Uroen i Hongkong er et dilemma for styret i Beijing

På syvende uge kører demonstrationerne i den tidligere britiske kronkoloni, og intet tyder på en løsning. Det er en alvorlig hovedpine for præsident Xi Jinping

Det er den bredest tænkelige folkelige bevægelse, der har formået at samle over en million mennesker til demonstrationerne. Det handler om en befolkning, der elsker deres Hongkong og ikke vil afgive de særlige rettigheder, de blev sikret, da briterne afleverede kronkolonien til Kina i 1997 gennem en aftale, der skulle gælde i 50 år, skriver Pia Elers fra Hongkong.
Det er den bredest tænkelige folkelige bevægelse, der har formået at samle over en million mennesker til demonstrationerne. Det handler om en befolkning, der elsker deres Hongkong og ikke vil afgive de særlige rettigheder, de blev sikret, da briterne afleverede kronkolonien til Kina i 1997 gennem en aftale, der skulle gælde i 50 år, skriver Pia Elers fra Hongkong. Foto: Edgar Su / Reuters / Ritzau Scanpix.

De kaotiske tilstande i Hongkong breder sig og er ikke længere begrænset til demonstrationer i weekenden. I går morges havde en gruppe demonstranter lavet en delvis blokade af byens metro midt i myldretiden, hvilket betød, at tusindvis af mennesker kom for sent på arbejde. Som flere af passagerne udtalte til South China Morning Post, var det irriterende med forsinkelserne, men de forstod godt, hvorfor de unge aktivister demonstrerede. Aktionen var rettet mod metroselskabet MTR, som aktivisterne mener bærer en del af skylden for, at et tæskehold søndag aften uhindret fik mulighed for at slå løs på folk, der var på vej hjem fra en stor fredelig demonstration i centrum af storbyen.

Vreden retter sig også mod Hongkongs politi, som er blevet beskyldt for at have reageret alt for sent på denne lovløse aktion på Yuen Long Station, hvor 45 måtte køres til behandling på hospitalet.

Både regeringschefen Carrie Lam og politichef Stephen Lo har været ude og henholdsvis fordømme og beklage forløbet. I løbet af tirsdagen anholdt politiet seks personer, der mistænkes for at have været involveret i tæskeholdet. Ifølge politiet har de alle forbindelse til den lokale mafia, triaderne.

Denne seneste udvikling skaber bekymring blandt Hongkongs borgere. Der er næppe nogen i byen, der ikke tænker tanken: Hvornår går demonstranterne for vidt. Hvornår bliver denne kaotiske tilstand for meget for styret i Beijing, og hvordan vil Kinas regering i givet fald gribe ind. Den frygt lurer hele tiden. Og den er ikke blevet mindre, efter at en gruppe unge demonstranter søndag aften brød igennem politiets afspærringer og stillede sig op foran det kinesiske repræsentationskontor i Hongkong. Her kastede de æg mod bygningen og overmalede både facaden og emblemet for Folkerepublikken Kina med graffiti. Det udløste en hurtig og skarp reaktion fra Beijing, hvor en talsmand for udenrigsministeriet sagde:

”Dette er en bevidst provokation rettet mod Folkerepublikken Kina, og dette kan ikke tolereres. Vi støtter Hongkong-regeringen og vil tage alle nødvendige forholdsregler.”

Det var et klart vink med en vognstang til demonstranterne i Hongkong om, at de er ved at have nået grænsen for, hvad de kan tillade sig. Ja, at de faktisk allerede har overskredet den, og at regeringen i Beijing kan blive nødt til at skride ind, hvis volden eskalerer yderligere. Præsident Xi Jinping har bare det problem, at det her ikke kan betegnes som et studentikost oprør anført af bøller, sådan som de statsstyrede medier i Kina ellers har omtalt demonstrationerne i Hongkong.

Nej; det er den bredest tænkelige folkelige bevægelse, der har formået at samle over en million mennesker til demonstrationerne. Det handler om en befolkning, der elsker deres Hongkong og ikke vil afgive de særlige rettigheder, de blev sikret, da briterne afleverede kronkolonien til Kina i 1997 gennem en aftale, der skulle gælde i 50 år. Men i takt med Beijings stigende indblanding i Hongkongs affærer er der kommet sprækker i denne Basic Law, som aftalen kaldes. Den omstridte udleveringslov, der har været den aktuelle årsag til de seneste syv ugers demonstrationer, er blot dråben, der har fået bægeret til at flyde over.

For Xi Jinping er der tale om den værste sociale uro, siden han tiltrådte som Kinas præsident i 2012. Hongkong er ganske vist en region med udstrakt selvstyre, men er den stadig en del af Kina under devisen: ”Et land, to systemer”. Og selvom det værst tænkelige skulle ske, at lederne i Beijing skulle få et påskud til at sætte militæret ind mod demonstranterne, vil det næppe ske – også selvom Hongkongs regering kan anmode den kinesiske regering om assistance i tilfælde af en nødsituation.

Men præsident Xi har også andre hensyn at tage, og det handler om at få Taiwan tilbage til moderlandet. Er der noget, der ligger præsidenten på sinde, så er det at få den såkaldte oprørske 36. provins tilbage i folden. Men hvis kinesisk militær bliver sat ind mod Hongkongs demonstranter, kommer det aldrig til at ske – i hvert fald ikke i hans regeringstid. Sporene fra massakren på Den Himmelske Freds Plads for 30 år siden skræmmer stadig, og det er en del af Folkerepublikkens historie, som Kina gør alt for at få både sine egne borgere og omverdenen til at glemme.