Prøv avisen
Midtvejsvalg

USA fælder dom over Trumps præsidentskab

Selvom Donald Trump ikke selv står på stemmesedlen ved midtvejsvalget, er valget i høj grad en dom over hans ukonventionelle og normbrydende præsidentskab. Foto: Tegning: Rasmus Juul

Hvad har Trump leveret på centrale valgtemaer?

Som præsidentkandidat lovede Donald Trump, at han ville læge alle nationens sygdomme og ”gøre USA mægtigt igen”. På tirsdag får de amerikanske vælgere for første gang siden præsidentvalget i 2016 mulighed for at tilkendegive deres mening om, hvorvidt dette er lykkedes.

Selvom Donald Trump ikke selv står på stemmesedlen ved midtvejsvalget, er valget i høj grad en dom over hans ukonventionelle og normbrydende præsidentskab, der i knap to år har sat amerikansk politik på den anden ende. Ifølge en meningsmåling fra forskningsinstituttet Pew Research Center siger en rekordhøj andel på 6 ud af 10 amerikanske vælgere, at deres holdning til manden i Det Hvide Hus spiller en rolle i deres stemmeafgivelse ved midtvejsvalget.

Indsatsen er høj for både Trump og hans parti. Hvis det lykkes for Republikanerne at bevare kontrollen med både Repræsentanternes Hus og Senatet, vil partiets ledelse betragte det som en blåstempling af Trumps ledelsesstil og ”USA først”-ideologi – og give ham løse tøjler i de næste to år som præsident. Hvis Republikanerne til gengæld må overdrage magten i et eller begge af Kongressens kamre til Demokraterne, vil det åbne for en Pandoras æske af problemer for Trump, der blandt andet kan forvente, at en demokratisk-kontrolleret kongres vil spænde ben for alle Republikanernes lovinitiativer.

Donald Trump har i en grad, som er usædvanlig for en præsident, sat sig selv i centrum i midtvejsvalgkampen. Under de mange vælgermøder, som han i løbet af den seneste måned har holdt ude i landet for at lokke konservative kernevælgere til at stemme, har et af hans tilbagevendende budskaber været, at en stemme på Republikanerne ”er en stemme på mig og på at gøre USA mægtigt igen”.

Det parti, der kontroller Det Hvide Hus, klarer sig typisk dårligt i midtvejsvalget. Men præsident Trump betragter tydeligvis ikke dette som en uoverstigelig forhindring. Han bruger nu samme strategi for at vinde vælgernes gunst som under præsidentvalgkampen i 2016, hvor han skildrede USA som en svækket nation i fare for at blive løbet over ende af muslimer, mexicanere, indvandrere, socialister og andre antiamerikanske kræfter. Især i midtvejsvalgkampens sidste fase har Trump fokuseret på at male et apokalyptisk billede af USA’s tilstand, og hvad der vil ske, hvis Demokraterne får flertallet i Kongressen. De vil ifølge Trump åbne USA’s grænser, tage amerikanernes våben fra dem, hæve deres skatter, lade kriminelle få frit spil og kort sagt ”forvandle USA til Venezuela”.

Trumps nationalistiske retorik var med til at sikre ham valgsejren i 2016, og han har i midtvejsvalgkampens slutspurt sat alle sejl til for at mobilisere sin konservative hvide vælgerbase ved at sætte ulovlig indvandring og spørgsmålet om amerikansk identitet i centrum for sit argument for, at folket skal stemme republikansk. I denne uge – på et tidspunkt, hvor pakker med rørbomber sendt til en række fremtrædende demokrater samt weekendens antisemitiske massakre i en synagoge i Pittsburgh i forvejen har skabt stor uro i befolkningen – skærpede han tonen, da han dristigt erklærede at ville ophæve retten til statsborgerskab for ethvert barn født på amerikansk jord.

