Med et triumferende grin, horn i panden og et spyd med det amerikanske flag i hånden poserede Jake Angeli i går på formandsstolen i Kongressen. Den besynderlige scene udspillede sig kort efter hundredvis af Trump-støtter med vold trængte ind i parlamentsbygningen i Washington D.C.
Kort efter gik billedet af Jake Angeli viralt, og på tværs af sociale medier blev der spekuleret i, hvem manden i det ”sjove kostume” var. Men der gik ikke længe, før situationens alvor indfandt sig. 32-årige Jake Angeli, der går under dæknavnet Q Shaman, er nemlig en af de mest prominente figurer i QAnon-bevægelsen i USA.
På få år er den kontroversielle konspirationsbevægelse QAnon gået fra at være et obskurt fænomen med grobund i internettets mørke afkroge til at udgøre en massebevægelse på tværs af landegrænser og nu, med angrebet på den amerikanske kongres, også en national sikkerhedstrussel.
Efter menneskemængderne at dømme var QAnon dog næppe alene om at bryde ind i Kongressen, og det efterlader spørgsmålet: Hvor bredt spænder den skare, der tilsammen udgør den vrede pøbel – eller i hvert fald til en vis udstrækning sympatiserer med den?
Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, mener, at det et spørgsmål, man har forsøgt at besvare, siden Donald Trump blev præsident.
”I fire år har vi prøvet at finde svar på, hvem der er regulære republikanske vælgere, der bare vil have lavere skat og i øvrigt lukker øjnene for Trumps manerer, og hvem der er en del af personkulten omkring Trump,” siger Niels Bjerre-Poulsen.
Én ting er QAnon og væbnede militser som Boogaloo-bevægelsen og Proud Boys. Men hvor langt ned i befolkningen er der opbakning til det her stormløb mod de demokratiske institutioner?
”Det er svært at sige, hvor mange der støtter det. Men man kan sige, at det er en foruroligende høj andel af republikanske vælgere, der har købt Donald Trumps fortælling om, at der var snyd ved valget. Også selvom der er enighed om, at det er det sikreste valg nogensinde, og alle retssager om valgsnyd har Trump-lejren tabt eller fået afvist.”
Hvordan er Trump i stand til få folk til at købe fortællingen og dermed indirekte opildne til de optøjer, vi så i går?
”Det handler om identitetspolitik, og hvorvidt man er med eller uden for kulten. Hele hans grundlæggende appel er, at der er et 'dem' og et 'os'. Han er den første præsident, der ikke på noget tidspunkt har foregivet at være alle amerikaneres præsident.
I går opfordrede han folk til at gå mod Kongressen, og hvis man ikke følger hans opfordring, udlægger han det som udtryk for svaghed. På samme måde siger han ofte, at ’vi skal vise dem’, selvom det er uklart, hvem det er. Der er altså altid et they (dem, red.), og nu er det altså Kongressen og den demokratiske proces."
Hvad er det et udtryk for, når borgere i et demokratisk land er villige til at gå så langt, som vi var vidner til i går?
”Mange kommentatorer har de seneste fire år forsøgt at normalisere Trump. Hans retorik er lidt vulgær, og man skal ikke tage ham bogstaveligt, har indvendingen lydt. Han var jo USA’s præsident, og det var utænkeligt, at en autoritær skikkelse kunne ende på præsidentposten. Mange har forsøgt at få ham til at passe ind i, hvordan vi almindeligvis har politiske debatter, men efter min bedste overbevisning har han aldrig repræsenteret det. Truslen fra ham har slidt på de demokratiske normer. Det har været udfordringen – ikke om man var enig eller uenig.”
Er der sket en radikalisering af den amerikanske befolkning i løbet af de seneste fire år?
”Der er måske nok sket en eller anden form for radikalisering hos en gruppe af vælgere. Trump har dyrket offerrollen – sin egen og sine tilhængeres. Han følte sig dårligt behandlet, medierne løj, og eliterne så ned på ham og hans vælgere. Alt sammen sproglige kneb, der har været kernen i alt, han stod for. Han har slået sig op på, at han skulle hævne sig på deres vegne. Den radikalisering – eller i hvert fald polarisering – begyndte før Trump, men han har accelereret den, og vi så måske kulminationen på den i går."
Kan gårsdagens hændelse paradoksalt nok ende med at være samlende for landet, fordi en del republikanske politikere og vælgere får øjnene op for, at præsidenten og en del af hans støtter nu er gået for langt?
”Man kan håbe, at det bliver et vendepunkt. Jeg tror, at der vil være en gruppe Trump-tilhængere, du ikke får overbevist, og for hvem Joe Biden aldrig vil blive opfattet som deres præsident, mens Trump altid vil være deres leder. Men Trumps mulighed for at stå på sidelinjen de næste fire år og styre kulten er skrumpet betydeligt efter gårsdagens begivenheder.”
Forventer du, at det er den sidste uro, vi har set, inden Trump forlader Det Hvide Hus?
”Det tør jeg ikke spå om. De næste 14 dage kan meget vel blive skræmmende. Jeg tror også, vi kommer til at se forsøg på at afsætte ham. For det amerikanske demokrati er det utåleligt, at den øverstkommanderende for de væbnede styrker samtidig står i spidsen for et væbnet oprør mod det amerikanske demokrati. For uanset hvor dårligt organiseret det var, tror jeg, at det, vi har oplevet de seneste måneder, har været et reelt kupforsøg.”