Prøv avisen

Trump ønsker fred med Iran

”USA er klar til at søge fred med alle, der søger det samme,” sagde præsident Trump til gårsdagens pressemøde. Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Efter det iranske angreb på militærbaser i Irak kan det værste være overstået, vurderer amerikanske eksperter

Præsident Donald Trump bekendtgjorde nye økonomiske sanktioner mod Iran, da han sidst på eftermiddagen i går dansk tid i en tale til nationen redegjorde for den anspændte situation mellem USA og Iran. Men han antydede samtidig, at begge lande nu har en interesse i at slå bremserne i.

”USA er klar til at søge fred med alle, der søger det samme,” sagde Trump, der i talen også slog fast, at ”Iran synes at være på tilbagetog”.

Der var ingen tvivl om, at det iranske præstestyre ville gøre gengæld efter fredagens drab på den fremtrædende iranske general Qassem Soleimani. Men med det iranske missilangreb på to militær-baser i Irak natten til i går dansk tid håber flere amerikanske meningsdannere, at det værste af konflikten er overstået.

Præsident Trump har siden drabet på Soleimani gentagne gange advaret om, at USA vil komme med et modsvar på enhver iransk aktion, og at iranske angrebsmål allerede er blevet identificeret. Men i avisen Washington Post skriver Daniel W. Drezner, der er udenrigspolitisk kommentator og professor i international politik på Tufts Universitet i Boston, at gårsdagens iranske missilangreb kan være ”stormen før stilheden”. Han hæfter sig blandt andet ved, at det iranske styre efter angrebet signalerede, at Iran ikke vil tage yderligere skridt mod USA, hvis USA undlader at svare igen.

”Hvorfor er der al mulig grund for Trump til at tage frakørslen nu, efter al hans bragesnak i weekenden? Fordi bragesnak er en ting, og ægte krig er en anden. Irans gengældelsesangreb førte ikke til noget tab af amerikansk liv (irakere blev dræbt, men ikke-amerikanere spiller ingen rolle i Trumps ræsonnement). Hver gang, præsidenten har fremprovokeret en krise, der kunne føre til en egentlig krig, er han veget tilbage,” skriver Daniel W. Drezner.

I en analyse for nyhedsstationen NBC News hæfter kommentatoren Josh Lederman sig ved, at Irans modsvar på drabet på Soleimani var forholdsvis behersket. Iran gik efter et militært mål snarere end amerikanske civile, og iranernes angrebsmål var på irakisk og ikke amerikansk jord.

”Hvis Iran virkelig har undgået amerikanske dødsfald, kan det for begge sider bevare et håb om at undgå at tabe ansigt. Begge kan over for deres hjemlige befolkninger argumentere for, at den oprindelige krænkelse imod dem er blevet hævnet på passende vis,” skriver han.

Den politiske reaktion på det iranske missilangreb er delt. Republikanerne står sammen om at bakke op om Donald Trump, mens Demokraterne kraftigt opfordrer præsidenten til at gyde olie på de oprørte vande.

”Det amerikanske folk ønsker ikke en krig med Iran,” advarede den demokratiske senator og præsidentkandidat Elizabeth Warren under et vælgermøde i New York natten til i går dansk tid.

De to baser, som blev ramt af 22 iranske missiler, huser både irakiske og amerikanske soldater samt styrker fra koalitionslande såsom Danmark. Der er cirka 5000 amerikanske tropper i Irak, og det amerikanske militær har netop sendt knap 10.000 flere soldater til regionen.