”Ungdommen kan og vil stå sammen. Vi vil så gerne være med til at skabe dialog og vise, hvad det betyder, når demokratiet fungerer og alle kan tale sammen.”
Ordene kommer fra ukrainske Daryna Koryagina. Hun har i en årrække været aktiv i kampen for en demokratisk udvikling i Ukraine, og i disse dage er hun sammen med tre andre unge ukrainske aktivister i Danmark for at repræsentere det nyetablerede Ukrainsk-Danske Ungdomshus i Kijev på Ungdommens Folkemøde i København.
Ungdomshuset er et projekt støttet af Dansk Kulturinstitut og Dansk Ungdoms Fællesråd. Det har til formål at styrke relationen mellem Ukraine og Danmark og skabe et rum, hvor unge kan debattere og lave projekter, der kan bidrage til at fremme en demokratisk udvikling og styrke civilsamfundet.
”Unge ukrainere ser virkelig op til de skandinaviske samfund. Vores eget demokrati er stadig meget spinkelt, men der er en bevægelse mod og en drøm om at komme til at ligne de vesteuropæiske,” forklarer 30-årige Daryna Koryagina, der arbejder som kommunikationsmedarbejder i det nye ungdomshus.
Hun og de andre unge ukrainere fra ungdomshuset repræsenterer den første generation, som er født og opvokset efter Ukraines uafhængighed fra Sovjetunionen for 30 år siden, og som i stigende grad søger ud i Verden og vender blikket mod vest.
”Unge, der er født efter uafhængigheden, tænker meget anderledes end dem, der er født før. Efter krigen (i det østlige Ukraine, red.) og Majdan-oprøret for syv år siden indså mange, at de rent faktisk kunne gøre noget,” forklarer Daryna Koryagina med henvisning til de proeuropæiske protester, som tvang den prorussiske præsident Viktor Janukovitj til at flygte, og det efterfølgende oprør i det østlige Ukraine og Ruslands annektering af Krim-halvøen.
Ukraine ligger klemt inde mellem øst og vest med Rusland til den ene side og EU til den anden, og selvom man i EU og Vesten holder nøje øje med Ruslands interesse for Ukraine og har iværksat sanktioner, ser de unge aktivister kun en vej – mod vest.
”Globalt set er Ukraine på vej i den rigtige retning, og geopolitisk rykker vi os tættere på Europa. Det går langsomt, men det sker, og mens det sker, er de diplomatiske relationer helt vildt vigtige,” understreger Oleg Slabospitskij, der er frivillig i ungdomshuset.
Han suppleres af sin kollega, Roman Tyshchenko, der er programansvarlig for huset. Han påpeger, at de godt ved, at der findes unge ukrainere, som ikke i samme grad deler begejstringen for vestlige værdier og demokrati. Han tror dog på, at ungdomshusets arbejde med at skabe dialog og fælles forståelse kan være med til at udligne nogle af skellene.
”Der er mange ukrainere, som fortsat har en stor følelse af isolation fra omverdenen og fra hinanden, men vi håber på at skabe et rum for samtale på tværs af holdninger,” forklarer Roman Tyshchenko.
Han stammer selv fra en mindre by i det østlige Ukraine nær krigsregionen Donbass og mærker her forskellen mellem generationerne, der er født før og efter Sovjetunionens opløsning.
”Mine forældre forstår ikke helt, hvad jeg laver. De støtter mig, men de bærer stadig præg af det, jeg vil kalde en ’sovjet-skepsis’, og kan ikke forstå, at det kan være en fordel, når andre lande investerer i og støtter projekter i Ukraine,” fortæller han.
De tre unge ukrainere beretter dog om en overordnet optimisme i befolkningen og tror på det ukrainske demokratis fremtid. De vil vi gå langt for at undgå russernes greb.
”Vi vil ikke være en del af et autoritært styre. Selv hvis vi mister støtten fra Vesten, vender vi os ikke bare mod Rusland. Ukrainerne er beredte på at fortsætte kampen for demokrati,” fastslår Oleg Slabospitskij, mens de tre aktivister nikker samstemmende.