USA og Cuba bryder isen

54 års fjendskab slutter i dag, når USA og Cuba åbner ambassader i hinandens hovedstæder. Tøbruddet er en af mange nye sejre for præsident Barack Obama

En gammel amerikansk bil triller hen ad en gade i Havana i Cuba, hvor mange af indbyggerne fejrer det genopståede venskab mellem Cuba og USA ved at bruge de to landes flag, som den ældre kvinde gør det på balkonen.
En gammel amerikansk bil triller hen ad en gade i Havana i Cuba, hvor mange af indbyggerne fejrer det genopståede venskab mellem Cuba og USA ved at bruge de to landes flag, som den ældre kvinde gør det på balkonen. Foto: Yamil Lage/AFP/Scanpix.

Der er kun 145 kilometer mellem USA og Cuba, men afstanden har syntes at spænde en halv klode, siden amerikanerne i 1961 lukkede deres ambassade i Havana og kappede alle diplomatiske bånd med revolutionslederen Fidel Castros styre. Den Kolde Krig havde delt verden i to, og USA kunne ikke acceptere en kommunistisk nation i sin geografiske baggård.

Den lange og tumultariske istid, der inkluderede lavpunkter såsom missilkrisen i 1961 og amerikanske mordforsøg på Fidel Castro, slutter i dag, når USA og Cuba genåbner ambassader i hinandens hovedstæder og formelt begynder at normalisere deres relationer. Det sker efter et historisk møde mellem de to landes ledere, Barack Obama og Ral Castro, i Panama april.

Det diplomatiske og økonomiske tøbrud befæster en central del af Obamas udenrigspolitiske eftermæle.

”Dette er endnu en tilkendegivelse af, at vi ikke behøver at være fængslet af fortiden. Når noget ikke fungerer, kan vi - og vil vi - ændre det,” sagde Obama i en nylig tale, hvor han dog også erkendte, at de to lande stadig har ”meget alvorlige meningsforskelle” på områder som for eksempel ytringsfriheden.

Hans manøvre fordømmes af Republikanerne, der lover at forsøge at forpurre præsidentens planer ved blandt andet at blokere for finansieringen af den nye ambassade i Havana. Modstanden er især stærk blandt cubansk-amerikanske republikanere såsom præsidentkandidaterne Marco Rubio og Ted Cruz, der beskylder Obama for eftergivenhed over for et diktatorisk regime.

Meningsmålinger viser imidlertid, at den amerikanske præsident og hans cubanske modpart, Ral Castro, begge har folkelige flertal i ryggen.

Og udviklingen synes umulig at standse. Amerikanske virksomheder som Google og ferieudlejningstjenesten Airbnb er allerede ved at få fodfæste på det cubanske marked, og cubansk-amerikanere har travlt med at investere i deres hjemland. Minderne fra Den Kolde Krig synes langt, langt væk.

Tøbruddet med Cuba er kulminationen på en periode med en perlerække af væsentlige successer, der har pustet nyt liv i Barack Obamas præsidentskab.

Det begyndte sidst i juni, da det lykkedes Obama at opnå et sjældent kompromis om USA's handelspolitik med republikanerne i Kongressen.

Blot få dage senere sagde et flertal i USA's højesteret for anden gang på under tre år god for en væsentlig bestanddel af præsidentens store sundhedsreform. Dommen sætter en streg under den kendsgerning, at Obama ved at give millioner af mindrebemidlede amerikanere adgang til sundhedsvæsenet har opfyldt en årtier gammel demokratisk drøm.

Dagen efter lyste Det Hvide Hus op i regnbuefarver, efter at Højesteret i en historisk dom lovliggjorde homoseksuelle ægteskaber i hele USA. Obama blev i 2012 den første amerikanske præsident til offentligt at bakke op om homoægteskaber, og dommen betragtes som en sejr for det kulturskifte, som han repræsenterer.

I sidste uge vandt præsidenten endnu en enorm sejr, da det lykkedes seks stormagter anført af USA at nå til enighed med Iran om en aftale, der begrænser Teherans evne til at fremstille atomenergi. Den historiske åbning mellem de tidligere ærkefjender kan blive den vigtigste våbenkontrolaftale i nyere tid.

Barack Obama har stadig meget på sin dagsorden i sine sidste 18 måneder ved magten, heriblandt reformer af USA's klima-, rets- og immigrationspolitikker samt ændringer af våbenlovgivningen. Men efter en sejrrig sommer, der nu er kulmineret med ambassadeåbningen i Havana, er hans præsidentskab godt på vej til at skrive sig ind i historiebøgerne som en af de mest resultatrige i nyere tid.