Verdens største gasselskab, Gazprom, stopper nu for leverancerne af gas til Polen og Bulgarien. Den formelle begrundelse er, at de to lande ikke har betalt for deres gas i rubler. Den reelle er, at USA tirsdag fremlagde både plan og tro på, at Rusland kan besejres i Ukraine, så amerikanerne kan få den vigtigste geopolitiske sejr i det 21. århundrede ved at gøre Rusland geopolitisk irrelevant i USA’s globale stormagtskonkurrence med Kina.
Tirsdag havde USA inviteret over 40 landes forsvarsministre og topgeneraler til Ramstein Air Base i Tyskland. De forsamlede lande på det amerikanske luftvåbens største flyvestation udenfor USA talte ikke kun Nato-medlemmer. Værten var USA's forsvarsminister, Lloyd Austin. Det formelle forum hed ”Ukraine Defense Consultative Group”, en rådgivende gruppe til forsvar for Ukraine, som nu vil mødes månedligt. Den scene, der var sat, var for USA i Europa at meddele den russiske præsident, Vladimir Putin, hvordan han vil blive bekæmpet i Ukraine, og hvordan han vil tabe.
Rusland gik den 24. februar ind i Ukraine i et full-scale-scenarie – med indsatser i syd fra Krim og øst i Donbass med henblik på at vinde geografi og fra nord mod Kyiv for at foranstalte et kup mod Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Putins plan viste sig at bygge på en række antagelser, der ikke holdt.
Putins mål i Ukraine er derfor nu ændret, og endelig – set med Kreml-øjne – gør Rusland fremskridt. Man har for nu opgivet Kyiv og rykker i stedet frem fra øst og fra syd. Det virker ikke længere usandsynligt, at hele Donbass kommer under russisk kontrol, såvel som et bredt bælte nord for Azov-havet og syd for Dnipro-floden allerede i vidt omfang er russiskkontrolleret. En indtagelse af det område kan af Putin italesættes som en sejr. Det er de to separatistregioner, som Rusland umiddelbart før invasionen anerkendte som selvstændige stater samt derudover russisktalende områder.
Putins fortælling om, hvad man gør i Ukraine, kan på egne præmisser hænge sammen, hvis han på den 9. maj til de svulstige russiske parader, der fejrer Sovjetunionens sejr over Hitler i 1945 og Rusland militære styrke, kan erklære, at russere i Donbass nu er ”befriet”. Den yderst indflydelsesrige sekretær for Ruslands nationale sikkerhedsråd, Nikolaj Patrusjev, sagde i denne uge, at Ukraine må opløses i flere stater – underforstået, at Donbass kan være nok for Rusland. For nu.
I Ramstein erklærede USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, at Ukraine skal have en fast og daglig fødekæde af våben og udstyr, så man ikke løber tør for krudt, kugler og tungere ting i kampen mod invasionsmagten, der på det punkt har et stort lager. Strategien er, at det russiske lager i en stillingskrig skal decimeres og opbruges, så Ruslands offensive militære kapacitet er reduceret årtier frem i tiden.
De økonomiske sanktioners job i den sammenhæng er, at Rusland ikke fremtidigt får råd til at genopruste. Her er boykot af russisk olie og gas det centrale element. På det punkt er USA selvforsynende, Europa er overhovedet ikke, så det er europæerne og europæisk industri, der kommer til at betale prisen for en geopolitisk strategi, der er skrevet i Washington – udenom de europæere, der ikke tør mæle et selvstændigt ord.
Putins svar er som sagt at lukke for gassen. Formelt er det ikke et militært skridt – det er Gazprom, der stopper leverancer, fordi brugeren ikke vil betale i rubler. Rusland har krævet betaling i rubler, siden sanktionerne koblede Rusland af det internationale finansielle system og indfrøs mere end 2000 milliarder kroner af den russiske centralbanks indeståender i Vesten. Formelt handler det russiske skridt om at støtte rublen. Når vi skal betale i rubler, skal vi jo veksle vores euro til den russiske valuta, hvilket stabiliserer den. Men reelt handler det om, at Putin vil vise os, at vi ikke kan ramme ham og Rusland så hårdt, at han ikke bliver stående. Og at han kan slå igen, hvor det gør ondt – i Europa.
Lloyd Austins tale i Ramstein rejser et prekært spørgsmål: Er vi, Nato, nu i krig med Rusland, når USA’s forsvarsminister på en base i Europa fortæller, hvordan Ukraine med vores koordinerede støtte, vinder over Putin? I det russiske narrativ er vi – hvad tror vi selv?
Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og partner i kommunikationsbureauet Policy Group. Han analyserer russisk politik og dens følger i Kristeligt Dagblad.