USA er under pres for at tale om folkedrab i Mellemøsten

Republikanere og kristne organisationer vil have den amerikanske regering til at kalde Islamisk Stats forbrydelser et folkedrab

”I øjeblikket gør vi, hvad vi bør gøre, hvilket er at undersøge de juridiske standarder og præcedens meget grundigt,” lød det ifølge CNN fra John Kerry ved en høring.
”I øjeblikket gør vi, hvad vi bør gøre, hvilket er at undersøge de juridiske standarder og præcedens meget grundigt,” lød det ifølge CNN fra John Kerry ved en høring. Foto: State Department.

Paven har allerede gjort det. Europa-Parlamentet har også gjort det. Og det samme har den amerikanske præsidentkandidat Hillary Clinton.

Alligevel er den amerikanske regering tilbageholdende med at betegne de forbrydelser, den ekstreme, militante bevægelse Islamisk Stat (IS) udfører mod minoriteter i Mellemøsten, som et folkedrab.

Nu er presset dog begyndt at stige på Obamas regering for også at anerkende IS’ forfølgelser af blandt andet kristne og yazidier som folkedrab. Over den seneste uge har kristne interesseorganisationer samt republikanske politikere intensiveret deres kamp for at få USA til officielt at ændre sit syn på forbrydelserne, især dem begået mod Mellemøstens kristne.

Under tre forskellige høringer i den forgangne uge er den amerikanske udenrigsminister John Kerry blevet afkrævet svar af republikanske politikere på spørgsmålet, skriver den amerikanske nyhedsstation CNN. Samtidig er der blevet sat en større underskriftindsamling i gang, blandt andet støttet af fremtrædende kristne ledere, mens en reklamefilm har kørt i rotation på de amerikanske tv-nyhedskanaler.

”I øjeblikket gør vi, hvad vi bør gøre, hvilket er at undersøge de juridiske standarder og præcedens meget grundigt,” lød det ifølge CNN fra John Kerry ved en høring.

Her lovede han, at regeringen vil komme med en afgørelse meget snart.

IS har fordrevet i hundredtusindvis af kristne, yazidier og andre religiøse fra deres hjem i både Irak og Syrien. Mange tusinde er blevet myrdet, mens religiøse bygninger og monumenter er blevet smadret. Alligevel er det ikke så lige til for USA at stemple myrderierne som folkedrab, og ifølge den amerikanske avis The Washington Post har Det Hvide Hus i længere tid været yderst varsom med at engagere sig i spørgsmålet.

Problemet er, at det ikke er klart, hvad konsekvensen er af at anerkende det som et folkedrab. Vil det for eksempel betyde, at USA skal engagere sig mere militært i området? Skal landet ændre sin flygtningepolitik og give asyl til flere? Og skal det i så fald kun være til kristne eller også til folk fra andre religioner?

At anerkende, at visse grupper er udsat for folkedrab, vil tvinge Det Hvide Hus ud i tiltag, det ikke er klar til, siger Bob McKenzie, mellemøstekspert ved forskningscentret Brooking Institute til The Washington Post.

”Og især ikke i denne valgperiode. Jeg tror, at det vil have en betydning, men ikke – set fra deres (regeringens) synsvinkel – nogen positiv betydning,” siger han.

USA har generelt været tilbageholdende med at bruge betegnelsen folkedrab om konflikter, men har dog anerkendt blandt andet konflikten i Darfur i 2003 og Bosnien i 1995 som folkedrab.