Unge ugandere går i Greta Thunbergs fodspor: Vi gør, hvad vi kan for at redde naturen

Leah på 17 år planter træer, 24-årige Patience samler plasticaffald. De er med til at gøre Fridays for Future i Uganda til en af Afrikas største ungdomsbevægelser

Leah Namugerwa begyndte at plante træer på sin 15 års fødselsdag. De seneste to år er det blevet til 5000, og hun mener, at alle bør plante træer på deres fødselsdage.
Leah Namugerwa begyndte at plante træer på sin 15 års fødselsdag. De seneste to år er det blevet til 5000, og hun mener, at alle bør plante træer på deres fødselsdage. Foto: Sofi Lundin.

Et stykke væk fra den trafikerede hovedvej i Entebbe ligger der et stort skovområde. På den åbne plads mellem træer og buske sidder Leah Namugerwa og graver huller i jorden for at plante træer. I dag har den 17-årige teenager 25 træer med. I løbet af den seneste måned har hun allerede plantet flere hundrede.

”Ugandas skove forsvinder i et rasende hurtigt tempo. Hvert år er der store oversvømmelser, og folk er nødt til at forlade deres hjem. Jeg spurgte min far: ’Hvad er det egentlig, der sker?’. Han fortalte mig om klimaforandringer, og siden da har jeg gjort, hvad jeg kan for at redde naturen,” siger Leah Namugerwa.

På sin 15-årsfødselsdag besluttede hun sig for at droppe kage og fest og brugte i stedet sine fødselsdagspenge på at plante 200 træer på dagen. Det blev starten på projektet Birthday Trees, og siden har hun plantet 5000 træer i Uganda.

Plantning af træer er en vigtig opgave for Fridays for Future Uganda, som Leah Namugerwa og 53.000 andre unge i dag er medlemmer af. De bliver stadig flere, der prøver at gå foran med deres gode eksempel for at få andre unge til at være miljøbevidste og engagere sig i det globale klima. Som Leah Namugerwa siger, kunne alle jo begynde at plante træer på deres fødselsdag. Hun drømmer om at redde Ugandas skove og har sat sig det ambitiøse mål at plante en milliard træer i løbet af de næste 10 år.

”Vi er 45 millioner mennesker her i landet. Et træ koster kun 500 shilling (knap 1 krone). Hvis jeg får folk med på holdet, er jeg overbevist om at kunne nå mit mål,” siger hun. Ligesom millioner af andre unge verden over blev hun inspireret af Greta Thunberg, den i dag verdensberømte svenske klimaaktivist og skolestrejkende bannerfører for Fridays for Future. En fredag i februar 2019 stillede hun sig op på en af de travleste veje i hovedstaden Kampala med et skilt med budskabet ”Skolestrejke for klimaet”.

”Folk så meget underligt på mig, og en masse mennesker kom hen til mig og undrede sig over, hvad i alverden jeg havde gang i. Så jeg fik mulighed for at fortælle folk om klimaforandringer, og hvor livsnødvendigt det er at gøre noget for at redde miljøet,” siger Leah Namugerwa.

Samler skrald i weekenden

I Mirembe-bydelen i hovedstaden har det regnet så meget i nyere tid, at vandet står op til dørtærsklen på nogle huse. Støvlerne synker ned i mudderet. Der er skrald over det hele. Plasticposer og andet affald ligger spredt ud over vejen. Boligområdet her er anlagt på Kampalas tidligere vådområder. Et stenkast fra husene ligger der en losseplads. Her står Patience Nabukalu midt i alt skraldet og fylder sække med plastaffald.

”Vi mennesker straffer naturen med vores handlinger, og folk forstår ikke, hvad det er, vi mister. Det er nu eller aldrig. Vi er nødt til at kæmpe for vores fremtid,” siger den 24-årige kvinde.

Patience Nabukalu var 12 år, da store oversvømmelser ødelagde familiens indtægtskilde: Moderens butik i en af Kampalas fugtige slumkvarterer. Det er barndomsminder som disse, der inspirerer hende i kampen for øget miljøbevidsthed. Hun har afsat to weekender om måneden til at rydde strande og områder omkring Victoriasøen sammen med venner og andre miljøaktivister.

Under et tag ved siden af lossepladsen ligger der gummihandsker og affaldsposer. Her er der også håndskrevne skilte med slogans om at stoppe ødelæggelsen af vådområder og starte med at agere for klimaet nu. De unge aktivister bruger dem i hyppige gade-demonstrationer for at prøve at råbe deres landsmænd op.

Patience Nabukalu brænder især for at redde Kampalas vådområder, som er vigtige for at fjerne vandmasserne, når den årlige oversvømmelsesregn kommer. Var vådområderne omkring hendes mors butik ikke blevet bebygget, havde konsekvenserne næppe været så voldsomme.

