Prøv avisen

For USA har Iran været en superskurk i 40 år

Amerikanerne har i årtier betragtet Iran som deres værste fjende. Den dybe modvilje går tilbage til den gidselkrise, som udspandt sig 1979-1981, da 52 gidsler blev holdt fanget på den amerikanske ambassade i Teheran i sammenlagt 444 dage. Gidseltagningen fandt sted lige efter den islamiske revolution i 1979. Fotoet fra november 1979 viser, hvordan et af de amerikanske gidsler med bind for øjnene og bagbundet bliver vist frem for en iransk folkemængde uden for ambassaden.

Siden den islamiske revolution har USA konsekvent skildret Iran som en farlig og fjendtlig international skurk. Uvenskabet blev cementeret af gidselkrisen i 1979-1981

Den legendariske amerikanske diplomat Henry Kissinger sagde engang, at ”Iran må afgøre, om det er et land eller en sag”. Mange udenrigspolitiske aktører i USA mener, at Iran er sidstnævnte: En modstander, der fortrinsvis er motiveret af ideologi og dermed ikke åben over for kompromisser.

Denne tilgang til Iran er med til at forme det iranske fjendebillede i USA. Iran har spillet en rolle som skurk i amerikansk udenrigspolitik igennem de seneste fire årtier. Den amerikanske præsident George W. Bush udnævnte i 2002 Iran til del af ”ondskabens akse”, og præsident Donald Trump har gjort Iran til USA’s folkefjende nummer ét.

Uvenskabet kan spores tilbage til den islamiske revolution i 1979 og i særdeleshed til den iranske gidselkrise, hvor 52 amerikanere blev holdt som gidsler på den amerikanske ambassade i Teheran i 444 dage fra 1979-1981. I en bog om krisen beskriver den amerikanske historiker William O. Beeman den som ”en af de mest ødelæggende ikke-krigsrelaterede begivenheder, der nogensinde er fundet sted mellem to nationer”.

Gidselkrisen fik i april 1980 den daværende amerikanske præsident Jimmy Carter til at kappe de diplomatiske bånd til Iran, og den chokerede den amerikanske befolkning. Synet af amerikanske diplomater, der blev holdt som gidsler, mens menneskemængder uden for ambassaden råbte ”død over USA”, ramte den amerikanske folkesjæl dybt. Mange amerikanere havde højst et overfladisk kendskab til de aspekter af USA’s mangeårige engagement i Iran, som var med til at nære iranernes udvisning af foragt over for supermagten.

”For mange i USA, hvor massedemonstrationerne i Teheran blev dækket tæt af tv-aviserne, forværrede omvæltningerne i Iran den følelse af forvirring og nyttesløshed, der omgærdede USA’s rolle i verden i slipstrømmen på Vietnamkrigen,” skriver den udenrigspolitiske ekspert Suzanne Maloney i en analyse for tænketanken Brookings Institution.

Iran har siden da gang på gang ligget i top, når analyseinstituttet Gallup har spurgt amerikanerne, hvilket land de betragter som USA’s værste fjende.

”Hvad kan forklare dette fjendskab? En årsag er, at Iran passer nydeligt ind i en veldefineret amerikansk forestilling af, hvordan en alvorlig trussel bør se ud. Ligesom Sovjetunionen under den kolde krig har Iran en revolutionær ideologi, en ekspansionistisk tilgang til omverdenen og et netværk af allierede rundt omkring i verden,” skriver de udenrigspoilitiske eksperter Daniel Benjamin og Steven Simon i magasinet Foreign Affairs.

USA’s forhold til Iran daterer tilbage til Anden Verdenskrig, da tusinder af amerikanske tropper blev sendt til Iran for at sikre en jernbaneforbindelse til Sovjetunionen, der på det tidspunkt var en amerikansk allieret. I 1953 spillede USA en rolle i en britisk-ledet konspiration for at omstyrte den demokratisk valgte iranske premierminister Mohammed Mossadegh.

Daniel Benjamin og Steven Simon betegner styrtet af Mossadegh som det amerikansk-iranske forholds ”arvesynd”, og iranernes vrede over kuppet blev senere forstærket af USA’s økonomiske og politiske opbakning til den iranske shah, Mohammed Reza Shah Pavlavi, hvis undertrykkende tiltag og ofte klodsede forsøg på modernisering underminerede den folkelige opbakning til hans styre. Det nære amerikanske forhold til shahen bidrog til den forbitrelse, der resulterede i den islamiske revolution i 1979.

Revolutionen var et vendepunkt, og snart begyndte amerikanske og iranske interesser at støde sammen i Mellemøsten. Den amerikanske frygt for iransk overherredømme i Mellemøsten brød ud i lys lue, da præstestyret i 1980’erne begyndte at forsøge at sprede den iranske revolution uden for landets grænser. Siden da er den amerikanske modvilje over for Iran kun vokset.

”Det er faldt sammen med både kristne evangelikales øgede indflydelse på Det Republikanske Parti og den voksende opbakning til Israel i USA,” skriver Daniel Benjamin og Steven Simon i Foreign Affairs.

Nu er de to ærkefjender muligvis nærmere en direkte konfrontation end nogensinde før.