I juni ydmygede en flok amerikanske teenagere præsident Donald Trump, da de organiserede sig ved hjælp af den populære app Tiktok og reserverede titusinder af billetter til hans stort anlagte vælgermøde i Tulsa i Oklahoma uden at have nogen intention om at dukke op. Billederne af den halvtomme hal i Tulsa fik ifølge amerikanske medier den ærekære præsident op i det dybtrøde felt.
Men når præsident Trump nu truer med at ”bandlyse” den kinesisk-ejede app, med mindre at en ”meget amerikansk” virksomhed såsom teknologigiganten Microsoft køber dens amerikanske aktiviteter inden den 15. september, handler det om langt mere end hans personlige forsmædelse. Tiktok har længe fået advarselslamperne hos amerikanske myndigheder og politikere til at blinke på grund af bekymringer om Kinas mulige overvågning af de cirka 100 millioner amerikanske brugere.
Samtidig spiller striden om Tiktok ind i den geopolitiske rivalisering mellem USA og Kina, som Trump blandt andet beskylder for uretfærdige handelspolitikker og for at have spredt coronavirussen til resten af verden.
På Tiktok kan de fortrinsvis unge bruger dele korte videosekvenser, hvor de danser og mimer til popmusik, men appen er også blevet et redskab til at mobilisere politiske bevægelser. Det grundlæggende problem for USA er imidlertid dens forbindelser til den kinesiske regering. Appen kritiseres for at stjæle brugeres oplysninger, og både det amerikanske militær samt politikere som den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden forbyder ansatte at installere den på deres telefoner. Tiktok er også blevet beskyldt for at censurere referencer til genopdragelseslejre for det muslimske uighur-mindretal i Xinjiang-provinsen, demokratidemonstrationer i Hongkong, Falun Gong-bevægelsen og andre emner, som mishager styret i Beijing.
Nogle amerikanske analytikere advarer om, at den kinesiske regering kan bruge Tiktok til at påvirke det kommende amerikanske valg ved at sprede misinformation til brugerne.
USA er ikke alene om sine bekymringer. Indien bandlyste i slutningen af juli Tiktok, og Australien og Japan overvejer at gøre det samme, ligesom Datatilsynet i Danmark har indledt en sag om, hvorvidt databeskyttelsen er god nok.
Formålet med at lade eksempelvis Microsoft købe Tiktoks amerikanske aktiviteter er, at dette vil sikre, at brugernes data er lagret i USA langt væk fra nysgerrige kinesiske øjne. Amerikansk lovgivning ville gøre det vanskeligt for Trump at bandlyse Tiktok, men regeringen har mulighed for at presse det kinesiske moderselskab ByteDance til at afhænde Tiktok. Trump sagde sent mandag, at han vil kræve, at den amerikanske statskasse får ”en meget stor procentdel” af købsprisen for at have muliggjort handlen.
Men et salg af Tiktok til Microsoft rejser andre problemer. Siden det amerikanske præsidentvalg i 2016 har der i Washington hersket en voksende konsensus om, at teknologigiganterne har fået for stor magt og må tøjles. Så sent som i sidste uge holdt Kongressen en virtuel høring, hvor direktørerne for Facebook, Google, Amazon og Apple i næsten seks timer stod skoleret over for kritiske demokratiske og republikanske kongresmedlemmer.
Tiktok er en af de ganske få nytilkomne, der har været i stand til at udfordre de amerikanske teknologigiganter. En indgriben mod den kinesiske app, hvad-enten det er i form af en stækkelse eller et salg til Microsoft, vil blot yderligere øge og håndhæve en lille håndfuld virksomheders enorme dominans.
Samtidig vil det forstærke tendensen til, at USA og Kina opdeler den digitale verden imellem sig. Mens USA har Facebook, Amazon og Apple, har Kina Wechat, Alibaba og Huawei. Donald Trumps tiltag mod Tiktok kan være nødvendig for amerikanernes nationale sikkerhed, men den kan også skrue op for den teknologiske kolde krig mellem verdens to største supermagter.