USA advarer om Rusland kan tage vigtig ukrainsk by

General i Ukraine melder om hårde kampe i den belejrede frontlinjeby Avdijivka. Ukrainerne omgrupperer.

Nyligt billede fra den belejrede ukrainske by Avdijivka i det østlige Ukraine, som er i fare for at blive indtaget af russiske styrker. En talsmand for det ukrainske militær siger, at den "komplicerede situation" med at bringe forsyninger ind og evakuere
Nyligt billede fra den belejrede ukrainske by Avdijivka i det østlige Ukraine, som er i fare for at blive indtaget af russiske styrker. En talsmand for det ukrainske militær siger, at den "komplicerede situation" med at bringe forsyninger ind og evakuere . Foto: Aleksey Filippov/Ritzau Scanpix.

Der er hårde kampe i den belejrede frontlinjeby Avdijivka i det østlige Ukraine.

Det skriver general Oleksandr Tarnavskij på de sociale medier. Ifølge ham er ukrainerne er ved at oprette nye stillinger omkring det industrielle område, hvor russerne har optrappet angreb.

USA advarer om, at den vigtige by kan falde. Det rapporterer AFP og BBC.

Rapporten kommer, dagen efter at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde, at Kyiv vil gøre alt for at redde liv i den symbolsk vigtige by, som er omringet på tre sider af russiske styrker.

- Der udkæmpes hårde kampe i byen, siger Oleksandr Tarnavskiv.

Ukraine siger, at en indtagelse af Avdijivka er blevet Ruslands vigtigste mål forud for toårsdagen for krigens begyndelse.

Zelenskyj besøger fredag Berlin og Paris et nyt forsøg på at sikre mere militær hjælp, hvilket hans land har desperat brug for.

- Vores styrker bruger alle de styrker og midler, som er til rådighed, siger Tarnavskij, som understreger, at de militære ledere i området har fået besked på at "stabilisere situationen".

Rusland har forsøgt at indtage Avdijivka i måneder.

Byens fald ville være en symbolsk vigtig sejr.

En talsmand for det ukrainske militær siger, at den "komplicerede situation" med at bringe forsyninger ind og evakuere nogle få hundrede tilbageværende civile er begyndt.

- Der er risiko for, at Avdijivka kommer under russiske kontrol, siger USA' nationale sikkerhedsrådgiver, John Kirby, til journalister i Washington med henvisning til ukrainske medier.

Byen ligger ti kilometer nord for byen Donetsk.

Kampen om Avdijivka har været en af de hidtil blodigste i krigen. Mange har sammenlignet den med slaget om Bakhmut, hvor titusindvis af russere blev dræbt.

Ukrainske ledere siger, at situationen ved fronten er blevet stadigt mere vanskelig på grund af mangel på ammunition og optrappede russiske angreb.

/ritzau/AFP