En epidemi af stof- og alkoholmisbrug, selvmord og livsstilssygdomme især i socialt og økonomisk forarmede tidligere fabriksbyer er med til at gøre USA til det eneste vestlige land med en faldende middellevetid. Det viser en omfattende undersøgelse udarbejdet af forskere fra centret for samfund og velfærd på Virginia Common-wealth University, der har set nærmere på dødsstatistikkerne i USA igennem de seneste seks årtier.
Ifølge statistikkerne steg amerikanernes gennemsnitlige levealder støt fra 1959 til 2014, hvor den toppede med 78,9 år. Siden er den faldet hvert år og var i 2017, hvorfra de nyeste tal stammer, nede på 78,6 år. Mønsteret er det samme for alle etniske grupper og skyldes en voksende dødelighed blandt yngre og midaldrende amerikanere.
”Stigningen i dødsfald blandt voksne under 65 år har vidtrækkende følgevirkninger. Det betyder, at børn mister deres forældre, arbejdsgivere mister deres ansatte, og økonomien er i fare,” siger Steven Woolf, der er direktør for centeret for samfund og velfærd på Virginia Commonwealth University og undersøgelsens hovedforfatter, til nyhedsmediet Newsweek.
Rapporten kommer på et tidspunkt, hvor der er voksende bekymring i USA over en vækst i et fænomen kendt som ”deaths of despair ” (dødsfald af fortvivlelse). Disse dødsfald skyldes typisk overdoser, selvmord eller alkoholrelaterede leversygdomme og defineres som værende knyttet til den modløshed og afmagt, som er udbredt blandt befolkningsgrupper med socialt og økonomisk usikre fremtidsudsigter. Fænomenet blev først identificeret i 2010 og forbindes ofte med den opioidepidemi, som i det seneste årti har hærget familier og lokalsamfund i hele USA.
Rapporten løfter sløret for en vidtfavnende tilbagegang i amerikanernes fysiske og psykiske helbred, siger Ellen Meara, som er professor i sundhedsøkonomi på Harvard University i Boston.
”Tilbagegangen i levealderen er uden fortilfælde, og den indikerer, at der er et eller andet galt i USA. Problemet har mange rødder: økonomisk usikkerhed, stress, utilstrækkelige lønninger, kernefamiliens forfald og den svækkelse af social kapital, som mange især i arbejder- og middelklassen oplever. Engang klarede hver ny generation sig bedre end deres forældre, men i dag er den sociale mobilitet nedadgående, og for mange mennesker er den amerikanske drøm uden for rækkevidde. Det koster liv. Folk går og har det skidt, og det får dem til at gøre selvdestruktive ting,” siger hun.
Forskernes dybere analyse af statistikkerne blotlægger den kendsgerning, at et voksende antal af amerikanere dør år eller årtier før forventet. Siden 2010 er dødeligheden blandt de 25-34-årige amerikanere eksempelvis vokset med 29 procent. Og den negative tendens er mest udtalt i delstater, der har været hårdest påvirkede af de seneste årtiers tab af produktionsjob og lukning af stålværker, kulminer og bilfabrikker.
I alt identificerer forskerne fra Virginia Commenwealth University 35 forskellige årsager til den faldende levealder i USA, og fedme er også en del af historien. Ifølge USA’s center for sygdomskontrol og forebyggelse, CDC, er knap 72 procent af den amerikanske befolkning overvægtig, og næsten 40 procent er ”klinisk fed”.
Den gennemsnitlige levealder i USA begyndte allerede i 1980’erne at sakke efter den tilsvarende i andre rige lande, og siden da er kløften vokset støt. Eksperter peger på, at USA har et ”sundhedshandikap”, selvom landet bruger flere penge pr. person på sundhedspleje end noget andet land i verden.
”Det amerikanske sundhedssystem er dybt kompliceret og meget ulige. Men samtidig afhænger levealder af mange andre faktorer end adgangen til sundhedsydelser. I det store hele formes vores helbred mere af, hvad der foregår i vores dagligliv, end hvor ofte vi kommer til lægen,” siger Ellen Meara.
8