det kan ifølge Samy Charchira også spille en rolle for, at netop denne gruppe begår mere kriminalitet end andre.

”De unge ved, at de før eller siden bliver udvist, og de ønsker ikke at vende tilbage med tomme hænder, men vil samle så mange penge som muligt,” siger han.

Forbundsregeringen overvejer nu at skærpe asylreglerne, så flygtninge fra Algeriet og Marokko fremover kan udvises hurtigere.

Shady Chaaban er ikke fra Marokko, men er syrisk flygtning i i den tyske by Köln. Efter de seksuelle overgreb på kvinder nytårsnat har han og andre flygtninge uddelt flyers, hvor de forklarer, at de tager afstand fra disse handlinger.
Shady Chaaban er ikke fra Marokko, men er syrisk flygtning i i den tyske by Köln. Efter de seksuelle overgreb på kvinder nytårsnat har han og andre flygtninge uddelt flyers, hvor de forklarer, at de tager afstand fra disse handlinger.
Foto: Oliver Berg/Dpa