Denne ret gælder også børn født af ulovligt indvandrede personer og krænker dermed mange konservative amerikaneres retsfølelse, men den er også nedfældet i forfatningen og en central del af USA’s fortælling om sig selv som en etnisk og kulturel smeltedigel. Flere moderate republikanske politikere har pointeret, at Trump næppe har hjemmel til at sløjfe denne forfatningssikrede ret.

Samtidig har præsidenten bebudet at indskrænke retten til at søge om asyl og foreløbig udkommanderet 5200 soldater til at beskytte USA’s sydlige grænse mod en migrantkaravane, som de seneste uger har bevæget sig nordpå fra Honduras. Efter et mandefald på et par tusinde tæller karavanen nu cirka 4000 migranter, men tv-billederne af menneskemængden, der trodsigt vandrer mod USA med honduranske og guatemalanske flag om skuldrene, giver præsidenten et stærkt visuelt våben til at holde sine advarsler om ”en invasion af vort land” i live.

Midtvejsvalget kommer på et tidspunkt, hvor præsident Trump står stærkere end på næsten noget andet tidspunkt i sine knap to år som præsident.

Ledigheden i USA er ifølge de nyeste tal faldet til blot 3,7 procent, hvilket Republikanerne knytter til Trumps økonomiske politik. Og i sidste måned lykkedes det ham at få godkendt sin anden højesteretsdommer, Brett Kava-naugh, og dermed sikre et solidt konservativt flertal i nationens vigtigste domstol. Dette er Trumps hidtil største og vigtigste bedrift som præsident, og det er samtidig en opfyldelse af et helt centralt valgløfte til hans konservative evangelikale kernevælgere. Det er formentlig også en af årsagerne til, at andelen af vælgere, der bifalder hans indsats som præsident, ifølge Gallup er vokset fra 38 procent i midten af september til 41 procent i denne uge.

Præsident Trumps aggressive tilgang til forhandlinger om handelsaftaler har også resulteret i nye aftaler med Canada, Mexico og Sydkorea. Alt imens det kan diskuteres, hvor meget de nye aftaler adskiller sig fra de gamle, kan han over for sine tilhængere bryste sig af, at hans forhandlingsstrategi virker.

Dertil kommer, at det kaos og den larm, der omgiver Trump, ofte overdøver den kendsgerning, at han står i spidsen for en ganske betydelig omkalfatring af den amerikanske stat. I løbet af sin embedsperiode har han fået indsat talrige konservative dommere i forbundsdomstolene, søsat en omfattende skattereform og opfyldt flere af den konservative bevægelses mangeårige drømme ved at gøre det af med en række miljøvedtægter, økonomiske dekreter og arbejdsmarkedsregler. Han har også taget livtag med den opioid-misbrugskrise, der igennem de seneste år har kostet titusinder af amerikanske liv, ødelagt hele familier og forvoldt enorme skader på mange af de lokalsamfund, hvor hans mest loyale vælgere bor.

Mange af Trumps bedrifter er stærkt kontroversielle, og hans modstandere vil argumentere for, at de repræsenterer et tilbageskridt for USA og vil koste nationen dyrt i mange år fremover. På tirsdag og ved det næste præsidentvalg i 2020 er det op til vælgerne at afgøre, hvilken af de to fortællinger om Trumps embedsførelse – kaos eller konservativ succes – som bliver den dominerende.

Økonomi og job. I fjor kunne præsidenten sætte hak ved et vigtigt valgløfte, da det lykkedes ham at få vedtaget en historisk skattereform, der groft sagt er en kombination af permanente skattelettelser til erhvervslivet og midlertidige lettelser i personskatten. Ifølge Det Hvide Hus er reformen til gavn for middelklassen, men ifølge kritikere nyder primært de rigeste fem procent af amerikanerne godt af den. Generelt har præsident Trump stået i spidsen for en sund økonomi, og i årets andet kvartal voksede økonomien med 4,3 procent, hvilket er det højeste væksttal siden 2014. USA’s bruttonationalprodukt ventes at vokse med omkring tre procent i år, omend det stadig er for tidligt at vurdere, om Trumps handelskrige med blandt andre EU og Kina vil påvirke den amerikanske økonomiske vækst negativt.

