Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

USA vil sætte stopper for smage i e-cigaretter

Fem borgere i USA er døde efter brug af e-cigaretter, og 450 brugere har været indlagt med alvorlige helbredsproblemer. (Arkivfoto). Foto: Eva Hambach/Ritzau Scanpix

Efter flere dødsfald i USA relateret til e-cigaretter vil præsident Donald Trump forbyde smag i e-cigaretter.

Det kan meget snart være slut med e-cigaretter med smage som æble, chokolade eller mint i USA.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, varsler onsdag, at hans regering vil forbyde alle andre smage i e-cigaretter end smagen af tobak.

Det skriver flere nyhedsbureauet AP.

Donald Trump begrunder forslaget med, at han er bekymret over, at flere unge damper på de elektroniske cigaretter.

I sidste uge opfordrede USA's center for sygdomskontrol og forebyggelse (CDC) borgere til at stoppe med at benytte e-cigaretter. Det skete efter fem dødsfald blandt brugere.

Myndigheden overvåger samtidig 450 tilfælde af brugere af e-cigaretter, der har været indlagt med alvorlige vejrtrækningsproblemer.

I 2009 blev det i USA forbudt med andre smage end mentol i almindelige cigaretter. Den lov er e-cigaretter ikke omfattet af.

De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, skal nu udvikle nogle retningslinjer, som vil fjerne alle e-cigaretter med smag - undtaget tobak - fra markedet.

Det vil dog tage adskillige uger, før forslaget om e-cigaretter kan være klar. Det vil skulle gennem offentlige høringer, før det kan træde i kraft.

I Danmark skærpede Sundhedsstyrelsen tirsdag sit syn på e-cigaretter. Det skyldes, at man ikke kender langtidseffekterne af at dampe dem.

Tidligere anbefalede Sundhedsstyrelsen ikke e-cigaretter. Men tonen er ændret, så børn, unge, gravide og ammende direkte frarådes at dampe på e-cigaretter.

Samtidig anbefales de, der i forvejen ryger e-cigaretter alene eller i kombination med cigaretter, at blive røgfri.

/ritzau/AP