Reaktionerne har været skarpe oven på en stor undersøgelse af de franske muslimers holdninger, som er blevet offentliggjort af tænketanken Institut Montaigne. For selvom undersøgelsen konstaterer, at de franske muslimer overvejende slutter op om den franske republiks demokratiske værdier, åbner den foruroligende perspektiver for fremtiden.
Således sætter 28 procent af de franske muslimer sharia-lovgivning og religiøse principper over franske værdier og love. Og andelen er langt højere blandt de unge muslimer, hvor halvdelen mellem 15 og 25 år er af denne opfattelse og benytter islam til et ”oprør mod det franske samfund”, konstaterer undersøgelsens forfattere. Flere kommentatorer taler derfor om ”choktal”.
”Undersøgelsen bekræfter, at vi går mod større integra-tionsproblemer, ikke mod mindre,” advarer det økonomiske dagblad Les Echos’ redaktør, Eric Le Boucher.
Og fra politisk hold påpeger François Fillon, tidligere premierminister og kandidat i det borgerlige primærvalg forud for præsidentvalget næste forår, at ”vi står over for en dynamik, der favoriserer radikalisering”.
Undersøgelsen er baseret på interviews med 1029 personer, der definerer sig selv som enten troende muslimer eller kulturmuslimer. Den viser også, at franske muslimer er velintegrerede og på mange måder sekulariserede. 30 procent går aldrig i moskéen, og omkring 90 procent har ikke noget problem med at blive behandlet af en læge eller give hånd til en person af det modsatte køn. Næsten fire ud af fem afviser, at de ville stemme på en person, udelukkende fordi vedkommende er muslim.
”Der findes ikke en muslimsk lobby eller en ensartet muslimsk befolkningsgruppe,” fastslår undersøgelsens forfattere, der deler franske muslimer i tre grupper.
Knap halvdelen tilhører det tavse flertal, der er ”enten helt eller godt på vej til at være fuldstændig sekulariserede”. En midtergruppe er konservative muslimer, der respekterer det verdslige samfunds regler. Og så er der de 28 procent, der beskrives som autoritære eller fundamentalister.
”Dette tal afslører et betydeligt identitetsproblem blandt de unge muslimer, der benytter islam til at markere et oprør mod det franske samfund. Hvis vi skal bekæmpe denne udvikling, skal vi alliere os med den gruppe, vi kalder det tavse flertal,” konstaterer Hakim el-Karoui, den ene af forfatterne til rapporten.
Undersøgelsen offentliggøres, netop som det første af 13 planlagte centre for afradikalisering forventes at åbne vest for Paris. Mellem 5 og 10 radikaliserede unge vil blive anbragt på centret for at få undervisning i demokratiske principper og verdslighed.
Men de 28 procent ”fundamentalistiske muslimer” i undersøgelsen er ikke kandidater til afradikalisering.
”Fundamentalistisk betyder ikke nødvendigvis politisk radikaliseret, som igen ikke er synonym med terrorisme,” påpeger islamekspert og sociolog Raphaël Liogier fra Institut for Statskundskab i Aix-en-Provence.
Hugues Lagrange er sociolog og har tidligere vakt opsigt med sine undersøgelser af værdierne blandt unge i indvandrerforstæderne blandt andet efter de ugelange optøjer i 2005. Han er ikke overrasket over undersøgelsens resultater.
”Både mine egne og denne nye undersøgelse viser en voksende tilslutning til islam blandt de unge. Men der går en skillelinje mellem de unge, der klarer sig godt og får en uddannelse, og dem, der bliver økonomisk og socialt marginaliserede. Det er blandt de sidste, at vi konstaterer en islam, der ikke så meget handler om personlig tro, men snarere om at påtage sig en identitet og sende et politisk signal om at skille sig ud fra det franske flertal,” siger Hugues Lagrange.