Prøv avisen

Uroen har sneget sig ind hos USA's jøder

Flere deltog mandag i en mindegudstjeneste i New York for ofrene ved masseskyderiet, der fandt sted lørdag i sidste uge, i synagogen Tree of Life i Pittsburgh i delstaten Pennsylvania. Foto: Stephanie Keith/Ritzau Scanpix

Weekendens angreb mod en synagoge i USA cementerer ikke blot en stigende udvikling af antisemitisme i landet. Det er også en ny virkelighed for jøderne.

Siden Anden Verdenskrig har de amerikanske jøder levet et forholdsvis fredeligt liv på den anden side af Atlanten.

For de fleste jøder i USA var antisemitiske angreb en rædsel, der hørte fortiden til.

Weekendens angreb på en synagoge i byen Pittsburgh i delstaten Pennsylvania var dog en påmindelse om, at virkeligheden er blevet en anden, og at fortiden har indhentet nutiden.

I synagogen skød og dræbte den formodede gerningsmand, Robert Bowers, 11 personer og efterlod flere sårede.

Ekstremismen er i fremmarch, og polariseringen i den amerikanske præsident Donald Trumps æra næres af de hadefulde toner på sociale medier.

Der er omkring 5,3 millioner jøder i USA. De tæller både praktiserende og ikke-praktiserende af religionen.

Ifølge Jacques Berlinerblau, professor i jødiske samfund ved Georgetown University i Washington, har de amerikanske jøder indtil nu haft en "illusorisk forestilling om usårlighed".

En følelse, som de europæiske jøder ifølge ham aldrig har haft.

- Nu er denne følelse af usårlighed blevet knust, siger Berlinerblau.

Også Kenneth Jacobson har stået ansigt til ansigt med jødernes manglende erkendelse af antisemitismens fremgang i mulighedernes land.

Han er næstformand for Anti-Defamation League (ADL), der er en organisation, som bekæmper antisemitisme og diskrimination.

- Det, vi oftest hørte fra amerikanske jøder, var, "hvorfor er ADL stadig aktiv? Antisemitisme er ikke længere et problem", fortæller Jacobson.

Ifølge Jacobson er der dog kommet en større bevidsthed om diskriminationen mod jøder.

Sidste år blev flere chokeret, da amerikanske nynazister marcherede gennem gaderne i byen Charlottesville i delstaten Virginia, mens de råbte "jøder vil ikke erstatte os".

Samtidig har der de seneste år været en stigning i antallet af hagekors malet rundtom i bybilledet og bombetrusler mod jødiske institutioner.

- Der er kommet en erkendelse af, at antisemitisme også er her, siger Jacobson.

Ifølge ADL var der i 2017 en stigning på 57 procent i antallet af antisemitiske episoder, hvilket er det største spring siden 1970'erne.

Med det kommende midtvejsvalg er der ligeledes sket en mangedobling af angreb mod særligt jødiske journalister på onlinefora.

De seneste hændelser har cementeret, at antisemitisme er blevet en ny virkelighed for jøderne i USA.

Mange af dem har også erkendt, at tiden er blevet en anden.

- Det er en uhyggelig tid, siger 42-årige Jana Gold, da hun afleverer sine to børn ved et jødisk lokalcenter i New York.

Ifølge Gold skal man rette blikket mod Donald Trump som forklaring på den stigende udvikling.

- Trump virker til at drage fordel af denne splittelse, siger Gold og tilføjer:

- Med vores tidligere præsidenter, både demokratiske og republikanske, var der langt mere håb. De forsøgte stadig at bringe os tættere på hinanden frem for at flå os fra hinanden.

Gold bakkes op af 69-årige Bob Dorf, der afleverer sit barnebarn i centrets børnehave.

- Præsidenten forsøger at vinde stemmer ved at opildne til vold, siger Dorf.

/ritzau/AFP