Coronapandemien har i forvejen skabt død og økonomisk ødelæggelse i USA, og nu kan den også ende med at kaste landet ud i en forfatningskrise på valgdagen den 3. november, lyder advarslen fra valgeksperter og data-analytikere. De peger på, at det ventede rekordstore antal brevstemmer ved årets præsident- og kongresvalg kan skabe tvivl om optællingen af stemmer og gøre udfaldet af valget til genstand for en langvarig politisk og juridisk strid.
”Vi er nødt til at droppe forestillingen om en valgaften og forberede offentligheden på en valgmåned,” skriver den politiske kommentator og forfatter Fareed Zakaria i avisen Washington Post.
Vælgernes frygt for smittefare har fået 35 af USA’s 50 delstater til at slække på reglerne for brevstemmer, og op imod 80 millioner amerikanere ventes at indsende stemmesedler med posten i år. Til sammenligning stemte cirka en femtedel af de cirka 139 millioner amerikanske vælgere, der deltog i det seneste præsidentvalg i 2016, ifølge Pew Research Center pr. brev. Det svarer til cirka 29 millioner vælgere.
Men det underfinansierede amerikanske postvæsen, USPS, har advaret 46 delstater om, at stemmesedler lagt i postkassen i sidste øjeblik inden de officielle tidsfrister muligvis ikke vil nå frem til optællingsstederne tidsnok til at blive talt med i valgresultatet. Samtidig har præsident Donald Trump sået tvivl om brevstemmer ved gentagne gange at hævde, at de fremmer valgsvindel.
Dramaet om brevstemmer kan gå ud over Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden, hvis vælgere er mere tilbøjelige til at brevstemme end republikanske kernevælgere. Ifølge en måling fra medierne Wall Street Journal og NBC News agter næsten halvdelen af Bidens vælgere at brevstemme, mens det samme kun gælder 11 procent af Trumps vælgere. Det er generelt langt hurtigere at optælle stemmer afgivet ved direkte fremmøde end stemmer indsendt med posten, og tre vigtige svingstater – Michigan, Pennsylvania og Wisconsin – forbyder optælling af brevstemmer før på selve valgdagen.
Datavirksomheden Hawkfish, der er finansieret af den tidligere demokratiske præsidentkandidat og milliardær Michael Bloomberg, opridser et scenarie, som det med henvisning til Republikanernes partifarve betegner som ”det røde fatamorgana”. I dette scenarie vil det tage længere tid for demokratiske vælgeres brevstemmer at blive registreret, og tidligt på valgnatten kan det derfor se ud, som om Donald Trump vinder en jordskredssejr i afgørende delstater. Trump kan derpå vælge at erklære sig som valgets sejrsherre. Når alle brevstemmer er optalt flere dage senere, kunne det endelige valgresultat imidlertid vise, at Joe Biden tydeligvis er valgets egentlige vinder. Men på daværende tidspunkt vil Trump og hans vælgere formentlig nægte at godtage brevstemmernes gyldighed.
”Jo længere tid, det tager at tælle disse stemmesedler, desto mere usikkerhed vil der være. De, der spreder misinformation, og endda fjendtligt sindede udenlandske aktører kan bruge denne usikkerhed til at skabe mere splid og mindske tilliden til systemet,” siger David Becker, der er stifter af det apolitiske Center for Election Innovation and Research (Center for valginnovation og forskning), til nyhedsmediet CNN.
Både Demokraterne og Republikanerne bruger lige nu millioner af dollars på at hyre sagførere og varme op til de juridiske slåskampe, som ventes både før og efter valgdagen. I 2000 endte opgøret mellem demokraten Al Gore og republikaneren George W. Bush på grund af en strid om stemmeoptælling i Florida for USA’s højesteret, der 36 dage efter valgdagen erklærede Bush som vinderen.
Årets valg kan blive endnu mere kaotisk og stormfuldt, advarer eksperter.
”Hvis det er tæt løb, og domstolene involveres i potentielt afgørende tvivlsspørgsmål, så vil Bush kontra Gore ligne barneleg. De sociale medier og opinionsbåret kabel-tv vil indhylle ethvert problem i processen med dystert spin, uanset hvor legitimt eller normalt dette problem måtte være. Mange på begge sider af de politiske blokke er allerede bearbejdet til at mene, at sejren er blevet frarøvet dem, hvis deres kandidat taber,” siger valgforsker Richard Pildes, der er professor i jura på New York University, til avisen The Guardian.
Hvornår en ubestridt vinder af det amerikanske præsidentvalg kan blive udråbt, afhænger af kandidaterne, og hvorvidt der er en stor eller lille margin mellem vinder og taber. I 2004 ventede den daværende demokratiske kandidat, John Kerry, på det endelige resultat for svingstaten Ohio og erkendte først sit nederlag dagen efter valget. I både 2008, 2012 og 2016 ringede taberen til vinderen og lykønskede sin rival allerede på valgaftenen.
Ifølge et vægtet gennemsnit fra statistikhjemmesiden FiveThirtyEight ville 50,3 procent af vælgerne stemme på Joe Biden, hvis valget fandt sted i dag, mens 43,4 ville pege på Donald Trump.