Prøv avisen

USA er et land, der er delt i to

Spliden har meget at gøre med det historiske valg i 2008, hvor USA efter otte konservative år med præsident George W. Bush fik en aktivistisk socialliberal regering, siger Jerry Hagstrom, der er redaktør for det politiske magasin The National Journal. Foto: christopher Connell Demotix Denmark

Præsidentvalget vidnede om en splittet nation, men den unge generation giver håb om mere samling i fremtiden

I det netop overståede præsidentvalg talte kandidaterne, Barack Obama og Mitt Romney, ofte om det forenede Amerika og om, hvad nationen kan opnå i fællesskab.

Men valget, der blev afgjort efter et bemærkelsesværdigt tæt løb og en valgkamp præget af negativ kampagneførelse, afspejler, at den forenede nation er en fjern drøm, og at befolkningen i stedet er mere politisk, ideologisk og kulturelt delt end på noget andet tidspunkt i nyere tid.

LÆS OGSÅ: Ja til homo-seksuelle ægteskaber, marihuana og dødsstraf

Amerikanerne er ifølge en analyse fra CBS News dybt uenige om statens rolle i samfundet og om det økonomiske systems retfærdighed. De er også splittet i to cirka lige store lejre, når det eksempelvis gælder spørgsmålet om, hvorvidt ægteskabsretten skal udvides til at omfatte par af det samme køn, og om præsident Obamas store sundhedsreform skal omstødes eller bevares.

Spliden har meget at gøre med det historiske valg i 2008, hvor USA efter otte konservative år med præsident George W. Bush fik en aktivistisk socialliberal regering, siger Jerry Hagstrom, der er redaktør for det politiske magasin The National Journal.

For at forstå USA i 2012 må vi se tilbage på, hvad der skete i 2008. Obamas første to regeringsår var en helt, helt utrolig tid med enorme forandringer. Vi havde valgt en sort præsident. Vi fik en gennemgribende sundhedsreform, en stor finansreform og en omstødelse af forbuddet mod homoseksuelle i militæret. Det bør ikke være chokerende, at der er en stærk modreaktion. USA har taget enorme kvantespring på meget kort tid, forklarer han.

Andre eksperter trækker tråde endnu længere tilbage i tiden. I midten af det 20. århundrede rykkede amerikanerne sammen om Anden Verdenskrigs prøvelser og den efterfølgende fælles tværpolitiske kamp mod kommunismen, anfører eksempelvis politologerne Jonathan Haidt og Marc J. Hetherington i avisen New York Times.

Men tingene begyndte at ændre sig i 1960erne og 1970erne, i takt med at demokraterne blev borgerrettighedsbevægelsens parti, og republikanerne smedede en alliance med det religiøse højre. Da vi nåede frem til 1980erne, var de to partier godt på vej til ideologisk renhed, påpeger de.

Ifølge en analyse fra forskningsprojektet American National Election Study, Anes, er republikanere og demokrater siden slutningen af 1980erne blevet stadig mere fjendtligt instillet over for hinanden, og Kongressen er nu mere polariseret end på noget andet tidspunkt siden årene umiddelbart efter Den Amerikanske Borgerkrig.

Samtidig er amerikanernes tiltro til de institutioner, som sætter rammerne for samfundslivet, nået bunden. Ifølge Anes har en rekordlav andel på blot fem procent af republikanerne tillid til staten, mens det samme gælder for lidt over 30 procent af demokraterne.

Begge partier bidrager til den voksende politiske kløft. Under valgkampen skildrede præsident Obama og demokraterne Mitt Romney som en skatteunddrager og en mulig lovovertræder. Romney og republikanerne betegnede til gengæld Obama som en inkompetent leder og en upålidelig socialist, hvis politikker som den republikanske vicepræsidentkandidat Paul Ryan udtrykte det forleden truer de jødisk-kristne værdier.

Spliden forstærkes af den kendsgerning, at amerikanerne takket være medierevolutionen i dag lever i adskilte politiske bobler, konstaterer Robert Reich, der er professor i offentlig forvaltning ved University of California.

Fjernsynet har hundredvis af kanaler, så jeg kan vælge, hvad jeg vil se, og hvem jeg vil høre på. Og alt, som jeg læser online, bekræftes af alt, som jeg i forvejen tror på, takket være Googles belejlige algoritmer, bemærker han i en kommentar i onlinemagasinet Salon.

Der er dog grund til at tro på, at amerikanerne vil bevæge sig mod hinanden i fremtiden, mener Jerry Hagstrom.

Han peger på, at der er en bevægelse mod den moderate midte, især blandt yngre amerikanere.

Befolkningens sammensætning er under forandring, og de unge generationer er mindre krigeriske og mere åbne over for forskelligheder end dem, som har magten i dag. Jeg tror på, at vi med tiden vil rede trådene ud og finde en slags konsensus, siger han.