Denne artikel blev bragt første gang den 30. juli 2015. Artiklen har fået ny aktualitet, idet USA netop har løsladt Jonathan Pollard
I tre årtier har den spiondømte Jonathan Pollards skæbne stået som et åbent sår i forholdet mellem de nære allierede USA og Israel.
Jonathan Pollard, en tidligere efterretningsanalytiker i den amerikanske flåde, blev for 30 år siden dømt i USA for at spionere for Israel. Siden har den ene israelske premierminister efter den anden ført intensivt lobbyarbejde for at få ham løsladt.
Nu lyder det fra de amerikanske myndigheder, at Pollard bliver prøveløsladt til november.
Beslutningen kan få mærkbar betydning for forholdet mellem USA og Israel, der har nået et nulpunkt, efter at USA for nylig sammen med andre FN-stormagter indgik en atomaftale med Iran, siger Harel Chorev-Halewa, mellemøstforsker ved Moshe Dayan Center ved Tel Aviv Universitet:
”Jonathan Pollard er med tiden blevet til et symbol for israelerne. At løslade ham vil afgjort løsne nogle af spændingerne mellem Israel og USA,” siger han.
Historien om Jonathan Pollard går tilbage til den 21. november 1985, hvor han sammen med sin hustru, Anne, på flugt fra det amerikanske forbundspoliti forsøgte at søge i sikkerhed på den israelske ambassade i Washington.
De israelske vagter nægtede dem dog adgang, og uden for ambassaden blev de to anholdt af FBI.
Jonathan Pollard blev efterfølgende idømt livsvarig fængsel for at have lækket hemmelige dokumenter til Israel, blandt andet om Pakistans og arabiske landes våben.
Det er den hårdeste straf, USA nogensinde har idømt nogen for at spionere for et allieret land.
Israelerne har hele tiden ment, at amerikanerne overreagerede voldsomt ved at idømme Pollard livstidsstraf. Amerikanerne har derimod holdt på, at de lækkede oplysninger var af yderst alvorlig karakter.
Omfanget af spionagen er kun overgået af den tidligere ansatte i USA's sikkerheds-tjeneste Edward Snowden, der gav millioner af dokumenter til journalister, udtalte Jonathan Pollards tidligere arbejdsgiver i flåden, Thomas Brooks, sidste år til magasinet Foreign Policy.
Derfor møder den forestående løsladelse også kritik i USA blandt andet fra den tidligere republikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld. Han er en af mange, der ser løsladelsen som et forsøg fra præsident Barack Obama på at give kompensation til Israel for atomaftalen med Iran.
”At løslade spionen Jonathan Pollard gør ikke Iran-aftalen til en mindre katastrofe for Israel og for den frie verden,” skriver han på Facebook.
Obama-regeringen nægter dog kategorisk, at der skulle være en sammenhæng mellem de to sager.
Selvom mange fortolker løsladelsen som et forsoningsforsøg, kan konsekvensen lige så vel blive, at USA og Israel løber ind i nye kontroverser, advarer den israelske journalist Ronen Bergman. Israelske politikere og ministre står allerede i kø for at hylde Jonathan Pollards frigivelse. Men hvis den israelske hyldest bliver for omfattende, vil det støde amerikanerne:
”Israel må indse, selv med 30 års forsinkelse, at amerikanerne ser Pollard som en forræder af den værste slags, og at fejre hans løsladelse vil kun gøre yderligere skade på Israels allerede anspændte forhold til amerikanerne,” skriver Ronen Bergman i en kommentar i The New York Times.