Hvis man synes, det er for dyrt at investere i uddannelse, så prøv at investere i uvidenhed!.
Rektoren for Spaniens største universitet, José Carrillo, har lånt sætningen fra en ekskollega på det amerikanske Harvard Universitet, Derek Bok, til at advare om den risiko, den borgerlige regering i Spanien løber med sine besparelser på de højere uddannelser.
Det er kvaliteten af undervisningen, der står på spil. Vi har nået grænsen for besparelser. Vi kan ikke holde til flere, sagde Carrillo, der er rektor på Complutense-universitetet i Madrid, allerede tidligere på året på en konference.
Siden da har regeringen og de autonome regionalregeringer, der har en del af ansvaret for undervisning, dog blot bebudet endnu flere nedskæringer. Siden 2010 er pengekassen til de offentlige universiteter skrumpet med omkring 10 milliarder kroner, knap 15 procent. De nye besparelser skal blandt andet hentes ved at øge brugerbetalingen.
Eksempelvis har Madrids regionalregering meddelt, at gebyret for et års undervisning på et af hovedstadens seks offentlige universiteter stiger med 20 procent. Tendensen er den samme stort set over hele Spanien. I Catalonien er gebyret steget mellem 69 og 291 procent siden 2008.
LÆS OGSÅ: OECD advarer om farlig økonomisk cocktail
Det betyder, at hver studerende i gennemsnit nu må op med cirka 11.000 kroner for et års undervisning.
Da betingelserne for at få et statsligt legat samtidig er strammet meget i de senere år, må mange unge ganske enkelt opgive deres studier, fordi forældrene ikke har råd til at betale gebyr og udgifter til bøger, transport med videre.Ifølge det spanske dagblad El País står mindst 30.000 studerende på vippen til at blive ekskluderet fra offentlige universiteter, fordi de ikke har betalt optagelsesgebyret for sidste skoleår.
Flere gange i år har studerende og lærere udtrykt deres utilfredshed med besparelserne. I forsommeren rykkede nogle lærere i Madrid i protest undervisningen ud på gaden.
Men ellers forsøger universiteterne at spare, hvor de kan. Der er kommet flere elever i klasserne, fakulteter er slået sammen, professorer og undervisere har fået skåret deres løn med i gennemsnit 10 procent, både varme- og airconditionanlæg tændes senere end normalt, fotokopier er ikke længere gratis, for blot at nævne nogle af områderne. Men værst er det efter manges mening, at nogle universiteter har besluttet at spare hele eller en del af deres forskning væk.
Hvis man skærer ned på pengene til forskning, vil det ikke kun gå ud over én generation af forskere. Det vil berøre flere generationer frem, mener palæontologen Ignacio Martínez.
Vi har ingen fremtid, hvis vi ikke investerer i videnskab og uddannelse. Vi kan kun komme ud af krisen ved at indføre en ny økonomisk model, som baserer sig på kend- og kundskab. Det er næsten vigtigere end at spise, som universitetsprofessoren José Ginés Mora udtrykker det over for El País.