Ledigheden er den laveste i over fire årtier, hvilket Republikanerne knytter til præsidentens økonomiske politikker. Men lave lønniveauer, svækkede fagforeninger, ringe arbejdsvilkår og udflytning af jobs er fortsat et reelt problem for mange amerikanske arbejdere.

Indvandring og grænsen. Især de republikanske vælgere betragter indvandring og beskyttelsen af USA’s grænse mod Mexico som et af de vigtigste valgtemaer. Emnet har været i fokus siden forsommeren, hvor Trump-regeringens nultolerancepolitik over for migrantfamilier, der krydser grænsen ulovligt, udløste stor harme især på venstrefløjen.

Regeringen måtte omstøde politikken, der omfattede langvarig tvangsadskillelse af mindreårige børn fra deres forældre, efter seks uger, men overvejer nu nye tiltag for at afskrække udokumenterede migranter fra at søge adgang til USA.

Senest har en migrantkaravane, der bevæger sig fra Honduras mod USA, igen sat fokus på området. Trump har ført en klar politik på området og blandt andet optrappet udvisninger af ulovligt indvandrede personer og kraftigt begrænset antallet af flygtninge, der kan få asyl i USA.

Opioidkrisen. Den mest dødelige stofepidemi i USA’s historie påvirker især den hvide amerikanske arbejder- og middelklasse. Den er derfor et emne, der ligger mange vælgere på sinde. Forbruget af opioider (en fællesbetegnelse for en gruppe af stærkt vanedannende lægemidler såsom morfin, metadon og kodein) kostede sidste år 72.000 amerikanere livet og forvolder stor skade på lokalsamfund. Præsidenten erklærede for et år siden opioid-epidemien for ”en national nødsituation”. I sidste uge underskrev han et populært tværpolitisk lovinitiativ, der blandt andet forbedrer opioidafhængige amerikaneres adgang til afvænningsprogrammer og øger politiindsatsen mod ulovlige syntetiske rusmidler.

Sundhedssystemet. Især demokratiske vælgere vægter sundhedssystemet højt. Kernen i debatten er tidligere præsident Barack Obamas sundhedsreform, Obamacare, som præsident Trump og Republikanerne ønsker at omstøde eller svække. I fjor led Trump et stort nederlag, da tre af hans partifæller i Senatet nægtede at stemme for en afløser for Obamacare og dermed forhindrede ham i at opfylde et centralt valgløfte. Det er imidlertid lykkedes Trump at udvande dele af reformen. Eksempelvis indeholder hans store skattereform en afskaffelse af bødestraf for de amerikanere, som vælger ikke at have en sundhedsforsikring. Han har også undermineret en regel om, at arbejdsgiverbetalte forsikringer skal dække udgifter til prævention. Flere demokratiske kandidater lover i valgkampen, at de vil kæmpe for at forhindre Republikanerne i at omstøde reformens mest populære bestemmelser, heriblandt især reglen om, at forsikringsselskaber ikke må nægte at dække mennesker med eksisterende sygdomsdiagnoser.

Donald Trump. Præsidenten er ikke på stemmesedlen, men valget betragtes i høj grad som en dom over hans præsidentskab. Ifølge en meningsmåling fra USA Today/Suffolk ønsker 56 procent af vælgerne en kongres, der overvejende modsætter sig Trumps politik, mens 35 procent ønsker en kongres, der samarbejder med præsidenten det meste af tiden.

En ny Gallup-måling viser, at 41 procent af de amerikanske vælgere bifalder Trumps indsats som præsident mod 38 procent i september. De forbedrede tal kan blandt andet skyldes, at det i begyndelsen af oktober lykkedes Trump at få Senatet til at godkende Brett Kavanaugh som højesteretsdommer.