Et af Donald Trumps valgløfter forud for valget til amerikansk præsident i 2016 var, at han ikke ville føre USA ind i flere krige, men tværtimod trække amerikanske soldater hjem. Ikke mindst fra Mellemøsten, som efter hans mening er en håbløs ”rodebunke”. Det er ikke lykkedes for Trump at få sendt alle de soldater hjem, han håbede på. Men han har holdt den del af løftet, der gik ud på ikke at indlede nye krige.
Det er værd at have i baghovedet, efter at USA de seneste dage har sendt både bombefly og et hangarskib til regionen for at dæmme op for ”trusler” fra Iran.
”Trump kan godt lide opsigtsvækkende, men tidsbegrænsede aktioner. Han lader ikke til at have noget ønske om et langvarigt, kostbart militær sammenstød, som ingen kan forudse slutningen på,” skriver Amos Harel, der er mangeårig militær- og sikkerhedspolitisk analytiker ved den israelske avis Haaretz, i gårsdagens udgave.
Ifølge Det Hvide Hus er der grund til at være bekymret for, at Iran pønser på at angribe amerikanske interesser i Mellemøsten. Skulle det ske, vil USA ikke tøve med at svare igen med ”utrættelig styrke”, sagde præsidentens nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton tidligere på ugen.
Carina Ann Meyn, adjunkt ved Forsvarsakademiet med speciale i amerikansk sikkerhedspolitik og brugen af atomvåben i international politik, vurderer dog, at USA er langt fra at indlede en krig mod Iran.
”Der er meget signalpolitik i det her, og det bruges bevidst til at lægge pres på Iran. Men jeg har meget svært ved at forestille mig, at USA er villig til at gå planken ud og føre krig mod Iran. Når man tænker på, hvor stort og svært det har været med krigene i Irak og Afghanistan, forekommer det usandsynligt at vælge en militær løsning,” siger hun.
USA og Iran indgik i 2015 en atomaftale sammen med de fire andre permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, EU og Tyskland. Præsident Donald Trump trak USA ud af aftalen sidste år og har i flere runder genindført hårde økonomiske sanktioner mod Iran, senest i denne uge, efter at den iranske præsident, Hassan Rouhani, i onsdags meddelte, at landet vil trække sig delvist fra aftalen.
Carina Ann Meyn tvivler på, at militære trusler kan presse Iran til at indgå en ny aftale med USA, sådan som Donald Trump ønsker. Hun hæfter sig ved, at USA åbenlyst mangler en strategi for, hvordan en ny aftale kan komme i vej.
”Der er ingen tegn på, at USA har nogen reel forhandlingsvilje, og det, man melder ud i offentligheden, er ukorrekt og ukonkret. USA’s politik ligner mere værdipolitik rettet mod landets nationale publikum end en strategi for selve aftalen,” siger hun.
De militære advarsler over for Iran er de seneste led i en lang kæde af amerikanske forsøg på at stække Irans indflydelse i Mellemøsten og presse det iranske præstestyre fra magten. Men ligesom præstestyret sidder endnu, er det også lykkedes Iran ikke blot at fastholde, men også udvikle sin indflydelse i regionen.
Paradoksalt nok hjulpet på vej af USA og dets allieredes angreb på først Afghanistan og Irak, siden Syrien og Libyen. De har åbnet op for en Pandoras æske af lokale magtopgør og lagt bunden for, at det shia-muslimske Iran kunne støtte lokale shia-muslimske mindretal. Det har sikret Iran et netværk af allierede over hele regionen, som ellers er domineret af sunni-muslimer og giver Iran mulighed for at trække på militær støtte, hvis USA skulle blive en direkte trussel.
Netop udsigten til at kaste hele området ud i konflikt vil formentlig afholde USA fra at angribe Iran militært, siger den afghanske professor i statskundskab og direktør for center for arabiske og islamiske studier ved Australiens nationale universitet, Amin Saikal, der har arbejdet med Iran i årevis og er forfatter til flere bøger om landet.
”Bundlinjen er, at uanset hvad man mener om det iranske regime, har det over årene styrket sin nationale sikkerhed ved at opbygge et regionalt sikkerhedsnetværk. Hvis der opstår en konflikt, er det usandsynligt, at det lader sig vælte omkuld. Til gengæld har det tilstrækkeligt med virkemidler til at svare igen på et hvilket som helst større militært angreb på en måde, der kan skabe et ukontrollabelt regionalt inferno. Derfor har begge sider gode grunde til ikke at indlede en krig,” skriver han i en e-mail til Kristeligt Dagblad.
Den iranske præsident, Hassan Rouhani, har mere end antydet risikoen.
”Fred med Iran er moderen til al fred, og krig med Iran er moderen til al krig,” sagde han sidste sommer til det iranske nyhedsbureau Isna.