Efter 18 blodige år kan USA’s soldater snart se frem til ikke længere at skulle kæmpe i Irak. Det står klart, efter at præsident Joe Biden og Iraks premierminister, Mustafa al-Kadhimi, sent i mandags formelt aftalte, at de sidste amerikanske kamptropper skal være ude af landet ved udgangen af året.
Dermed er Biden godt på vej til at afslutte USA’s kamphandlinger i de to krige, der blev startet af daværende præsident George W. Bush i kølvandet på terrorangrebet på USA den 11. september 2001. I forvejen er USA’s sidste styrker efter ordre fra Biden ved at blive trukket ud af Afghanistan, som USA gik ind i i december 2001.
Der er aktuelt omkring 2500 amerikanske kamptropper i Irak. De er der for at bekæmpe resterne af Islamisk Stat, IS. Det er uklart, hvor mange af dem der vil blive sendt hjem. Men sikkert er det, at der fortsat vil være amerikanske soldater i Irak efter nytår. De vil dog kun være der for at rådgive og træne irakiske soldater.
Det blev de to ledere i mandags enige om under et møde i Det Hvide Hus, hvor de blandt andet talte om den fremtidige strategi for de to nationer.
”Vores rolle i Irak vil gå ud på at være tilgængelige. At fortsætte med at træne, assistere og hjælpe med at håndtere problemerne med IS, når de opstår. Men ved årets udgang vil vi ikke længere være involveret i en kampmission,” sagde Biden til journalister under mødet ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Den irakiske premierminister understregede på sin side ifølge nyhedsbureauet AP, at USA havde hjulpet Irak med at besejre Islamisk Stat, men at man nu ikke længere havde brug for udenlandske kamptropper. Noget af det samme var hans udenrigsminister inde på i sidste uge, da avisen Wall Street Journal første gang skrev om den snarlige amerikanske exit.
”Vi har ikke brug for kamptropper, for dem har vi selv. Hvad har vi brug for? Vi har brug for samarbejde inden for efterretninger. Vi har brug for hjælp med træning. Vi har brug for luftstøtte,” sagde Iraks udenrigsminister, Faud Hussein, i den forbindelse.
USA har da også for længst skiftet fokus fra kamphandlinger til at træne irakiske sikkerhedsstyrker frem for at lade amerikanske soldater deltage i egentlige kamphandlinger.
USA invaderede i 2003 Irak sammen med en koalition af allierede – heriblandt Danmark.
Begrundelsen for invasionen og den efterfølgende besættelse var, at Iraks daværende leder, Saddam Hussein, var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Men sådanne våben blev aldrig fundet.
I de seneste år har den amerikanske mission i landet især handlet om at hjælpe med at besejre Islamisk Stat i Irak og Syrien.
Danmark har i øjeblikket også et militært bidrag til Nato-missioner, der opererer i Irak. Her er tale om bidrag til to forskellige Nato-missioner, der begge går ud på at styrke Iraks egne soldater.
Den ene er ”Nato Mission Iraq”, som Danmark i december 2020 overtog ledelsen af, og hvor man rådgiver irakiske militæruddannelser og det irakiske forsvarsministerium.
Forsvaret skriver på sin hjemmeside, at det samlede danske bidrag er på op imod 140 soldater plus helikopterbidraget på cirka 70 soldater.
Danmark har også haft et mindre bidrag til Nato-missionen ”Operation Inherent Resolve” (Operation Medfødt Beslutsomhed), som har bekæmpet Islamisk Stat i blandt andet Irak. Her bidrager Danmark med personale og operatører fra Flyvevåbnet, som dog ikke befinder sig i Irak.
Forsvarsministeriet har ikke umiddelbart nogen kommentarer til den amerikanske udmelding.
Forsvarsministeriet har ikke umiddelbart havde nogen kommentarer til den amerikanske udmelding.