Hvornår forlader amerikanerne Afghanistan?
USA’s præsident, Joe Biden, har lovet, at de cirka 10.000 tilbageværende udenlandske soldater er ude af Afghanistan inden den 11. september i år. Det er 20-års dagen for det terrorangreb på USA, som fik amerikanerne til at invadere Afghanistan med det formål at tilintetgøre terrorlederen Osama bin Laden og hans al-Qaeda-netværk og vælte Taleban-styret, som havde givet bin Laden husly. Den amerikanske mission fik støtte af Nato og en lang række lande, der efter fordrivelsen af Taleban fokuserede på at genopbygge Afghanistan og etablere en form for demokrati i landet.
Allerede i sidste uge trak Danmark sine sidste soldater ud, og Tyskland gjorde det samme tirsdag i denne uge. Efter den 11. september vil der kun være cirka 600-650 amerikanske soldater tilbage til at beskytte diplomater og andre embedspersoner. Lige nu er amerikanerne ved at rømme den enorme Bagram-luftbase, som de seneste knap 20 år har været selve midtpunktet for USA’s tilstedeværelse i Afghanistan, og basen overgives formentlig til afghanerne allerede i næste uge. USA har gennemført mere end halvdelen af sin tilbagetrækning, som forventes færdiggjort inden for de næste par uger.
Hvorfor har de amerikansk-ledede styrker været i Afghanistan så længe?
Den oprindelige amerikanske målsætning var at tilintetgøre bin Laden og terrornetværket al-Qaeda. Men der var aldrig en tydeligt defineret exitstrategi, og den vestlige koalition blev suget ind i det afghanske politiske kaos. I maj erkendte præsident Biden, at USA’s ræsonnement for at blive i Afghanistan efter amerikanske specialstyrkers drab på Osama bin Laden i dennes skjul i Pakistan i 2011 er blevet ”stadig mere uklart”. Hans forgængere i embedet, Donald Trump og Barack Obama, forsøgte begge forgæves at leve op til deres valgløfter om at afslutte krigen, og selvom Biden heller ikke har fundet en løsning for fred i Afghanistan, tager han nu det endelige skridt. Han har dog også sagt, at USA’s og Afghanistans samarbejde ”ikke slutter, det fortsætter”.
Hvor efterlader det Afghanistan?
De fremskridt i levevilkår, som afghanerne har oplevet inden for de seneste 20 år, er skrøbelige og risikerer nu at blive udvandede. Trods de milliarder af dollars, som USA og koalitionslande har brugt på at træne og bevæbne afghanske styrker, så er mindst halvdelen af Afghanistan i dag helt eller delvist styret af den islamistiske Taleban-bevægelse, som godt nok blev fordrevet fra Kabul for 20 år siden, men som aldrig helt blev besejret. Samtidig nærer mange afghanere mistillid til den amerikansk-støttede afghanske regering, som er gennemsyret af korruption, og som kobles sammen med lokale krigsherrer.
Hvad siger USA’s militære ledere om tilbagetrækningen?
Den øverste militære leder af den amerikansk-ledede mission i Afghanistan, general Austin Scott Miller, advarede i tirsdags om, at landet risikerer at ryge ud i en kaotisk borgerkrig, når styrker fra USA og andre lande har forladt landet. Amerikanske efterretningsrapporter har tidligere vurderet, at den afghanske regering kan falde inden for 6 til 12 måneder efter, at USA har trukket alle sine tropper tilbage.
Hvad er det mest håbefulde scenarie?
USA og landets internationale allierede presser på for en FN-støttet fredsaftale mellem den afghanske regering og Taleban. Men der er ikke sket megen fremskridt i fredsforhandlingerne mellem parterne, der begyndte i Doha i september sidste år. Under den seneste forhandlings-runde i Qatar tidligere i denne måned slog Taleban fast, at den ønsker ”et ægte islamisk system” i Afghanistan.
Hvor magtfuld er Taleban?
Taleban har udnyttet den amerikanske tilbagetrækning og erobrer ifølge afghanske og amerikanske medier nye distrikter på næsten daglig basis. Taleban er også begyndt at slå en stadig tættere ring omkring hovedstaden Kabul.
Hvad siger afghanerne selv?
Den afghanske præsident, Ashraf Ghani, var i sidste uge på besøg hos Joe Biden i Det Hvide Hus. Her sagde Ghani, at han respekterer Bidens beslutning om at trække soldaterne hjem, og at det er Afghanistans opgave at ”håndtere konsekvenserne” af USA’s og Natos tilbagetrækning. I den afghanske befolkning, især blandt kvinderne, hersker der ifølge flere medierapporter dog frygt for en voldelig fremtid, og tusinder af civile afghanere har grebet til våben for at hjælpe til i kampen mod Taleban.