Prøv avisen

USA-ekspert: Masseskyderier fører ikke til færre, men til flere våben

20 mennesker blev dræbt og 26 såret under et masseskyderi i en Walmart-forretning i El Paso, Texas, i USA. Foto: Jose Luis Gonzalez/Reuters

I løbet af den seneste uge har amerikanerne oplevet tre voldsomme masseskyderier. Men på trods af flere protester mod landets våbenlovgivning er det svært at finde flertal for en ændring. Retten til at bære våben er nemlig en del af amerikansk selvforståelse

”Vore tanker går til familierne til de dræbte og sårede i El Paso i dag. Vi står sammen med alle fra El Paso i lyset af denne meningsløse vold.”

Sådan skrev den amerikanske senator fra Texas, republikaneren John Cornyn, på det sociale medie Twitter i lørdags, efter dagens masseskyderi, hvor en bevæbnet mand gik ind i en Walmart-forretning i den texanske by El Paso og forvandlede en helt almindelig tur i indkøbscentret til et mareridt. 20 mennesker blev dræbt og 26 såret. Men hans opslag stod ikke ukommenteret. Blandt andet skrev Nathan Schneider, der er professor i medievidenskab ved University of Colorado, dette som svar til senatoren: ”Hvad John virkelig mener er, at han vil fortsætte med at gøre ingenting ved våbenvolden i Amerika, fordi han bekymrer sig mere om sin egen politiske karriere end om sine vælgeres liv.”

Diskussionen omkring den amerikanske våbenlovgivning, der via forfatningens ”second amendment” sikrer enhver amerikaner retten til at bære våben, er blot blevet yderligere intensiveret siden lørdagens masseskyderi. For ikke engang et døgn senere var der igen rapporter om et masseskyderi, denne gang i byen Dayton, der ligger i delstaten Ohio. Her blev mindst 9 personer dræbt og yderligere 16 såret, da en mand begyndte at skyde løs i gaderne natten til søndag. Den bevæbnede mand blev selv det tiende offer, dræbt af skudsår, da politiet mødte op. Dermed er antallet af masseskyderier i USA alene i denne uge oppe på tre. Tidligere på ugen blev 3 mennesker dræbt og 13 såret, da en mand åbnede ild mod dem på en madfestival i Gilroy, Californien.

Også den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, har blandet sig i debatten med et Twitter-opslag, hvor han skriver: ”Jeg er ikke sikker på, hvad der gør mig mest vred. 1. At vi ikke gør noget for at gå imod våbenvold eller 2. At vi ikke gør noget imod hvid nationalisme.”

Men selvom det kan være svært at forstå, hvorfor amerikanerne ikke bare strammer våbenlovgivningen, så det bliver sværere at få adgang til de ofte automatiserede kampvåben, som typisk bliver brugt ved masseskyderier, vil det heller ikke ske denne gang. Det vurderer Derek Beach, født i USA og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

”Når det ikke er sket tidligere ved de voldsomme masseskyderier, som man oplevede i Newtown i 2012, den såkaldte Sandy Hook-massakre, hvor 26 børn blev dræbt, eller efter massedrabene i Las Vegas i 2017, hvor 58 blev dræbt, så sker det heller ikke nu,” siger Derek Beach, der blandt andet forklarer det amerikanske forhold til våben med baggrund i historien.

”Dels indgår retten til at bære våben som en del af den amerikanske myte, hvor vi hylder historien om de frihedselskende patrioter, der med våben i hånd tog kampen op mod den britiske overmagt. Retten til at bære våben ses på den måde som folkets mulighed for at fjerne en tyrannisk regering. Samtidig ses våbenretten som en sikring af den enkeltes mulighed for selvforsvar, og det er en udbredt tænkning, at det bedste svar på en ond våbenbærer er en god våbenbærer,” siger Derek Beach, der samtidig peger på et tæt parløb mellem interesseorganisationen NRA (The National Rifle Association) og især de republikanske politikere i USA.

”NRA er en meget højtråbende lobbyorganisation, og hver gang der har været tiltag til at begrænse folks adgang til at købe særlige våben, som for eksempel kamprifler, så strander forslagene, fordi de siddende kandidater er bange for at gå imod NRA og deres republikanske støtter. Selvfølgelig skal man heller ikke overdrive NRA’s betydning, for der er stor opbakning til den liberale våbenlovgivning blandt mange af vælgerne – især på landet i de små stater i midtvesten.”

Derek Beach forudser derfor, at det store centrale indgreb mod våbenloven udebliver, ”i stedet vil der kunne vedtages lokale begrænsninger på delstatsplan,” siger han og tilføjer, ”men desværre har svaret på mange af de forfærdelige masseskyderier gennem årene ikke været færre, men flere skydevåben. Argumentet har hver gang været, at så er der flere, der har mulighed for at gå imod de farlige gerningsmænd.”