Prøv avisen

USA gransker sin sjæl efter skolemassakren

Betjente fra Newtown politi i sorg over ofrene for den skudmassakre, der i fredags kostede 27 mennesker livet. Foran St. Rose of Lima-kirken i Newtown, Connecticut, havde sørgende i går anbragt blomster, lys og kondolencebreve. – Foto: Emmanuel DunandAFP.

Fredagens masseskyderi af skolebørn skaber en lille rift i amerikanernes stædige forsvar for våbenretten

De samme spørgsmål dukker op, hver gang en skudmassakre udfolder sig på en skole, i en biografsal eller i et indkøbscenter et sted i USA: Hvorfor? Hvor kommer en sådan ondskab fra? Og vil denne begivenhed være den, der ændrer nationens løse tilgang til skydevåben?

Hver gang har svaret på det sidste spørgsmål været nej.

Men hvor går amerikanernes smertegrænse? I fredags tiltvang en 20-årig psykisk syg ung mand bevæbnet med to automatvåben og en pistol sig adgang til grundskolen Sandy Hook Elementary School i den idylliske soveby Newtown i delstaten Connecticut og mejede 20 børn i første klasse alle seks eller syv år gamle og seks voksne ned, inden at han skød sig selv.

LÆS OGSÅ: Obama til sorgramt Newtown: I er ikke alene

Det er det blodigste masseskyderi af børn i nationens historie. Og det er den slags fortvivlende tragedie, der rammer så mange mennesker så dybt i hjertekulen, at der tændes et håb om, at den vil skabe en lille rift i amerikanernes stædige forsvar for retten til at bære våben.

Vi har været igennem dette alt for mange gange. Vi er nødt til at finde sammen og handle meningsfuldt for at forhindre flere tragedier som denne, uanset hensynet til politik, sagde en bevæget præsident Barack Obama, da han udtalte sig om skyderiet.

Præsidenten udpenslede imidlertid ikke, hvad denne handling skulle bestå i. Han har tidligere bakket op om at genindføre et føderalt forbud mod halvautomatiske våben, men har ikke lagt pres på Kongressen for at tage affære, og han har i taler og debatter bakket op om våbenretten.

LÆS OGSÅ: Newtown og resten af verden

Realiteterne er da også, at det demokratiske parti for længst har afgjort, at våbenkontrol er en tabersag. Den amerikanske våbenlobby er overordentlig magtfuld og holder det republikanske parti i et jerngreb, og i takt med, at mord- og voldsraten i løbet af de seneste årtier er faldet drastisk i USA, er befolkningen ifølge meningsmålinger også blevet stadig mere afvisende over for stramninger af våbenlovene.

Ifølge en statistik fra avisen New York Times bruges udtrykket våbenkontrol i dag langt mindre i den offentlige debat end for 10 og 20 år siden, mens udtrykket våbenretten optræder oftere. Meningsmålinger viser endvidere, at et befolkningsflertal bakker op om at opretholde våbenlovgivningens status quo.

Derfor afløses den indledende gru og harme, som følger i slipstrømmen på hvert nyt masseskyderi i USA, gang på gang af politisk passivitet.

Men rædslerne i Newtown kan være dråben, der får bægeret til at flyde over. Gruen synes denne gang mere lammende, harmen mere intens. Pressefotografier af grædende politifolk og små forskræmte børn, der med rædsel malet i ansigterne føres i sikkerhed, mens deres skolekammerater ligger døde i klasseværelserne, brænder sig ind på den kollektive nethinde.

LÆS OGSÅ: Grænse for herredømmet

Mange amerikanere mener nu, at det er på tide at ophøre med at udsende sorgerklæringer for derpå blot at holde vejret, indtil den næste tungt bevæbnede galning forvandler en skole, en biograf eller et indkøbscenter til en krigszone. Præsident Obamas dybtfølte ord og forpinte kropssprog, da han udtalte sig om massakren, synes også at antyde, at et vendepunkt er nået, og at han skammer sig over sin egen og sit partis passivitet.

Det er imidlertid urealistisk, at adgangen til våben begrænses mærkbart i USA. Dels vil den republikansk-kontrollerede Kongres modsætte sig væsentlige stramninger af våbenlovene, og dels har Højesteret tidligere stadfæstet, at forfatningens andet tillæg beskytter individers ret til at bære våben.

Men der er huller i lovgivningen, som kan lukkes ved eksempelvis at bandlyse visse våbentyper, øge baggrundscheck af våbenkøbere og vanskeliggøre voldelige psykisk syge menneskers adgang til rifler og pistoler. Og der er håb om, at fredagens tragedie på Sandy Hook Elementary School bliver den begivenhed, der fører til en ny debat om balancen mellem den uramerikanske ret til at bære våben og den lige så uramerikanske ret til at leve i et trygt samfund.