Prøv avisen
Interview

Amerikansk forsker: USA må lære at dele sin magt i en ny verdensorden

Uanset om Donald Trump lever op til sit løfte om at sætte Amerika først og føre en mere isolationistisk politik, er det op til USA at sikre den globale stabilitet og verdensorden, mener den amerikanske sikkerhedspolitiske forsker Michael Mazarr. – Foto: Rand.org

Rastløse stormagter og populistiske oprør indvarsler en ny og usikker æra. USA må begynde at dele sin magt med andre nationer og imødekomme den utilfredse vestlige arbejderklasse, siger den amerikanske forsker Michael Mazarr

Siden afslutningen på Anden Verdenskrig har USA været drivkraften bag et sæt institutioner, regler og normer designet til at promovere fred og demokrati og undgå en gentagelse af de krige og folkedrab, der prægede første halvdel af det 20. århundrede.

I dag er fremtiden for den liberale verdensorden, som udsprang af sammenkoblingen af amerikansk magtdominans og internationale institutioner, usikker. Rastløse og ærekære stormagter som Rusland og Kina forlanger mere indflydelse, og systemkritiske, populistiske bevægelser i Europa og i USA kræver politiske og økonomiske omvæltninger.

USA står over for enorme udfordringer i det 21. århundrede, vurderer Michael Ma-zarr, der er forsker ved den uafhængige amerikanske tænketank Rand Corporation og ekspert i sikkerheds- og udenrigspolitik.

”Der er to store farer forbundet med denne udfordring. Den ene er, at USA nedtoner de spirende rivaliseringer, særligt med Rusland og Kina, og ikke tager hensyn til disse to staters regionale ambitioner. Den anden er, at USA overdriver truslen fra Rusland og Kina og samtidig bliver stadig mere forbitret over andre stormagters manglende vilje til at rette ind. Hvis udfordringen håndteres forkert, kan det kaste verdenspolitikken ud i frit fald. Hvis den håndteres rigtigt, kan det garantere verdensfreden i yderligere et halvt århundrede,” siger Michael Mazarr.

Det bliver USA’s opgave at give andre stormagter en stemme i definitionen af, hvordan den internationale orden skal fungere, mener han.

”Når det gælder Kina, handler det om at give landet en mulighed for at påtage sig en lederrolle og samtidig kræve, at Beijing overholder spillereglerne. Når det gælder Rusland, som ikke ligesom Kina spiller en aktiv rolle i internationale organisationer, er udfordringen i højere grad at anerkende de interesser, som Rusland har omkring sine grænser, men at insistere på, at Moskva holder sig fra militær aggression mod nabolandene,” siger Michael Mazarr.

Verdenshistorien viser, hvor galt det kan gå, når en stormagt føler sig krænket og nedværdiget, påpeger han.

”I 1930’erne blev Japan overbevist om, at det internationale system var et angloamerikansk rænkespil designet til at svække japanerne. Det var delvist derfor, at Japan trak sig fra forgængeren til FN, Folkeforbundet, og underskrev en pagt med Tyskland og Italien. I dag oplever vi igen, hvordan visse nationer med en stigende grad af vrede ser USA påberåbe sig et magtmonopol og opretholde normer selektivt og til sin egen fordel. Dette overbeviser disse nationer om, at systemets primære funktion er at underbygge USA’s status på bekostning af deres interesser og deres værdighed,” siger Michael Mazarr.

Det bliver op til USA’s præ-sident, Donald Trump, at navigere i disse farlige farvande. Men den nye amerikanske leders tilgang til det internationale samarbejde er også efter tre uger i embedet stadig uafklaret, siger Michael Mazarr.

”Donald Trumps regering vil komme til at forholde sig til den største udenrigspolitiske udfordring, som en ny amerikansk regering har stået over for i 70 år. Men det er uklart, hvad Trumps syn er på USA’s rolle i verden, og hvilken rolle den internationale orden skal spille i USA’s udenrigs- og sikkerhedsstrategi,” konstaterer han.

I sin tiltrædelsestale den 20. januar lagde Trump op til, at USA under hans ledelse vil føre en isolationistisk kurs med al fokus på at sætte Amerika først, og at resten af verden ikke kan regne med, at supermagten automatisk vil agere global politimand og brandslukker. Men han kommer ikke nødvendigvis til at føre den filosofi ud i livet, forudser den amerikanske forsker:

”Der er ingen tvivl om, at Donald Trump repræsenterer den største politiske afvigelse, som vi har oplevet i USA i moderne tid. Han er på den ene side krakilsk og krigerisk og på den anden side mindre engageret i globale forhold og mindre interesseret i det internationale samarbejde, end hans forgængere i embedet var, og det er en opskrift på turbulens. Men der er en forskel på retorikken i taler og på pragmatisk politik. Jeg gætter på, at den reelle for-andring vil være forholdsvis lille, hvad angår USA’s alliancer. Der er også regler og normer, som Trump ingen indflydelse har på. Der er utroligt mange restriktioner indbygget i USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Spørgsmålet er naturligvis, hvor stor skade han kan gøre med sin retorik alene.”

Præsident Trump blev båret ind i Det Hvide Hus af netop den populisme, som underminerer den eksisterende verdensorden, påpeger Michael Mazarr.

”De populistiske protester i USA og i Europa er rodfæstet i den høje økonomiske og kulturelle pris, som globaliseringen har haft for dele af den vestlige arbejderklasse. De udgør en enorm fare, fordi de opponerer imod kerne-elementerne i den liberale verdensorden, heriblandt frihandel, et kosmopolitisk værdisæt og den frie bevægelighed af arbejdskraft,” siger han.

De populistiske bevægelsers succes er kommet bag på de etablerede politiske kræfter, som nu må forholde sig til den folkelige vrede, siger Michael Mazarr.

”Siden 1945 er globaliseringen kommet flertallet til gode, men cirka 20-30 procent af befolkningerne i den vestlige verden er blevet ladt i stikken, og de kan skabe store problemer. Magthaverne er nødt til at overbevise arbejderklassen om, at deres interesser beskyttes, og at de bliver lyttet til. Og det skal gøres på en måde, som ikke kammer over i en fjendtlighed over for indvandring. Et af Barack Obamas store svigt var, at han som præsident ikke sendte det budskab klart og tydeligt,” siger han med henvisning til Trumps forgænger i embedet.

Uanset hvilken kurs Donald Trump skulle vælge, så bliver amerikansk lederskab afgørende for opretholdelsen af den globale stabilitet, understreger Michael Mazarr:

”Ingen af de øvrige stormagter er beredt på at overtage USA’s rolle som bestyrer af verdensordenen. USA er nødt til fortsat at være den nation, der leder verden i retning af mere fred og velstand. Men det skal foregå på en anden og mere pluralistisk måde end hidtil. Og det bliver en meget vanskelig opgave.”