For første gang under den mere end fire et halvt år lange borgerkrig i Syrien anerkender USA formelt, at Iran kan spille en rolle i at finde en afslutning på blodsudgydelserne.
Det sker i dag, hvor udenrigsministre og diplomater fra en række lande er samlet i Østrigs hovedstad, Wien, til et politisk stormøde om at skabe fred i Syrien.
Der har været talrige forsøg de seneste år med tilsvarende internationale konferencer om den syriske borgerkrig, men USA har aldrig tidligere accepteret, at Iran bliver inddraget i de diplomatiske forhandlinger.
Med dagens møde vedkender USA, at den shiamuslimske stormagt har haft en afgørende rolle i borgerkrigen og blåstempler samtidig den iranske politik, siger Michael Horowitz, sikkerhedsanalytiker ved den israelske tænketank Levantine Group.
”Indtil videre har Iran ikke søgt en politisk løsning i Syrien. Irans engagement er udelukkende militært. Invitationen til at deltage i forhandlingerne kan derfor være en måde at måle på, i hvor høj grad Iran er villig til at ændre strategi i Syrien,” siger han.
Ifølge Ely Karmon, mellemøstekspert ved det tværfaglige center i Herzliya i Israel, er den nye kurs også et udtryk for, hvor hurtigt dynamikkerne skifter i spørgsmålet om Syrien-krigen.
”Vi kan se, at den amerikanske strategi i Syrien zigzagger uden at have en egentlig retning. Det er svært at se det som andet end, at der er opstået en rådvildhed i Obama-regeringen,” siger han.
Situationen i Syrien har taget en drejning den seneste måned, efter Rusland har iværksat en militæraktion. Både Rusland og Iran kæmper for at holde den syriske præsident, Bashar al-Assad, ved magten, og det er Rusland, der med amerikanernes accept har inviteret Iran med til forhandlingerne i Wien.
Den iranske udenrigsminister, Mohammad Jawad Zarifs, rejser nu sammen med flere viceministre til Wien, og deres deltagelse er også en slags erkendelse af virkeligheden, mener Julien Barnes-Dacey, politisk forsker ved den London-baserede britiske tænketank, European Council on Foreign Relations.
”Med Iran ved forhandlingsbordet kompliceres målsætningen om at blive af med Assad, men det åbner samtidig muligheden for en slags nedtrapning af voldshandlingerne,” siger han til nyhedsbureauet Reuters.
Invitationen kommer i kølvandet på den atomaftale, USA, Rusland og en række andre FN-stormagter indgik med Iran for godt tre måneder siden.
Dagens forhandlinger er dermed også en måde for amerikanerne at teste på, om den enighed, man opnåede her, kan strækkes til et bredere samarbejde:
”Man hører stadig flere amerikanske regeringskilder og meningsdannere, der mener, at Iran i øjeblikket er den mest pålidelige samarbejdspartner i Mellemøsten. Det er endnu et tegn på, at iranerne er blevet mere legitime,” siger Ely Karmon.
Dagens møde er en fortsættelse af forhandlinger i sidste uge mellem Rusland og USA og samtidig et forsøg på at finde en diplomatisk vej ud krigen, der har dræbt over en kvart million mennesker.
På trods af landenes enighed om at give diplomatiet endnu en chance, er man stadig milevidt fra at nå til enighed på den syriske slagmark, der har udviklet sig til et kludetæppe af alliancer.
Amerikanerne og tyrkerne støtter oppositionsgrupper, som russerne bomber. Tyrkerne bomber kurderne, som til gengæld bliver støttet af amerikanerne. Og russerne og iranerne - der også har sendt militærrådgivere til landet - støtter Assads styrker, som både USA og sunni-muslimske lande mere eller mindre direkte bekriger.
Landene er dog enige så langt, at de ønsker den militante bevægelse Islamisk Stat bekæmpet. Desuden har både Rusland og USA udtrykt et fælles ønske om at bevare Syrien som et samlet land.
Men den afgørende skillelinje går ved spørgsmålet om den syriske præsident. For Iran og Rusland er det afgørende, at Assad bliver ved magten. Tyrkiet og Saudi-Arabien holder derimod stejlt på, at det ikke er muligt at finde en løsning i Syrien, så længe præsidenten hedder Assad.
USA's tilgang har været, at Assad skal gå af, men ifølge avisen The New York Times har man over den seneste tid set en gradvis opblødning i den holdning.
Sikkerhedsanalytikeren Michael Horowitz tvivler på, at man kan blive enig om nogen form for kompromis i Wien.
”Jeg kan ikke se, hvorfor Rusland og Iran på dette tidspunkt skulle være klar til at opgive støtten til Assad, der er helt afgørende for, at regimet kan overleve,” siger han.