”Hvert år forsvinder cirka 2,5 procent af vådområderne. Bebyggelse og tilsvining af disse områder har fatale konsekvenser for fremtiden. Vi er nødt til at nå ud til folk for at sprede viden og forklare, hvad det er, deres handlinger ødelægger,” siger hun om alt det affald, der ligger omkring hende.

Kampala anses som en af de mest forurenede byer i Afrika. Uganda har en hastigt voksende befolkning, og stadig flere forlader livet på landet for at søge lykken inde i de store byer. Vådområder bliver lavet om til boligkvarterer, skove forsvinder. Mellem 1990 og 2015 forsvandt 63 procent af Ugandas skovområder ifølge en rapport fra landets vand- og miljøministerium.

Kræver øjeblikkelig handling

Leah Namugerwa er i dag teamleder for de unge i Fridays for Future Uganda. Den unge studerende, der indtil for nylig var en ukendt skolepige, er i dag et velkendt ansigt i miljøkampen i landet og var i september 2019 blandt de aktivister, der modtog Amnesty Internationals menneskerettighedspris.

Hun har deltaget i miljøkonferencer i Spanien, Schweiz, Mellemøsten og mange lande i Afrika. De seneste måneder har hun været travlt optaget med forberedelserne til FN’s klimatopmøde COP26, som begynder i Glasgow i morgen. Hun og en håndfuld andre miljøaktivister er rejst på tværs af landet, hvor de har indsamlet idéer og lyttet til de unges forventninger til klimatopmødet. Deres svar vil danne grundlaget for en rapport, som deres team vil præsentere i Glasgow.

”Tusindvis af unge engagerer sig i øjeblikket for miljøet, og de forventer det samme engagement fra deres ledere. Klimakrisen er ikke noget fremtidigt problem. Det er nu, den foregår! Vi kræver, at vores ledere holder op med at fastsætte langsigtede mål. Vi vil ikke acceptere tomme løfter denne gang,” siger Leah Namugerwa næsten som et ekko af sit svenske forbillede.

Flere af Ugandas unge klimaaktivister er rejst til Skotland for at deltage i COP26. Leah Namugerwa håber også at kunne deltage, men det er ikke helt på plads endnu, da hun er under 18 år. Patience Nabukalu har skrevet et personligt brev om den kritiske situation for miljøet i Uganda, som hun håber at kunne læse op ved klimatopmødet.

”Det er meget foruroligende, at de store virksomheder, der finansierer ødelæggelsen af miljøet, er de samme, som faktisk står bag finansieringen af miljøkonferencer som COP26. Jeg er så træt af ledernes løfter og løgne. Denne gang kræver vi reel handling,” siger Patience Nabukalu.

Sammen med Leah Namugerwa og andre miljøaktivister har hun ført kampagner imod brug af engangsplast og for bevarelse af landets skove.

Bugoma-skoven i den nordvestlige del af Uganda er landets største resterende område med naturlig tropisk skov, men er nu truet af planer om fældning. Miljøaktivister og civilsamfundet prøver at få domstolene til at stoppe planerne om at omdanne dele af skoven til sukkerrørsplantager. Hidtil forgæves.

”Nogle gange føles kampen håbløs. 10 hektar af Bugoma er allerede væk, og jeg får helt ondt i maven af at tænke på, at endnu mere kan forsvinde,” siger Leah Namugerwa.

En farlig politisk kamp

For de unge er engagementet ikke uden personlige risici. Det er farligt at være en miljøaktivist i Uganda, og Leah Namugerwa og andre aktivister er gentagne gange blevet anholdt af politiet.

”De mener, at vi har politiske motiver, og at vi er tilhængere af oppositionen. Ordet ’strejke’ er forbundet med vold og politisk kamp. Når vi sidder i arresten, og politiet beder om forklaringer og penge for at løslade os, gælder det om at have kontakter, der kan hjælpe,” forklarer hun.

Coronakrisen med nedlukning af skolerne og myndighedernes mange restriktioner har ført til, at klimakampen i Uganda i dag stort set kun foregår online på sociale medier.

”Det er svært at nå ud til folk på landet. De færreste har råd til en smart-phone, så de kan følge vores kampagner online. På den anden side har vi med den enorme tilstedeværelse online nået millioner af mennesker over hele kloden,” siger Leah Namugerwa.

De fleste af hendes knap 29.000 følgere på Twitter kommer fra vestlige lande.

”Det er svært at få ugandere til at interessere sig for ting, der ikke giver dem en løn. Folk motiveres af penge, og det er den helt forkerte motivation i denne kamp. Når jeg fortæller dem om klimaforandringerne, forhindrer jeg dem også i at drømme, og mange bliver skrækslagne over fremtiden. Men vi er nødt til at handle nu; i morgen kan det være for sent,” siger hun.

Oversat fra norsk af bureauet Translated By Us.