USA tilbyder Danmark nøglerolle i Arktis

Udenrigsminister Antony Blinken vil rulle den tidligere USA-præsidents konfrontationskurs i Arktis tilbage. For Danmark bliver prisen tab af suverænitet

Udenrigsminister Jeppe Kofod (tv.) og hans amerikanske kollega Antony Blinken mødtes i går i København. Det vigtigste emne var Arktis.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (tv.) og hans amerikanske kollega Antony Blinken mødtes i går i København. Det vigtigste emne var Arktis. . Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix.

Selvom den amerikanske præsident, Joe Biden, endnu ikke har fremlagt en Arktis-politik, så står det efter gårsdagens besøg i København af USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, klart, at USA vil tilbagerulle Trumpadministrationens hårde retorik om de arktiske områder. Blinkens forgænger i embedet, Mike Pompeo, chokerede for to år siden forsamlingen i Arktisk Råd, som mødes senere på ugen i Reykjavik, ved at lange hårdt ud efter Kina og Rusland. Han beskyldte dem begge for aggressiv adfærd i Arktis og sagde, at Arktis var blevet en arena for stormagtskonkurrence.

Det er ikke kammertonen i Arktisk Råd,som lyder, at Arktis gennem multilateralt samarbejde mellem de arktiske stater skal være et lavspændingsområde. På pressemødet i Eigtveds Pakhus i går betonede Blinken netop kammertonen og lagde vægt på det fredelige samarbejde.

Men vægten på den gode tone fjerner ikke stormagtskonkurrencen i Arktis og de udfordringer, den giver. Rusland, der om nogen officielt bekender sig til kammertonen, har det seneste år flere gange chikaneret og truet amerikanske fiskefartøjer i amerikansk farvand ud for Alaska, tiltag, der har udstillet den amerikanske flådes manglende kapacitet til at afvise russerne. I Norge har USA og den norske regering i april indgået en aftale, der giver USA adgang til at etablere egen fly- og flådekapacitet i det arktiske område – et initiativ, som Rusland finder provokerende og eskalerende.

I Arktis er den militære udfordring for USA Ruslands u-båds- og flybaser, hvis avancerede atommissiler er sat i verden af én grund, at kunne ramme USA og amerikanske forsvarsanlæg – og USA er, i tilfælde af en krise, ikke tilstrækkeligt beskyttet til at kunne afskrække russerne på de to kapaciteter. Det efterslæb vil amerikanerne indhente, og Rigsfællesskabet vil på samme måde som Norge blive bedt om at stille sig til rådighed og på definerede områder afgive national suverænitet.

I Reykjavik afholder Blinken ved siden af mødet i Arktisk Råd et separat møde med Ruslands udenrigsmininister, Sergej Lavrov. Mødet bliver en test af, om det multilaterale spor i Arktisk Råd kan uddybes, eller om rivaliseringen mellem USA og Rusland vil dominere de kommende år. På den ene side har relationerne mellem de to lande ikke været dårligere lige nu siden den kolde krig, og Biden har med hård retorik og nye sanktioner mod Rusland blot øget vreden i Moskva. På den anden side har USA også vist åbninger og blandt andet haft præsident Vladimir Putin med på Bidens virtuelle klima-topmøde i marts. På torsdag, hvor Rusland overtager formandskabet i Arktisk Råd, får vi svar på, om russerne tager imod Blinkens udstrakte arm, når det gælder Arktis. Umiddelbart lovede udtalelser fra Lavrov, der faldt netop i går forud for mødet i Arktisk Råd, ikke godt. Han advarer Vesten mod at skære dele ud af Arktis og gøre dem til deres egne.

”Lad mig igen understrege: Dette er vores land og vores farvande,” sagde den russiske udenrigsminister.

Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), rejser sammen med Blinken til mødet i Reykjavik, og bagefter besøger de sammen Grønland. Det er en enorm prestige-sejr for regeringen, og Bidens Arktis-strategi rummer nye elementer og dagsordener, blandt indenfor klima og oprindelige folk, som den danske regering vil kunne sole sig i.

Partnerskabet med USA i Arktis under Biden rummer store politiske muligheder for Danmark, men det forudsætter, at vi ikke begår fodfejl. De første snubletråde har vist sig. For det første halter implementeringen af det nuværende forsvarsforlig, hvor blandt andet missiler til flådens fregatter og anti-u-bådskapacitet er stærkt forsinket, hvilket vi får kritik for. For det andet skal regeringen i næste forsvarsforlig fra 2024 komme tættere på Natos målsætning om at bruge to procent af bnp på forsvaret – det er ikke en populær dagsorden i rød blok. Og for det tredje skal Rigsfællesskabet finde fodslag; det er ikke hjælpsomt, når Grønlands minister for udenrigsområdet, Pele Broberg, foreslår en islandsk model for Grønland, hvor USA bliver Grønlands forsvar, og det danske forsvar er ude.

Kan regeringen løse disse på ingen måde simple udfordringer, så kan det amerikansk-danske partnerskab under Biden blive det stærkeste i årtier. Prisen er øget eksponering for konflikt med Rusland.